Month: marts 1983

“Et billedsprog og et tankesprog af en imponerende styrke … Martin Hall er en usædvanlig begavelse. Et fænomen. Han er enestående!”
Ekstra Bladet – Poul Borum (23. marts 1983)

“Halls diskurs er undertiden højt begavet, undertiden svært begribelig … Som symptom nærmer den sig det, der i den mest interessante ende af det nye maleri er tilstede som bevidsthed. Og for så vidt også i Martin Halls hidtige praksis som musiker. Som sådan er han nemlig langt mere end symptom.”
Information – Hans-Jørgen Nielsen (11. april 1983)

“Voldsom, vedkommende og velskrevet. Debuttekstsamlingen har format og formåen af sjælden styrke … det mest totale og ekstreme udtryk for uforsonlighed, som jeg nogensinde er stødt på. Martin Hall har skrevet mutanternes bibel.”
Weekendavisen – Bo Green Jensen (10. juni 1983)

“Fascinerende, besværgende rytmer som han skriver i sin bog, tekstnedslag uden begyndelse og slutning … en angst der ligner sætninger.”
Levende Billeder – Svend Erik Oehlenschlæger (april 1983)

“… fænger i kraft af en sproglig tæthed og en lykkelig evne til at finde netop det rigtige ord.”
CRAS – Jens Pedersen (september 1983)

FORORD

Disse kommende sandheder/sandheder må belyses sociologisk og må ikke på nogen måde anses for noget, forfatteren er stolt over at mene. Til tider pinligt udadvendt i håb om massekommunikation; dette har intet med kunst at gøre, dette er liv.

DETTE ER SYMPTOM FREM FOR INTELLEKTUEL FORFÆNGELIGHED.

SOM OM FØLELSER KUNNE VÆRE NYE

Selve markedsføringen af det følte bliver selvfølgelig betvivlet af forbrugermaniens kriterium. Terapien bliver omvendt til forsøget på at skabe sig (noget), og fortolkningen tages ud af egen manglende tiltro til noget som helst.

Kunst er det, der er for indadvendt til at blive politik. Papiret udfylder sig selv, enhver margen er det yderste, man kan komme, hvad enten formatet er A3 eller A5.

VI ER ALLE IDEOLOGISK HOMOSEXUELLE

Den medicinale sindsudvidelse ejer ingen bevisførelse i forhold til et uspoleret jeg. Rent er for rent, renhed er nærmest selvudslettende – med tilnærmelsen kommer ønsket om at vende tilbage. Jeg kan kun alt for godt lugte de brændte symboler bag mig.

Enhver videnskab er sygeligt jaloux på placeboeffektens faktisk orgasme.

TILSÆT SÅRET DET SALT, DER LEGEMLIGGØR TROEN

Vi følger hele tiden hinanden ved hjælp af den forskudte symmetri, erkender storhed bagefter, ved at der er mere, end vi ænser lige her og nu. Tidligere følte jeg mig banal, når jeg ænsede omridset af uerfaret – nu føler jeg mig smuk. Men banalt er jo bare skældsordet for elementært.

FANATISME ER CHAUVINISME

Længe leve selvhøjtideligheden, længe leve den, der brænder sig selv op. Jeg kræver af dig, at du lægger dit forpulede navn til enhver af dine handlinger, at du i det mindste forsøger at overbevise sig selv om de spaltede sandheders tilhørselsforhold til en helhed.

Indiskret høflighed er blevet en videnskab i processernes unåelighed, straf for attituder, straf for begavelse – hjertet er åndens kønsdel.

VED AT LADE MIG BESEJRE VANDT JEG DEN STØRSTE FORSTÅELSE

I denne tid er en frigørelse fra en vrangforestilling ikke nødvendigvis en løsning på et fundamentalt problem – luftbobler i indbundne bøgers plastic forskyder sig bare … find dig selv i historiens alfabet, i morgen er akkurat lige så død som i går, man forsøger stadig at skære sig ud af det intense, selvom det kun er inflationen, der kan glemmes – bagefter hænger bevægelserne i luften. Ekstase er den mest umiddelbare evighed. Overtalelse er ren krop, flammen kan aldrig have en fast form.

Og alt, hvad jeg føler, er på et globalt plan kun udtryk for tidens sygelighed, for det degenererede håbs indestængthed – jeg kan være alt fra en gud til endnu et tegn på sygdom.

Men der er alligevel disse øjeblikke, hvor hjertebanken overdøver alt.

Det er så smukt, når etik overskrider lov.