Month: november 1990
THE RAINBOW THEATRE
THE RAINBOW THEATRE
IRMA VICTORIA
LP/CD
NOVEMBER 1990
MIND AND MEDIA (MM1000)
The Rainbow Theatre er den danske “diva” Irma Victorias debutalbum. Sangerinden var 67 år gammel, da pladen udkom.
I begyndelsen af 1991 forbløffede Irma Victoria den danske musikpresse og pladeselskabsindustri ved at blive nomineret til en Grammy i kategorien “årets sangerinde”. Derved kom hun til at konkurrere om statuetten i selskab med højt profilerede stjerner som multiplatin-sælgende Hanne Boel og Annisette fra den legendariske danske rockgruppe Savage Rose.
1. Life Is But a Dream (3:03)
2. The Avoi-Dance (4:01)
3. Rock Bottom (2:01)
4. Animal Culture (0:14)
5. The Abyss, the Void and the Beyond (3:04)
6. Pomp and Pathos (2:27)
7. European Need (2:59)
8. A Prayer for the World (4:24)
9. The Veil (2:55)
10. 2nd Drama Experience (0:44)
11. The Vision (3:00)
12. Honky-Tonk Feeling (3:14)
13. Cabaret of Silence (3:37)
14. Fight It (Part 1) (1:59)
15. Fight It (Part 2) (2:21)
16. The Monument (1:22)
17. Let Go (4:47)
18. Angels and Devils (1:37)
19. The Vortex (1:07)
20. Shine the Light on Me (3:33)
“Lanceret som århundredets danske LP begår multikunstneren Martin Hall musikhistoriens mest gennemførte kommercielle selvmord. Pladen med den tidligere revysangerinde Irma Victoria som frontfigur er den mest ekstreme danske udgivelse, der nogensinde har set dagens lys.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (november 1990)
“En fremstilling med Halls tydelige signatur. Det overraskende er Irma Victorias tilstedeværelse. Hun – og ikke Martin Hall – synger sig nemlig gennem de 19 scener. Og på særdeles uortodoks vis … Selvom det ikke er traditionel skønsang, kan det godt være gribende, og det er ”The Vision”, ”Shine the Light on Me” og navnlig ”Cabaret of Silence” indlysende eksempler på. Indhyllet i Halls bløde klaverdråber messer hun fjernt som en anden Nico, og således fungerer det umage par optimalt. Det gør det nu også på ”Fight It”, pladens eksploderende og medrivende perle.”
Record News – Søren Sveistrup (november 1990)
“Er The Rainbow Theatre ikke århundredets danske plade, så er den klart en af de mærkeligste, en dansk rockkunstner nogensinde har fostret.”
Politiken – Anders Rou Jensen (13. november 1990)
“Denne plade er en hård nød at knække, og med lethed den største danske pladegåde i det forløbne år. Det er også en af de mærkeligste, en dansk popkunstner har udgivet nogensinde … Uanset hvad, er det en fornøjelse at have med en plade at gøre, der i den grad vrænger af konventionerne. The Rainbow Theatre er én af den slags plader, der vil blive lidt af en myte.”
Ringkøbing Amts Dagblad (12. januar 1991)
“Irma Victoria er en sær sangerinde på en sær plade. Hun er også den Grammy-nominering, der kom bag på alle. Ikke mindst hende selv.”
Ekstra Bladet – Anders Krag (17. februar 1991)
Aud Wilken: Kor
Irma Victoria: Vokal
Martin Hall: Kor, instrumenter
Ole A. Laursen: Kor
Peter Westh: Kor
Design: John L. Christensen
Foto: Familiefoto
I sine unge dage havde hun sunget i en lokal kabaretforestilling i Kolding, men den slags aktiviteter blev snart stoppet af en karriere i Forsvaret. Ikke desto mindre genoptog en aldrende Irma Victoria sanggesjæften mange dekader senere, da hun medvirkede på Martin Hall-kassettebåndet The Hall of Mirrors, der udkom i september 1989.
Hendes bidrag på nummeret “Memorial” blev en uforglemmelig oplevelse for mange lyttere, og opmuntret af succesen deltog Irma efterfølgende i indspilningerne til 7″-ep’en Palladium, som blev sendt på gaden i efteråret 1990. Et par måneder senere var hendes debutalbum The Rainbow Theatre at finde i pladebutikkerne.
I begyndelsen af 1991 forbløffede Irma Victoria den danske musikpresse og pladeselskabsindustri ved at blive nomineret til en Grammy i kategorien “årets sangerinde”. Derved kom hun til at konkurrere om statuetten i selskab med højt profilerede stjerner som multiplatin-sælgende Hanne Boel og Annisette fra den legendariske danske rockgruppe Savage Rose. Selvom Irma Victoria (selvfølgelig) ikke vandt trofæet, formåede hun at chokere branchen og samtidig vinde sig en solid fanskare på både den danske og den europæiske undergrundsscene i kraft af hendes vokale dristighed.
Da Irma Victoria døde i år 2000, 77 år gammel, udtrykte flere internationale kunstnere deres sorg over hendes død. Blandt navne som Jean Pierre Turmel fra det franske avantgarde-label Sordide Sentimental og Martyn Jacques fra det berømte engelske kabaretband The Tiger Lillies kom den givetvis mest indædte hyldest af hendes talent fra Douglas P., sanger og frontfigur i den britisk-australske neofolk gruppe Death in June:
“Her work was fantastic. May her soul live forever.”
