Hip tribute-cd’en forvoldte en del medieomtale, da den udkom. Adskillige ældre kritikere fandt indspilningerne hvis ikke noget nær irrelevante, så ligeud respektløse, Irma Victoria’s version af Steppeulvene’s “Itsi-bitsi” i særdeleshed.

Selvom hendes version mange steder blev fremhævet som pladens klart mest eksperimenterende og innovative bidrag, var der flere senioranmeldere der adresserede Irma Victoria and Martin Halls rendering med stor fjendtlighed – ingen mere end Lars Villemoes, der i Weekendavisen decideret fordømte Hall for sin provokerende udgave af sangen, en version om hvilken han skriver følgende:

“Værst af alle er dog det af Martin Hall iscenesatte Irma Victoria and the Hatebox Experience, som aflirer en udgave af rejse-lokkesangen Itsi-Bitsi, der ikke bare er hadefuldt forvrænget og kattefalsk udført, men også påsmurt så tykke lag af underlødig og afstandstagende ironi, at bidraget direkte modsiger albummets undertitel. Halls og Irma Victorias ”sang” er så grov en gøren nar af forlægget, at kun en meget kynisk og dobbeltmoralsk kunstner ville være bekendt at tage penge for bidraget.”

På trods af flere fine anmeldelser andre steder vakte “Itsi-bitsi” alt i alt – med musikhistoriker ved Musikvidenskabeligt Institut Rune Rindel Hansens beskrivelse af modtagelsen – “en forargelse, der sjældent er set hos danske anmeldere, og som man nærmest skal helt tilbage til Le Sacre du Printemps eller modtagelsen af moderne kunst for at finde lignende.”

“Its-bitsi” blev senere inkluderet på irma Victorias Memorial-opsamlingsalbum, der blev udgivet året efter hendes død i år 2000.