“Verdensdagene er en roman, der gerne vil udvide horisonten og springe ud i sprækkerne mellem vores stereotype fortællinger og myter, men gør det ved på én gang at spille på det absurde og på farceagtig slapstick. Verden hos Hall er både fremmedgjort på en drømmeagtig, sjæledrevet og nogle gange forpint måde, og verden er del af en større sammenhæng, det er svært at få øje på for de groteske tilfældigheder; et kontinuum, der er større end de små mennesker. Martin Hall har skrevet en skør fortælling om tro, håb og kærlighed, fuld af romantik og fantasterier, men også indimellem spændt til randen i sine ekstatiske udladninger. Det er en dreven debut. ”
Det Fri Aktuelt – Elna Mortensen (22. marts 1996)

“Århundredets kærlighedshistorie folder sig ud, mens den debuterende romanforfatter, kendt som rocksanger og komponist, blomstrer i en fantasi, der ikke er dansk hverdagskost … Romanen er fyldt med sproglig magi og mærkelige formuleringer. Den rummer en smittende humor og retter i hele sit væsen en anklage mod ”den grusomste af alle forbrydelser, ligegyldigheden”. Som en fantasibåret hyldest til kærlighedens uforklarlige kræfter og som en yderst charmerende rejse i et vidtløftigt, romantisk rum, der er sit eget Internet, er Verdensdagene også en meget underholdende historie.”
Jyllandsposten – Hans Andersen (21. marts 1996)

“Manna fra himlen … Sådan!”
Berlingske Tidende – Liselotte Wiemer (21. marts 1996)

“Han kan så meget, den første af Borgens forårs-romandebutanter, Martin Hall. Forfatter, sanger og komponist. Han er skæv og anderledes og rummer en masse talenter. Også som forfatter.”
B.T. – Holger Ruppert (25. marts 1996)

“Romanen er helt ned i de sproglige detaljer ekvilibristisk og underfundig, og det gør læsningen til en fornøjelse.”
Aarhus Stiftstidende – Camilla Christensen (9. juni 1996)

“Verdensdagene adskiller sig meget fra Martin Halls svært begribelige ungdomsværker Genopbyggelsen er større end selve skabelsen og Fremmedgørelsens identitet, idet den for det første rummer en klassisk fortælling med et plot, der leder direkte fra A til Z, og for det andet betjener sig af en langt mere tilgængelig sprogtone. Men det er samtidig en roman, som falder fuldstændig udenfor den samtidige ”lødighed”, og som måske netop derfor har et større potentiale end f.eks. et eller andet dansk afkog af American Psycho,” som han selv formulerer det.”
Information – Morten Tang (3. april 1996)

“Komponisten og sangeren Martin Halls Verdensdagene er en roman af de himmelblå. Det er en idyl i traditionen fra Boris Vian og Schade, og idyllen spoleres ikke af, at det unavngivne land, handlingen foregår i, hærges af krig … Charme mangler romanen ikke.”
Weekendavisen – Søren Schou (2. maj 1996)

“Martin Hall har skrevet en roman, som foregår i et miljø, der er svært at sætte tid og sted på. Fortællingen glider let med et humoristisk glimt i øjet – men samtidig er det filosofiske og religiøse aspekt hele tiden til stede.”
Damernes Verden – Søren Frank (juni 1996)

” Absurd farce … Sær er den, men den er godt skrevet. ”
Femina (april 1996)

” … den hysterisk morsomme roman Verdensdagene. ”
Berlingske Tidende – Per Reinholdt Nielsen (27. marts 1999)

“En anden bog, som burde have været nomineret til Politikens afstemning om århundredets bedste danske bog, er Verdensdagene af Martin Hall. Bogen er overraskende, vanvittig og aldeles morsom, og samtidig skrevet i et levende og smukt sprog.”
Politiken – Christian Rolskov (30. marts 1999)