“Hvad der før virkede noget uforløst i Halls karriere, ser nu for alvor ud til at tage form uden at give afkald på det alsidige, som har været omdrejningspunktet i en lang proces uden egentlig endestation … Dansk rocks kamæleon er med Adapter kommet godt ind i det næste årtusinde, hvor han i sin søgen efter helhed har begået det mest helstøbte album i en lang og snoet karriere.”
( * * * * )
Gaffa – Finn P. Madsen (marts 1999)

“Med sit nye album går det københavnske kultfænomen Martin Hall lytteren i møde og inviterer indenfor i sit ellers tilknappede univers. Store popsange som ”Just A Feeling” og ”Burning Sugar” folder sig flot ud som smukke kontraster til mere stemningsbetonede, billedrige ballader som ”Images in Water” og ”Paper Days”. Hall klarer begge dele flot og er som altid sikker og overbevisende i sine arrangementer. Derfor er Adapter en lige så helstøbt plade som forgængeren Random Hold, og tilmed så bred, at den – som titlen antyder? – kan forbinde Martin Hall til et bredere publikum.”
( * * * * * )
M – Jan Poulsen (marts 1999)

“Martin Hall leverer stilsikker og elegant pop på Adapter. Med det meget roste Random Hold album fra 1996 og ikke mindst sine tekstlige bidrag til Hanne Boels forvandling på sine to seneste plader Silent Violence og Need er Martin Hall trådt i karakter som en både stil- og driftssikker pop-elegantier. En udvikling, der med held krones på Halls nye og meget helstøbte soloudspil Adapter … strålende eksempler på Martin Halls evner som sangskriver og arrangør, der for længst burde have skaffet denne sjældne blomst på den danske rockscene et mærkbart gennembrud.”
Politiken – Erik Jensen (2. marts 1999)

“Som sin generations mest produktive musiker har den 35-årige komponist, forfatter og mørkemand Martin Hall siden 1981 skabt et livsværk af uoverskueligt omfang. Han har læst op, digtet, sunget og prædiket. Det er ikke altid, nogen har hørt efter, men på det seneste har også andre end disciplene givet kunstneren tid. Den udvikling vil utvivlsomt fortsætte med den smukt forløste og gennemførte Adapter.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Niels Pedersen (2. marts 1999)

“… slår revner i lydmuren og viser glimt af et uovertruffent musikalsk format. I netop disse to numre viser Hall sin sande storhed, hvor ingen herhjemme når ham til frakkeskøderne.”
Det Fri Aktuelt – Lars Rix (3. marts 1999)

“Ud over den for længst kanoniserede rockhelgen Eik Skalø fra tressergruppen Steppeulvene, er Martin Hall måske det tættest dansk rock er kommet en kultfigur … Krydsende ambiente nuanceringer, et mavesugende dybt hulk indbygget i vokalen, sfæriske strygere, rislende klange, hjertepulserende rytmer, filmiske lydscener og roligt udfoldede melodier med en idealist og vokalist, der synger smukt på musikkens opretgående spiraler. Elementerne går op i en højere enhed, og sangene på Adapter sætter sig langsomt, men sikkert én efter én i sindet som en vemodig eftertanke, et stille afbalanceret åndehul eller et underspillet drama.”
Berlingske Tidende – Per Reinholdt Nielsen (6. marts 1999)

“Adapter er Martin Halls chance for at nå et større publikum, end han plejer. Og det fortjener han faktisk.”
( * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Uffe Normand (1. marts 1999)

“Martin Hall er en sjælden fugl i den danske andedam. En dybt romantisk kunstner, der ikke er bange for at tage fat i livets store eksistentialer, og et fænomen, som det er svært at gå uhildet til, hvis man har fulgt bare periferisk med i dansk kulturliv, siden Hall for alvor gjorde sig bemærket med The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation i 1981 – stadig en af den kronisk sortseende tids mest kompromisløse og kuldslåede udgivelser. Selv om han sikkert aldrig kommer til at lefle for nogen eller noget, er hans udtryk med årene dog blevet betydeligt mere imødekommende, og Random Hold fra 1996 markerede for alvor et skift i Halls karriere. Hans perfektionistiske og grandiose musik fik endeligt et præcist, afklaret og fokuseret udtryk, som blødte op på den fortænkthed, der indimellem fik Halls tidligere udgivelser til at virke lidt stive og forcerede. Noget så sjældent som en intelligent og spirituelt ladet popplade, befriende langt fra den danske normalvirkeligheds duknakkethed og lumre hygge, med plads til de store tanker og ditto armbevægelser. Hall har aldrig gået i for små sko, og nu lød det også som om, han kunne fylde dem helt ud. Han var simpelthen blevet så god, at han ikke længere behøvede at vise sig. Det samme kan man sige om Halls seneste Adapter, der følger opskriften fra forgængeren, denne gang bare endnu mere vellykket og udadvendt … Hall har lavet karrierens hidtil bedste album.”
( * * * * )
Nat & Dag – Henrik Queitsch (april 1999)

“I 80’erne indgik han måske i en strømning, men i 90’erne har han med stor konsekvens bygget videre på sit eget musikalske ståsted … Efter de gavmilde Testcards (1997) repræsenterer Adapter en tilbagevenden til den stramme, rene form fra Random Hold (1996) og A Touch Of Excellence (1993). Halls lydlandskaber og ordmalerier er på én gang romantiske i deres grundfølelse og kølige til det skematiske. En faktor af konstruktion gør sig gældende midt i det angiveligt åbne og flydende livssyn, der kredses ind i titler som ”Paper Days” og ”Images In Water”, og denne formelle fetichisme er en væsentlig del af designet. ”Single Melody” er i verdensklasse, og i en mere retfærdig verden ville Hall have en stor og hengiven lytterkreds. Nu vil en hård lille kerne modtage Adapter med begejstring.”
( * * * * )
Zoo Magazine – Bo Green Jensen (april 1999)

“Ubestridt et af de største talenter, som har lusket rundt i yderzonerne af dansk rock/pop. Hall har atter frembragt et bittersødt, storladent album. Absolut værd at tjekke ud!”
Her & Nu (18. marts 1999)

“Martin Hall bliver bedre og bedre med årene … en plade, der virkelig beviser Martin Halls værd som sanger og sangskriver.”
Musikeren (April 1999)

“Her får vi et album med helstøbt og stort anlagt pop-musik, som i sine bedste øjeblikke er forførende … internationalt niveau.”
Midtjyllands Avis (4. april 1999)

“Martin Hall er udansk i sin velformede crooner-stil … Det er musik, der tager den med ro og bæres frem af en næsten irriterende tro på egne kvaliteter. En musik, der bygger stemninger op og ikke blot tigger om et øjebliks lydhørhed. Den bruger tvang imod lytteren og går dermed imod tidens ulidelige behagesyge og kalkulerede sans for at sleske for laveste fællesnævner.”
Jydske Vestkysten (marts 1999)

“Nyt flot udspil fra Martin Hall … Jeg må kippe med flaget for hans kunstneriske integritet og aldrig svigtende vilje til det kompromisløse udtryk, der har været hans lige siden debuten i bandet Ballet Mécanique”
( * * * * )
Fredericia Dagblad (marts 1999)

“I mine ører er det en fantastisk spændende plade, han har lavet, sådan en, der langsomt, men sikkert gror mere og mere fast i en og ender med at blive utrolig holdbar. Sådan en med så mange facetter, at man hele tiden finder nye nuancer i de forskellige sange. Bliver man kommercielt stor på kvalitet alene, er Martin Halls gennembrud i hvert fald lige om hjørnet.”
Helsingør Dagblad (13. marts 1999)

“Hall når hele vejen omkring … hans nyeste mesterværk Adapter hager sig fast og kræver at blive genhørt.”
Kalundborg Folkeblad (6. marts 1999)

“Imponerende!”
Skagens Avis (5. marts 1999)

Anna Gwozdz: Violin
Henrik Brendstrup: Cello
Henrik Marstal: Bas, kor
Johannes Søe Hansen: Violin
Lotte Wallevik: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, guitar, samples
Ole Hansen: Flygel, non-midi keyboards
Thomas Li: Treatments, filters

Design: Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg