Month: juni 2003

DENGANG I 80'ERNE

BANDCAMP

DENGANG I 80’ERNE

ANTOLOGI
JUNI 2003
GYLDENDAL (ISBN 87-02-00409-7)

I Martin Kongstad og Henrik Vesterbergs store antologi om 80’erne, Dengang i 80’erne, finder man som en af bogens længste artikler et meget åbenhjertigt interview med Martin Hall om Ballet Mécanique-perioden. Her genfortæller Hall sin version af historien og belyser dermed for første gang i skriftlig form denne tidlige fase af sit virke – fra gruppens begyndelse til dens famøse afslutning på scenen i oktober 1982.

”Alvoren klædte den tid godt” – titlen på interviewet – blev i Information fremhævet som et af bogens højdepunkter af Erik Skyum-Nielsen. Af andre anbefalelsesværdige bidrag nævner han historierne om NÅ!!80-arrangementet i Huset, åbningen af den legendariske udstilling Kniven på hovedet i 1982, flugten gennem en tunnel fra det besatte Allotria i 1983 samt Michael Strunges besøg i tv-litteraturmagasinet Bazar i 1984.

Bogen indeholder masser af billeder, historier og interviews med andre af periodens nøglefigurer – de mennesker, der udgjorde periodens ungdomskultur og kreative igangsættere.