“Med vanlig sans for det dramatiske lancerer Martin Hall albummet Facsimile, udgivet samtidig med EP’en Damage Control, som hans første soloalbum i syv år. Det må være for at understrege, at han ikke gemmer sig bag endnu et projekt. Og det viser han ganske overlegent på Facsimile, hvor Martin Hall måske for første gang hviler helt og holdent i sig selv og sit musikalske talent … en række episke og lange opbyggelige sange, som smukt udfoldet i den storslåede ”Torn Envelope”, hvor han havner helt oppe under skyerne … samlet set en utrolig veloplagt Martin Hall, der virker mere end almindelig skarp.”
( * * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (februar 2006)

“Gennem snart 30 år har Martin Hall konstant rumsteret et eller andet sted i horisonten i den danske kunstverden … altid leveringsdygtig i nye eksperimenter og idéer … Albummet er indspillet med hjælp fra bl.a. det fremragende danske band Efterklang, og resultatet er et voldsomt ambitiøst ”kunstpop”-album … Der er flere både gribende, smukke og usædvanlige numre på Facsimile, især ”Other Rooms” og ”Tu Es Mon Image”, og efter en pladepause på næsten syv år er Halls konstante rumsteren i horisonten blevet herligt nærværende.”
( * * * * )
Citadel – Per Juul Carlsen (februar 2006)

“En kraftpræstation. Der er intet overladt til tilfældigheder i tekst, musik eller produktion, hvor ”det store i det små” kunne være et mantra. Cd’en afslører nye detaljer under hver gennemlytning. Det er et underspillet album, som vokser og vokser. Hall er blevet Hel.”
( * * * * * )
Gear – Jan Poulsen (februar 2006)

“Himmelstræberen: Perfektionisten Martin Hall understreger endnu en gang sit enestående talent med Facsimile … Verden ville sgu være et fattigere sted uden Halls kompromisløse og æstetisk velfunderede søgen efter den fuldendte form.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Henrik Queitsch (11. februar 2006)

“10 dybt personlige sange.”
( * * * * )
Fyens Stiftstidende – Jakob Martini (12. februar 2006)

“Det er velsagtens popmusik? Men en aparte popmusik sammensat af højtravende, lettere prætentiøs lyrik og en overdreven musikalsk dramaturgi i sort/hvid. Sart er udtrykket, fint og ganske dragende.”
( * * * * )
Berlingske Tidende – Thomas Søie (13. februar 2006)

“Min glæde ved Facsimile er for 90% af pladens vedkommende taget til for hver gang, jeg har lyttet den igennem … Facsimile er ganske simpelt en Martin Hall-plade. Hører du til gruppen af mennesker, der begejstres af hans musik, så ved du, hvad jeg mener.”
( * * * * )
Undertoner – Martin Petersen (13. februar 2006)

“Martin Halls første soloalbum i syv år er en smuk og klangfyldt oplevelse … virker stærkt dragende på lytteren med de stille og perfekt dimensionerede sange og stemningsskabende lydbilleder så klangfyldte og varme, at de er lige til at bade i.”
( * * * * * )
Musik.dk – Morten Steiniche (13. februar 2006)

“Dekadente og desinficerede klaverkompositioner, indspillet med lyddæmper og med en skrøbelighed som krystalglas, der enkelte gange eksploderer som nitroglycerin i melodramaer af melodi.”
( * * * * )
Soundvenue – Christian Boier (13. februar 2006)

“Facsimile ist ein Meisterwerk.”
Grenzwellen – Ecki Stieg (13. februar 2006)

“Med få instrumentale mellemspil danner albummets ti musikalske molekyler tilsammen en følsom orkestral helhed.”
( * * * * )
MetroXpress (13. februar 2006)

“Dragende toner fra Danmarks pop-excentriker numero uno … et imødekommende og varmt album, hvor Halls detaljerige pop-æstetik topper i den langsomt blomstrende ballade “Torn Envelope”.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Anders Houmøller Thomsen (13. februar 2006)

”Hall synger henført og passioneret … Det er en højtidelighed, der næres af art-rockens mest sakrale eksperimenter, af symfoniernes og kammermusikkens ærværdige skønhed og af balladesangskrivningens overdimensionerede følelsesudsving En kombinatorik, der resulterer i en sikkert doseret passion, en stiliseret henførelse … en barberbladsskarp kommentar til vor akkumulerende luksus fjernt fra virkeligheden; hvordan vi isolerer os i tivoliserede hjem med samtalekøkkener uden dialog, med harddisk-recordere til at optage det, vi aldrig får set. En musikalsk undersøgelse af det postmoderne fravær og omveje.”
Information – Ralf Christensen (14. februar 2006)

“Dette er Martin Hall i koncentreret form. Og dette er Martin Hall, når han formår at udtrykke sine indre skyggers evige kamp på allersmukkeste vis … jeg vil ikke tøve med at kalde dette album for et minimalistisk mesterværk.”
( 10/10 )
Diskant – Anders Bøtter (14. februar 2006)

“Martin Halls første nyindspillede solo-album i 7 år er en æstetisk nydelse og et kunstnerisk højdepunkt … hans måske mest formfuldendte udgivelse i 25 år.”
Dr.dk/musik – Jan Laursen (16. februar 2006)

“Kraften har altid været med Martin Hall, der stik mod tidens tonefald konsekvent har efterforsket en højere og dybere mening med livet. Det er også her sangeren og figuren står på sit første solo-album i syv år. En serie hymner tilegnet denne evige søgen og et nådesløst opgør med fortidige fejl, mangler og sår på sjælen er grundstoffet på en smukt besjælet hvid gospel … Facsimile – der virker som en slags kunstnerisk statusopgørelse – er en renholdt rune over seriøse refleksioner, der er levet liv bag, og stemmen for lov til at stå i al sin præcision og udsøgte pragt, som ranke søjler og høje buespænd i den rockkirke, som er Martin Halls eget værk.”
Weekendavisen – Per Reinholdt Nielsen (17. februar 2006)

“Martin Hall færdes i sit helt eget univers. På Facsimile uden mere end minimal antydning af splittelse mellem eksperiment og pop . Så afklaret et æstetisk udtryk, at musikken i stræk opleves som nær verdensfjern. Stemmen så lys som noget, der som frysetørret lys strømmer ind gennem et vindue. En stemme næsten løsrevet fra forestillingen om en krop. Et pust af forstøvet parfume med det fine franske navn ’Elegi’ … en musik, der lyder som en drøm og som dryppende istapper i glemte haver, som åbner en port til en anden verden, der er Martin Halls.”
( * * * * )
Politiken – Kim Skotte (2. marts 2006)

”… et væld af flotte detaljer, hvor Halls store tæft for via arrangementerne at løfte nogle ret simple melodier op i tindrende højder viser sig. Glasklar enkelhed og detaljens sublimering går fint i spænd på disse ti numre, hvor Hall som sanger og sangskriver er i fin form … manden er i en klasse for sig …”
Geiger – Rasmus Steffensen (18. marts 2006)

”Årets album: Bedste Hall-album siden milepælen Random Hold fra 1996. Afdæmpet, smuk, sofistikeret og patosfyldt intelligent popmusik (ak, popmusik er dog alligevel så misvisende!), der taler til hjertets inderligste længsler … Totalt gennemarbejdet musik fra en perfektionistisk herre, der altid ved, hvor han vil hen. Noget mange af hans kolleger kunne lære af.”
Transmission – redaktionens årsliste v/ Peter Mesnickow (9. januar 2007)