Month: november 2010
KINOPLEX – TEATERPERFORMANCE 2010
KINOPLEX TEATERPERFORMANCE
Under titlen Kinoplex – fragmenter af en erindringsprotokol opførte Martin Hall i samarbejde med Københavns Musikteater i oktober 2010 en audiovisuel performanceforestilling baseret på Halls roman af samme navn. I november blev den genopført på Kulturværftet i Helsingør.
Forestillingen var en selvstændig, billedbåren version af den oprindelige romantekst. I den audiovisuelle form, der kendetegner begivenhederne på Københavns Musikteater, var opførelsen af Kinoplex en oplevelse, der involverede både oplæsning og musik. Især videosiden af forestillingen var af en meget omfattende karakter.
De medvirkende ved alle opførelser var følgende:
Herbert Zeichner (fortæller)
Andrea Pellegrini (mezzosopran)
Martin Hall (elektronik m.m.)
Johnny Stage (guitar, treatments m.m.)
Ida Bach Jensen (kontrabas m.m.)
Henriette Groth (flygel, bratsch, klarinet m.m.)
Casper Øbro (VJ)
Forestillingens koncept var udarbejdet af Hall og Allan Klie.