Month: juni 2011
ØVERSTE KIRURGISKE #52
ØVERSTE KIRURGISKE #52
LITTERATURMAGASIN
JUNI 2011
ØVERSTE KIRURGISKE (ISBN 978-87-92623-01-0)
I begyndelsen af juni 2011 udkom litteraturmagasinet Øverste Kirurgiskes magasin #52, en udgivelse hvor Martin Hall er at finde blandt bidragsyderne. Halls tekst bærer titlen ”Memoirer” og blev trykt med en dertilhørende illustration lavet af ham selv.
Nummeret er et temanummer om ”neobarok” – et begreb som udgiverne, efter eget udsagn, ikke selv kendte forfærdelig meget til ved publikationens udgivelse. Dog skrev redaktionen følgende om emnet på deres hjemmeside:
”Resultatet af vores fælles anstrengelser vil blive den yngste barok, som verden endnu har set … ingen barok er nyere”.
Blandt de andre bidragsydere kan nævnes navne som Thomas Krogsbøl, Nikolaj Zeuthen, Jens Blendstrup, Martin Budtz, Sternberg, Irmelin Henriette Prehn, Jeolytta Ming Wangsgaard og Grzegorz Wróblewski.
Genre: Litteraturmagasin
Sideantal: 142 sider
Design: OK Layout
Illustration: Michael Rassum
”Det er tid for en barok – den vil komme af sig selv, nu hvor modernisme og centrallyrik har kedet sig ihjel.”
MEMOIRER
På en jernbaneskinne ligger en nøgen danserinde. Jeg folder forsigtigt min jakke sammen, placerer den på jorden ved mine fødder og lægger mig dernæst ned ved hendes side. Hun kan grine alt det, hun vil – nu er det min tur til at triumfere.
Et horribelt svineri. En seksuel vandalisme der som så megen anden menneskelig ødselhed tager sit udgangspunkt i en følelse af komplet utilstrækkelighed; håndfulde af kød overalt, brystvorter store som underkopper, en enorm kropsvolumen lige til at mase sig op i. Mere linear acceleration. En rasende kusks pisk. Videre, videre, videre, med alle følelser dræbt, alle instinkter velbevaret.
Jeg holder inde. Jeg standser op. Nok må være nok; man er vel en gentleman.
Lige lidt hjælper det. Jeg efterlades med følelsen af samme triste skæbne, det samme mørke eftermæle som altid – memoirer der begrænser sig til en række kvinder, der alle sammen endte med at hade mig, fordi jeg ikke elskede dem. Jeg sukker så tungt, at verden forsvinder i lyden.
Du godeste … toget! Famous last words? Alt der slap ud, var et ydmygende ”hov!”
