HALL I KULTURRÅDET DEN 3. MAJ

Martin Hall er at finde i DRK’s Kulturrådet tirsdag den 3. maj kl. 21.00, hvor han skal forholde sig til Eva Tinds nye bog Astas skygge, en ifølge forlaget ”litterær biografi” om den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen (1881-1972), ”Die Asta”.

Asta Nielsen oplevede sit gennembrud i 1910 med filmen Afgrunden, der ligeledes blev dansk stumfilms europæiske gennembrud. I årene efter gennembruddet og op til talefilmens udbredelse opnåede hun stor tysk og international succes, men hendes filmkarriere sluttede brat efter Anden Verdenskrig. Hun levede de sidste 30 år af sit liv uden kontakt med det danske kulturliv og kun omgivet af ganske få venner indtil sin død i 1972.

Fotoet af Martin Hall er taget uden for den Berlin-lejlighed, hvor Asta Nielsen boede i årene 1931-37, under et ophold på stedet i 2014. Billedet er taget af Maiken Kildegaard.