Month: november 2016
MARTIN HALL PÅ BANDCAMP
Stream og lyt gratis til en lang række Martin Hall-soloalbum og relaterede sideprojekter på Bandcamp. Titlerne er tilgængelige som både fysiske og digitale album. Køber du en cd- eller lp-udgave af en af titlerne, får du automatisk pladen som download.
På Bandcamp kan du også kan købe downloads i FLAC-format (lydfiler i højere kvalitet end mp3-standarden).
Du kan benytte Visa, Mastercard og flere andre kreditkort på siden, ligesom der selvfølgelig også er mulighed for at betale via PayPal.
Et udvalg af MH's bøger er ligeledes tilgængelige på siden (under merchandise-sektionen).
CHANGES
CHANGES
ANTOLOGI
NOVEMBER 2016
TURBINE (ISBN 978-87-406-1217-2)
Den 1. november 2016 udkom antologien Changes, en bog om David Bowies karriere og kulturelle arv skrevet og redigeret af journalisterne Klaus Lynggard og Henrik Queitsch.
Oprindeligt skulle udgivelsen have været et hyldestskrift i forbindelse med sangerens 70-års fødselsdag den 8. januar 2017, men da Bowie døde i januar 2016, valgte forfatterne at gøre bogen til en kollektiv erindring fortalt af en række danske kulturpersonligheder og kunstnere.
Ud over de to hovedforfatteres bidrag indeholder bogen refleksioner og essays af bl.a. Martin Hall, Asger Schnack, Kristian Leth, Benn Q. Holm, Ralf Christensen, Jakob Levinsen, Lars Movin, Jens Unmack, Jan Laursen, Bo Green Jensen, Signe Høirup Wille-Jørgensen, Søren E. Jensen, Lars Bukdahl, Nicolaj Stochholm, Katrine Nyland Sørensen, Anna Ullmann, Anne Sperling, Pernille Jensen og Kira Skov.
Bogen er på 276 sider. Omslaget er lavet af den danske maler Lars Ravn, og udgivelsen er designet af Sigrún Gudbrandsdóttir.