Month: april 2017

“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil … Man skulle ved Gud næsten tro, at en dråbe af William Blakes lyssæd var rislet ned gennem tidernes nedløbsrør og havde taget bo i en dansk rockmusiker!”
Det Fri Aktuelt – Kim Skotte (1. februar 1996)

“Uberegnelige og kvalitetsbevidste Martin Hall går nye afdæmpede veje på sin nye udgivelse, Random Hold … Lykkes missionen? Ja …”
Politiken – Anders Rou Jensen (1. februar 1996)

“Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information – Mads Brenøe (2. februar 1996)

“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende – Lars B. Jørgensen (12. februar 1996)

“Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed, får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden, og har en heldig hånd med de mange æteriske lydblandinger netop på Random Hold.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (februar 1996)

“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende (3. februar 1996)

“Pop til sex og strygning.”
( * * * * )
B.T. – Henning Høeg (10. februar 1996)

“Set fra denne anmelderstol holder Hall fast i, hvad han er god til – med simple midler at bygge de største musikalske katedraler – samtidig med, at han kommer udenom de Hall’ske faldgruber – som at stivne i prætensiøsitet. Han er jo den vildeste arrangerende og producerende lydarkitekt, men på Random Hold får han med strygere, klaver, elektronik og rumklang sine bygningsværker til at være levende, og på samme tid så store og massive som altid. Men først og fremmest synger han følt … ”
Wild (februar 1996)

“Fremragende plade fra Martin Hall … Den sørgmodige ”Performance” lugter af hit. ”Cradlemoon” er allerede blevet det.”
A-pressens Nyhedsbureau – NET-redaktionen(februar 1996)

“Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag (marts 1996)

“… Martin Halls kunstneriske højdepunkt, det stilrene og unikke Random Hold-album fra tidligere i år.”
ZOO Magazine – Jan Poulsen (august 1996)

“Hertzlich willkommen. Mit Martin Hall’s Random Hold liegt das erste Produkt vor, das Public Propaganda als Label auf den Markt schmeissen… und was für eines! Martin Hall, eine der wichtigsten Persönlichkeiten in Dänemarks Musik- und Kunstscene, verbindet electronisches und klassische Sounds zu einer perfekten Untermalung seiner düsteren Gesange, die einen sofort in ihren Bann ziehen. Das ganze klingt ausserdem extrem ruhig und atmosphärisch, dabei aber nicht immer kuschelweich, sondern oft auch nachdenklich machend. Mal wirken die Songs als solche, mal experimentiert Martin Hall mit Stimme und Klängen. Verdammt entspannende und starke 43 minuten, die uns Public Propaganda da ins Nest legen. Unbedingt reinhören. ”
( 5/5 )
Bodystyler (december 1997)

“Die perfekte Musik …”
Gothic (december 1997)

“Einfach eine grossartige CD!!!”
Dark Mind (november 1997)

“Musik, die einfach schön ist … Denn Kunst kommt von Können. Und das ist Kunst in Reinkultur! Atmosphärische Klänge, wie sie die heutige schnellebige Zeit dringend nötig hat, um einen Ruhepunkt zu finden.”
Orkus (november 1997)

“Random Hold ist ein bewegendes, ein ausgereiftes Kunstwerk. Gut, dass endlich die Musik unserer Nachbarn im Norden mehr und mehr in unser Bewusstsein rückt …”
Notes (november 1997)

“Hall’s Musik so ganz anders ist.”
( 8/10 )
Neurostyle (december 1997)

“Der Däne Martin Hall blickt mit seinen 34 Jahren bereits auf stattliche 31 Veröffentlichungen zurück. Einem breiten Publikum ist er hierzulande allerdings noch nicht bekannt. Random Hold könnte das ändern. Hall schafft ein unspektakuläres, zurückhaltendes Album voller Emotionen. Er versichtet auf klanggewaltige Arrangements, entfaltet sich lieber im Detail. Stilprägend wirkt dabei die Kombination elektronischer Musik und klassischer Instrumentierung, die gleichberechtigt nebeneinander stehen und die gefühlvollen Texte unterstreichen. Zeitlos schön und ubedingt hörenswert.”
T5 (november 1997)

“Da haben wir ja ein richtiges Multitalent.”
( 9/10 )
Feedback (december 1997)

“Musik für den Herbst. Musik für Schwärmer, Romantiker, für die melankolischen Stunden allein, für Stunden zu zweit. Musik wie für mich komponiert.”
Astan (november 1997)

“Dänemarks Vorzeige Multimedia-Künstler vor Durchbruch in Deutschland.”
Zillo (november 1997)

“Bleibt zu hoffen, dass Martin Hall mit diesem atmosphärisches aussergewönlichen Album auch hierzulande auf offene Ohren stösst.”
Entry (december 1997)

“… den lige så grandiose som smukt-støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)

“I 1996 udgav Hall Random Hold. Her kan man allerede høre, at han begynder at afsøge den klassiske musiks udtryksformer. Måske ikke så tydeligt på selve albummet, men genudgivelsens ekstranumre viser i hvert fald de tendenser. Det todelte nummer “Catching the Dust” udklædes således i flotte strygerarrangementer, og i slutningen af del to lyder en hengemt operastemme i baggrunden. I kammer-versionen af “Cradlemoon” er strygere den eneste instrumentation … Der er en stor lyd på albummet, som var det optaget i et kirkerum, og det giver Halls højstemte vokal masser af plads at udfolde sig på. Det langsomme tempo albummet igennem giver mindelser om slowcore-bands som Codeine og Rex, men pga. den fyldige, elektroniske produktion dypper musikken også tæer i den samtidige triphop. På overfladen lyder albummet poppet og radiovenligt, men det har også et kompromisløst og nøgent udtryk, hvor ensomheden driver i de intime og nærværende leveringer. Et flot eksempel på at less is more.”
( * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)

Henrik Marstal: Cello
Iben Teilmann: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, bas, guitar, båndmateriale
Ole Hansen: Keyboards, flygel, trompet, flygelhorn
Sara Wallevik: Violin
Signe Kjærsgaard: Bas
Thomas Li: Networks, treatments, logic, percussion

Design: Birgitte Wester/Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg