HALL MØDER THORUP 11. JANUAR

Under overskriften ”En tidsrejse gennem generationer og relationer” møder Martin Hall torsdag den 11. januar kl. 19.00 forfatteren Kirsten Thorup, der netop har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Erindring om kærligheden. Arrangementet foregår i Tranquebar, den store boghandel og café i Borgergade, København.

Med udgangspunkt i Halls nye bog 1971-1985 og med paralleller til Thorups prisvindende roman vil de to forfattere gennem aftenens samtale forsøge at indkredse nogle af de mange spørgsmål, begge bøger rummer – bl.a. forholdet mellem forældre og deres børn og 70’ernes stadig indflydelsesrige begrebsverden.

Du kan købe billetter á 50,- kr. gennem www.billetto.dk eller ved indgangen på aftenen.
 

[hr_invisible]

[box border=”full”]
UDDRAG AF ANMELDELSER AF ‘1971–1985’

“Martin Hall skriver prunkløst, smukt, ofte klogt og tit befriende morsomt om sine unge dage.”
( * * * * )
Politiken

“Hall brillerer i skildringen af halvfjerdsernes ramponerede København … et skarpt og observant snapshot af en by, der ikke længere er.”
( * * * * )
Berlingske

“Afsindigt skarp … Martin Halls evne til at reflektere og formidle sin forståelse er beundringsværdig.”
( * * * * )
GAFFA

”Martin Hall har stil, og med den her bog kommer han også tæt på et stof og en smerte i fremstillingen af sin unge karrieres kuldslåede bagside med selvmord, stoffer og kronisk rastløshed.”
Weekendavisen

”Multikunstneren Martin Hall fortæller charmerende om sine unge, vilde år.”
Jyllands-Posten

”Indsigtsfuld og morsom.”
Fyens Stiftstidende

“Smukt skrevet, dybt personlig, vildt underholdende og ikke mindst troværdigt reflekterende.”
Bogbobler

”Et klart must read … svinger fængende mellem nøgtern observation og eftertænksom refleksion.”
Modspor

”Nålespidst vid … bogen fænger, og man bliver rørt, når man træder ind i dens mange rum.”
Radio24Syv
[/box]