Month: marts 2018
NYT ALBUM: 'A BRIEF SUMMARY'
Fredag den 4. maj udsender Martin Hall albummet A Brief Summary, en retrospektiv udgivelse med flere nyere indspilninger – bl.a. den kommende videosingle ”Lesser Gods”. Et andet nyindspillet nummer i sammenhængen er ”Semi”. Ud over dette byder albummet på remakes og alternative udgaver af hans eget foretrukne materiale fra de senere år.
Titlen udgives som et dobbelt-vinylalbum, digipack-CD samt MC (musikkassette) – alle formater i begrænsede oplag. Om end grafik og farvekode er éns på de tre udgivelser, varierer forsidens motiver, sådan at den samlede serie udgivelser danner sin egen endelige helhed.
Blandt gæsteoptrædenerne på albummet finder man bl.a. den musikalske pioner Else Marie Pade (1924–2016), gruppen Efterklang, den britiske pianist Othon samt den danske jazzlegende Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005). Sidstnævnte medvirker på det delvist genindspillede nummer ”Lesser Gods”.
Vinyludgaven af pladen indeholder også digitale download-koder til albummets numre. A Brief Summary bliver selvfølgelig også gjort tilgængelig på alle større digitale platforme (Spotify, iTunes, Amazon m.m.).
[box border="full"]
BESTIL DET NYE ALBUM HER
ALLE TRE FORMATER (2-LP/CD/MC)
349 DKK
DOBBELT VINYLALBUM
199,- DKK
DIGIPACK-CD
129,- DKK
MC MUSIKKASSETTE
69,- DKK
[/box]
Den nye digitale single "Lesser Gods" blev udgivet den 30. marts. Du kan se videoen til nummeret her:
https://youtu.be/mtmvsSNS-FY
FØRSTE KONCERTER I FEM ÅR
I oktober 2018 giver Martin Hall sine første koncerter som sanger i mere end fem år. Han bliver i den forbindelse akkompagneret af et ensemble bestående af fem musikere, og sætlisten skulle efter sigende bestå af både ældre og nye numre.
Billetsalget til Fuglsøcentret og Bremen Teater åbner den 2. marts 2018. Salget til Odense-koncerten følger på et senere tidspunkt.
- Lørdag den 6. oktober 2018: Fuglsøcentret (v/ Aarhus)
- Lørdag den 20. oktober 2018: Bremen Teater (København)
- Lørdag den 27. oktober 2018: Kulturmaskinen (Odense)
Musikerne til koncerterne vil ud over Hall selv være Christine Raft (flygel), Johnny Stage (guitar, diverse), Una Skott (guitar, farfisa m.m.), Andreas Bennetzen (kontrabas med bue) samt Sisse Selina Larsen (trommer, percussion).
[box border="full"]
KØB KONCERTBILLETTER HER
FUGLSØCENTRET – LØRDAG DEN 6. OKTOBER 2018
Bestil billet
BREMEN TEATER – LØRDAG DEN 20. OKTOBER 2018
Bestil billet
[/box]
Gennem årene har Hall spillet bemærkelsesværdigt få koncerter i forhold til sin lange karriere. Hans seneste koncert i København i 2013 fik seks ud af seks mulige stjerner i GAFFA. Senest har han optrådt sammen med Marc Almond i London.
Live-foto: Jacob Dinesen/Gaffa.
[hr]
NY VIDEO OG DIGITAL-SINGLE
Som optakt til udgivelsen af det retrospektive dobbelt-album A Brief Summary, der udkommer til maj, og som både indeholder nyindspillet og gammelt materiale, udsender Martin Hall fredag den 30. marts (Langfredag) den delvist nyindspillede single ”Lesser Gods”.
Hall lavede den oprindelige basisindspilning tilbage i 1993 med et hold af musikere bestående af den danske bassist og jazzlegende Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005), trommeslager Jonas Johansen, pianist Jens Albrectsen trompetist Ole Hansen. På den nye 2018-version af sangen er Martin Halls vokal dog nyindspillet, ligesom nummeret er blevet remixet og elektronisk bearbejdet.
Videoen til det nye nummer er lavet af Robin Skjoldborg. Du kan se den her:
https://youtu.be/mtmvsSNS-FY
Se eventuelt også GAFFA's feature om Hall, de nye udgivelser samt hans forestående 40-årsjubilæum som praktiserende musiker:
[hr_invisible]