I 1978 VILLE TANKEN OM AT VÆRE I LIVE 40 ÅR SENERE HAVE VÆRET BAROK

GAFFA, 4. maj 2018

Af Ole Rosenstand Svidt

Multimusikeren fejrer 40 års jubilæum som 55-årig og kigger tilbage – og frem.

Sangeren, sangskriveren og forfatteren Martin Hall er aktuel med det retrospektive album A Brief Summary, der også rummer et par nye indspilninger. Ud over disse byder albummet blandt andet på remakes og alternative udgaver af Halls eget foretrukne materiale fra de senere år, det vil sige efter årtusindskiftet. Albummet markerer Halls 40 års jubilæum som udøvende musiker – ganske imponerende, da han kun lige er fyldt 55 år. Han pladedebuterede dog “først” i 1980, som 17-årig.

Titlen udgives som et dobbelt-vinylalbum, digipack-cd samt noget så retro-orienteret som musikkassette – alle formater i begrænsede oplag.

Blandt gæsteoptrædenerne på albummet finder man blandt andet den musikalske pioner Else Marie Pade (1924-2016), der var en af de første danske elektroniske musikere, gruppen Efterklang, den britiske pianist Othon samt den danske jazzlegende, bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005). Sidstnævnte medvirker på den jazzede ballade ”Lesser Gods”, som er en genindspilning baseret på sangen “Seemingly Endless” fra albummet A Touch of Excellence fra 1993.

Vi har stillet Hall fem spørgsmål om den nye udgivelse.

Du markerer dit 40 års jubilæum som musiker ved at udgive en retrospektiv udgivelse, der fokuserer på dine udgivelser efter årtusindskiftet. Hvorfor et album, der ”kun” spænder over halvdelen af din karriere?

– Jeg ville gerne samle det materiale, der i mine ører er et relevant bud på en sammenhængende Martin Hall-plade, både for gamle og nye lyttere. Jeg har i årenes løb lavet mange meget forskelligartede projekter, og jeg synes, at A Brief Summary med sine to-tre nyindspilninger og remixes er en god introduktion til den kunstner, jeg er i dag. Udgivelsen er i nogle henseender så også et samlerobjekt, da de tre forskellige formater (dobbeltvinyl-lp, digipack-cd og gammeldags musikkassette, red.) har fået hver deres forside og kun udgives i begrænset oplag.

– Det med 40-årsjubilæet var faktisk noget, jeg blev gjort opmærksom på af en yngre fyr, der i efteråret havde læst min selvbiografi 1971-1985. Jeg stiftede mit første punkband som 15-årig allerede i 1978, so no way around it. Vi morede os lidt over jubilæumstallet, da den slags normalt har en klang af forsamlingshuse og pension, men tiden går jo og længe leve geriatrien. Tilbage i 1978 ville tanken om overhovedet at være i live så mange år senere givetvis have slået mig som endnu mere barok.

Dine retrospektive udgivelser er sædvanligvis forsynet med meget detaljerede oplysninger om, fra hvilket årstal og eventuelt album de respektive numre stammer fra, men det er ikke tilfældet med A Brief Summary, hvorfor ikke? Og sangene ligger heller ikke i kronologisk rækkefølge denne gang, som de gjorde på de retrospektive udgivelser ”Catalogue” (bokssæt, 2007) og ”Catalyst” (enkelt-cd, 2008), hvorfor dette valg?

– Jeg er nok blevet lidt informationsallergisk siden sidst. Man kan alligevel finde alle de specifikke detaljer på nettet, og den bærende intention med A Brief Summary er som sagt at præsentere et album, der kan høres som et nutidigt, samlet værk. Hvis man hellere vil høre mine 80’er club-tracks eller den mere voluminøse ende af min produktion, så kan man lytte til netop de to opsamlinger, du nævner, men hvis man sætter pris på en mere ”salonagtig” tilgang til tingene, som jeg selv gør, så er den nye udgivelse et bedre bud.

Du er kendt for din høje produktivitet, og du har også udgivet flere album og en selvbiografi i de senere år, men det er fem år siden, du har udsendt et sangbaseret album. Hvornår kan vi forvente nye sange fra din hånd?

– Det må tiden vise. Jeg har nogle nye numre liggende, som jeg er glad for, men idéen om at indspille et helt album forekommer mig lidt uoverskuelig lige nu og her. Det kan dog hurtigt ændre sig. Jeg formoder, det er et spørgsmål om at finde en ny tilgang til tingene – min pendulfart mellem behovet for spontanitet og perfektionisme kan i al fald være ret opslidende. Måske jeg skulle tage ved lære af den slovenske superstar Slavoj Žižek (aktuel på Heartland-festivalen 2018, red.)? Han omgår sit eget anstrengte forhold til det at ”sætte sig ned for at skrive” ved at inddele arbejdet med en ny bog i to forløb, den første fase, hvor han tager noter, og den anden, hvor han redigerer. På den måde slipper han for selve skriveprocessen. Logikken burde vel også være gyldig i forhold til musik.

Hvad kan vi forvente af dine koncerter til efteråret?

– Et lige dele tempereret og varmblodigt, til tider tilbageholdt og andre steder buldrende teatralsk møde mellem fortid og nutid? Jeg ved det ikke – jeg er nok den værste til at beskrive min egen musik. Men helt faktuelt vil der være nogle overraskelser i sangvalget. Der skulle ifølge planen også gerne skulle dukke en særlig gæst op. Bandet er blevet lidt større end sidst, bl.a. er der nu to guitarister, hvilket er noget nyt for mig. Der er også planer om at spille et enkelt nyt nummer, men nu må vi se. Der er heldigvis et stykke tid til endnu.

– Jeg har gennem årene aldrig spillet forfærdeligt meget live. Jeg forlanger måske for meget af både mig selv og situationen, men perioden op til koncerterne kan godt være slem – når jeg omvendt først står på scenen, er det ikke noget problem, tværtimod. Mine sidste koncerter i 2013 forløb fint, så det vil jeg sætte min lid til, at de kommende også gør. Jeg kan forstå på den foreløbige respons, at der er flere mennesker, der skal til enten deres første Hall-koncert nogensinde eller deres første siden start-80’erne. Begge vinkler forekommer mig ret forfriskende.

Hvad bliver dit næste kunstneriske projekt?

– Der må jeg være dig svar skyldig. Der er nogle ideer oppe at vende, men jeg må lige se sommeren an, hvorvidt de er realistiske eller ej.