Martin Halls kommentarer til disko- og biografi m.m. 1978–1996 i forbindelse med ZOO Magazine-artikel 1997 (#6)

[hr_invisible]

R. A. F.
Punkband fra starten af 1978 m/ Martin Hall (guitar/vox), Henrik Nordahl (vox), Mads Kirkebæk (bas) og Peter Kanneworff (trommer). Bandnavn i lyset af min tidlige interesse for Rote Armee Fraktion – en modreaktion på Sods’ negativt ladede sang om samme politiske fraktion. Koncerter på Rødovre Skole, Juventus og Bjarnovs Danseskole.

Identity
Det senere Ballet Mécanique. Debuterer ved Concert of the Moment i Saltlageret november 1979. Skifter i januar 1980 navn til Ballet Mécanique. Hvad blev der egentlig af Aimless the Shameless?

Avenues of Oblivion
Ballet Mécaniques første single med den famøse B-side ”The Screen”. Indspilles i Werner Studio med alt for mange gæster i kontrolrummet (”you know who you are”).

Before
Danner ved siden af arbejdet med Ballet Mécanique gruppen Before med Fritz Bonfils a.k.a. Fritz Fatal. Debutkoncerten i Rockmaskinen en sand begivenhed. Spiller support til New Order i maj 1981, hvor Peter Hook laver live-lyd til os. Mange ting går mig forbi pga. tågerne – bl.a. royalties for gruppens senere brug af mine numre.

1st – 18th
Hjemmekopieret kassettebånd indspillet på en lånt 2-kanals spolebåndoptager og udgivet i 50 eksemplarer i foråret 1980. Forgængeren, Et år som nygifte i Paris’ kloakker (et hjemmeindspillet bånd der dog aldrig blev udgivet), indeholder min eneste udgivne coverversion nogensinde, en Hohner-klavinet/solo-guitar udgave af ”Anarchy in the U.K.”.

The Icecold Waters of the Egocentric Calculation
Debut-LP med Ballet Mécanique, der udkommer i september 1981 (se omtale i ZOO 03 artikel om dansk rock gennem 40 år). Har i løbet af sommeren spillet support til Iggy Pop i Odd Fellow Palæet og ødelagt stemningen i Rytmeteltet på Roskilde. Koncerten ”Masturbation of the Masterworks”, der blev afholdt i et par uger efter pladeudgivelsen, i Saltlageret udsolgt. Spillede kun to numre fra pladen.

Giv Folket Brød, Vi Spiser Kage
Teaterforestilling med The Art Ensemble of Copenhagen (Martin Hall, Ken Rivad og Jørgen Fog). Bortset fra et afhugget tyrehoved, som Ken Rivad hver aften tog med hjem i køleskabet for at holde frisk, var det bedste, da politiet stormede scenen i de sidste minutter på finale-aftenen. Perfekt timing med fuld applaus fra det begejstrede publikum.

For
LP nummer 2, indspillet under de mest absurde forhold og efterfulgt af Ballet M.’s opløsning ved en koncert i Saltlageret den 15. oktober 1982. CBS læser om det i Søndagspolitiken, hvor Torben Bille bruger en side på at citere min pressemeddelelse med overskriften ”Farvel til råddenskaben” (quoting the artist).

Genopbyggelsen er Større end Selve Skabelsen
Debut som forfatter. Som Jarl Borgen, Danmarks eneste sande gentleman, sagde til mig under vores første møde: ”Vi vil meget gerne udgive den, du skal bare vide, der sikkert ikke er en eneste person, der vil forstå den”.

Ritual
12″ skråstreg mini-LP der udkommer simultant med udgivelsen af bogen. Første pladeudspil under eget navn. Inlay-hæftet er dog langt bedre end selve pladen (”getting your money’s worth one way or another”).

Apparently All the Same
Første LP under Under For-navnet. Én af de vigtigste plader i min ”karriere”, selvom den produktionsmæssigt måske er falmet lidt med årene. En smuk, indadvendt storhed, der altid vil minde mig om skinnende blank vinter og uhåndterligt store følelser.

Free-Force Structure
NME-hypet 12″. Min mors selvmord satte dog sit præg på det dertilhørende premiere-party. Stort undergrundshit i efteråret 1984.

Fremmedgørelsens Identitet
Bog no. 2 om stimuli og åndelig fascisme. Stadig ikke nogen, der forstod noget.

Parade
Teater/multimedie-forestilling med The Body-Art Ensemble of Copenhagen, hvor jeg med hjælp fra Mantra-manden Henrik Möll formåede at gøre mig selv usandsynlig upopulær hos mine nærmeste pga. stykkets sygelighed. At se min far som en nøgen Jesus gjorde alligevel det hele oplevelsen værd.

Fusion
12″ med gruppeprojektet SS-Say. Siden debuten ved William S. Burroughs-arrangementet i Saltlageret (efteråret 83) var den oprindelige sangerinde Lena Walsh blevet erstattet med Inge Shannon fra Pesteg Dred, hvem jeg i 2001 gerne producerer et album for.

Relief
Første solo-LP. Opsummerer tiden ganske glimrende. ”Resonance” skrevet under et ophold i Cairo, et nummer, der stadig betyder meget for mig. Indspilningen af pladen den værste periode i mit liv – lærte mig meget om mig selv. Efter udgivelsen i maj 1985 står det mig klart, at der må ske noget drastisk.

Warfare
Sidste plade med Under For. Pragtfuldt nummer, meget hysterisk. Dårligst sælgende 12″ nogensinde.

Treatment
Samarbejde med den nu afdøde Martin Krog, ”the Godfather of all things wonderful”. Besynderligt samarbejde. Har for længst besluttet mig for at trække mig tilbage fra musikscenen. Holder juleaften med Sikherne i Blågårdsgade, hvor ingen aner, hvem Martin Hall er. Befriende.

Cutting Through – The Final Recordings
Sidste plade inden nyere tidsregning, efterfulgt af den meget omtalte ”Final Concert” i Saga og et 2-årigt metafysisk studie. En ting, der altid har irriteret mig, er, at folk så mit såkaldt ”åndelige trip” som en meget firkantet religiøs ting – at lede efter andre værdier og nye erkendelser er dog langt fra det samme som at tro på en eller anden papfigursmessias, snarere et spørgsmål om at undgå at blive ædt op af den egocancer, de fleste kunstnere oftest lider en alt for tidlig hjernedød pga. De 2 års mentale refugium, den åndelige spanking og den i hundredvis af personal development-kurser gav mig i det mindste den afklaring, jeg havde brug for.

Presence
Den stort anlagte comeback-plade på Virgin med singlehittet ”Beat of the Drum”, der endte med at blive det mest spillede danske nummer på The Voice i 1988. Endte med at ligge tæt på Thomas Helmig i flere kategorier i diverse læserafstemninger over årets navne … en ganske besynderlig tilbagevenden til scenen efter de foregående 2 års yoga og meditation. Min medproducent på pladen var Fleming Nygaard, der døde året efter – dedicerede af samme grund mit Requiem i Taksigelseskirken i december 1989 til ham.

The Hall of Mirrors
Første udgivelse på mit eget selskab Mind and Media. Et kassettebånd med diverse gæstesolister, bl.a. Aud Wilken og Irma Victoria. Udkommer i september 1989 samtidig med:

The Martin Hall Document
Compilation CD med indspilninger fra perioden 1981–85 … bl.a. Ballet Mécanique-nummeret ”Leathern”, Under Fors ”Imagine Focus” og det før omtalte ”Resonance”.

Kontinuum
3. bog, 5 år efter den forrige. En langt mere ”stilfærdig” bog end de forrige. Bliver på trods af sin størrelse (24 sider) offer for stor polemik. Politiken roser den til skyerne, mens Poul Borum hovedsageligt anmelder sig selv.

Audio-Visual
VHS-udgivelse med 8 videoer, bl.a. singlerne fra Presence. Ud over det 5 kapitler i videokunstens historie. ”Loved the trailer” etc.

Imperfect
En fortsættelse af Hall of Mirrors-eksperimentet i solo-regi; low-budget fraktalmusik med gæsteoptrædener. Stor forvirring hos mange Presence-købere.

Dreamworld
Live-LP med And Then Again-projektet. Turen og koncerterne bedre end pladen, men sådan er det jo ofte. Bedste event under turen var, da Hall/Möll/Wilken efter vores Århus Festuge-koncert joinede Master Fatman’s Big Band et andet sted i byen og sang med på ”Freak Out”.

The Rainbow Theatre
Introducerer den på det tidspunkt 67-årige Irma Victoria, der i den anledning Grammy-nomineres i kategorien ”årets sangerinde” med hhv. Annisette og Hanne Boel som sine konkurrenter. Mange betvivler Irmas eksistens, men gøres grueligt til skamme, da hun dukker op både ved årets Grammy-fest og på den senere plade Phantasmagoria. En sand kunstens triumf i et lille land som Danmark.

Read Only Memory
Samarbejde med den senere i anden sammenhæng senere så velkendte Aud Wilken. ”Colour of the Moon”-nummeret må fremhæves. Pressen langt mere interesserede i alt muligt andet end musikken.

NTT
Addiction udgiver ”Sweet Mystery”-singlen med NTT-projektet, hvor Tina Schæfer udgør den vokale front. ”Sweet Diversion” min personlige favorit.

A Touch of Excellence
Den store, brede plade, der bl.a. indeholder landeplagen ”Strange Delight” samt bidrag fra et halvt hundrede musikalske gæster lige fra Niels-Henning Ørsted Pedersen til Sort Sol-medlemmer. Så populær en udgivelse, at mit midlertidige pladeselskab i forbindelse med markedsføringen sender mig til et playback i Sverige uden at fortælle, at jeg ved samme lejlighed skal medvirke i et quiz-show; uden kendskab til planen bliver jeg senere ført hen til en dør af en smilende regissør, der efterlader mig for enden af en 10 meter høj trappe omgivet af 600 hujende pensionister. Den dag i dag er min reaktion stadig et gensyn værd. ”Be prepared” som spejderne siger.

Pandemonium Tour
Den efterfølgende tour, min første og forhåbentlig sidste Danmarksturné nogensinde. Føler mig højst besynderligt tilpas efter en måneds kørsel i tætpakkede busser og overnatninger på sært lugtende hoteller. Et forsøg værd, men slet ikke mig. Værst går det i Herning, hvor jeg efter et mindre nervesammenbrud og en halv flaske udefinerlig spirituosa kravler ud af vinduet i backstagerummet på 1. sal og flygter ned af brandtrappen, ud i den kulsorte nat, bare væk, væk, væk.

Phantasmagoria – The Second Coming
En klassiker med den da 71-årige diva. Svært at sige meget mere. Den slags plade, jeg som 18-årig altid gerne selv ville have haft. Rædselsvækkende salgstal i Danmark, men eksporteret til både Frankrig og Tyskland.

Ceremony of Purification
Midnatskoncert i Hellig Kors kirken, december 1994. Bedste koncert nogensinde. En total tilstand. Rummet fungerer maksimalt, bliver et bevidsthedsfelt, et plasma af lyd og lys. Den pompøse titel pga. det før omtalte rockcirkus.

Den Danske Kvartet
Fortsætter med at trække vejret frit. Samarbejder med Den Danske Kvartet i en Radiohus-koncert lørdag den 8. april 1995, og spiller samme sommer på Roskilde Festival med konstellationen. Bortset fra at strygerne har lidt svært ved at overdøve en noget enerverende reggaebas fra Canopy-scenen, går begge koncerter glimrende. Selv lægger jeg mest mærke til nogle teenage-punks, der tilsyneladende aldeles overvældede overværer koncerten uden så meget som at blinke med øjnene, vel at mærke med et gigantisk dødningesmølf-banner vejrende lige foran mig.

Fetich Party
Laver musikken til Danmarks første stort anlagte Fetich-event, Conflictos modeshow i Alexandra. Stedet er proppet med folk i lænker og spanking-suits, og det slår mig igen og igen, hvor tolerant og venligt dette publikum er i forhold til det ofte lettere fascistoide ølpublikum til mange ”almindelige” rockkoncerter.

Random Hold
Uden tvivl det foreløbige kunstneriske højdepunkt i min karriere. Sony ”kunne ikke høre hittet”, så jeg finansierede selv indspilningerne og indspillede pladen on location på bl.a. Holbæk Kunsthøjskole i nært samarbejde med Thomas Li og Ole Hansen. Indeholder singlerne ”Cradlemoon” og ”Another Heart Laid Bare”. Skulle jeg dø imorgen, så ”remember me this way” som Gary Glitter ville have udtrykt det.

Verdensdagene
Debutroman, der allerede inden udgivelsen får en filmoption bundet om halsen. Det kommer tilsyneladende bag på de fleste, at det er en farce. Hvad havde de regnet med? Et eller andet retro-neuro 80’er-pis? Fuck you.

Silent Violence
Hanne Boels kunstneriske renæssanceplade, hvor jeg bliver inviteret til at skrive halvdelen af teksterne. Meget let at arbejde sammen med. Ole Hansen producerer, Bob Clearmountain mixer, og premierelytningen bliver skyllet ned med champagne i en hvid limousine, hvilket ikke forringer oplevelsen. Pladen sælger i løbet af ingen tid platin i både Danmark og Norge, og singlen ”Broken Angel” bliver ud over i Skandinavien et stort hit i både Polen, Tyrkiet og Tjekkiet. De særeste ting sker.