KODA-interview med Martin Hall af Anders Houmøller Thomsen (juni 2010)

[hr_invisible]

Branchebladet KODA/DK havde i deres juni-nummer 2010 en stor feature på danske sangskrivere, hvor bl.a. Martin Hall, Oh Land og Dicte blev interviewet omkring sangskrivningens fine kunst.

[hr]

”Jeg mener, at jeg har omkring 1000 sange registreret hos KODA, så de kan næppe være lige gode alle sammen,” konstaterer Martin Hall. Når det gælder tekster indrømmer han da også, at hans sortmalede lyrik fra firser-bandet Ballet Mécanique var ”fuldkommen uforståelig for de fleste dødelige”. ”Men ikke desto mindre er det da forfriskende med linjer som ’hate is to be purity, hate is of truth, I will not tolerate the inbred indulgence,’ siger Martin Hall og tilføjer: ”Jeg mener, hvem gider høre på en sang, der handler om dilemmaet: hvad man skal vælge til morgenmad? Det kan være et stort plus, at man går til ekstremer.”

 

Har du nogle metoder til at blive inspireret, når du skal skrive tekster?

”For mit vedkommende begynder en tekst oftest med en enkelt linje, nogle gange endda med selve titlen. Det starter med en overordnet idé, som man begynder at bryde op og folde ud i forskellige lag og underdelinger. Mens jeg havde publishing-kontrakt med EMI Tyskland, blev jeg til tider nødt til at forholde mig til tekstskrivningen som en arbejdsopgave, men så var det omvendt heller ikke tekster til én selv, derimod tekster til en fremmed. Faktisk kan det være meget befriende at være tunget til at se tingene fra en anden persons vinkel.”

 

Kan du nævne en af dine tekster, som er særlig vellykket?

”Måske ‘Cradlemoon’. Det er en slags kombineret nocturne og generationsrefleksion. En melodisk ganske enkel sang med et romantisk og alligevel reelt billedsprog. Jeg kan godt lide den slags sange, der kombinerer den personlige historie med et mere overordnet tema.”

 

Du har engang udtalt: ”Hvis man vil ændre verden, så er det at skrive en popsang måske ikke den mest realistiske måde at gøre det på.” Mener du, at der er grænser for hvor vidtløftig og prætentiøs man bør være som tekst-forfatter?

”Jeg mener, man skal være påpasselig med ikke at forveksle en popsang med hverken biblen, koranen eller upanishaderne. Fodboldkampe og rockkoncerter har altid været store sociale hits, idet begge dele tilbyder stor følelsesmæssig massage – en slags kollektiv orgasme. Hvis en sang virkelig havde den effekt, mange håber på at kunne igangsætte, så ville verden logisk nok se anderledes ud. Omvendt er en sang måske netop det, der på mere mikrokosmisk niveau har den allerstørste effekt overhovedet: Hvem er ikke blevet løftet, eksalteret, hvis ikke fuldkommen ekstatisk, over minimum ét nummer i deres liv? Da jeg som helt ung dreng lyttede til Bowie og Sex Pistols, gav det da en kolossal fornemmelse af håb og fremdrift i en ellers temmelig håbløs 70’er-verden. Sange er pitstops, blikke ind i fremtiden,
koncentrerede lommer af håb eller fortabelse.”

 

Har du eksempler på lyttere, der har sagt til dig, at de har flyttet sig personligt på grund af dine sange?

”Det er sket rigtig mange gange faktisk. Så sent som for et par dage siden fik jeg en mail fra en goth-pige i starttyverne, der fortalte mig, at hun ville have tatoveret en sætning fra mit nummer ’Another Heart Laid Bare’ på sin krop, eftersom denne sentens havde betydet mere for hende og hendes liv end noget andet. Det er jo både rørende og vildt. Pointen er, at hvis en oplevelse for alvor rører én, så sker det jo sjældent med noget større intellektuelt forbehold. Det er tribalt, det er voldsomt, det er definitivt. Det er nok det, jeg elsker allermest ved både musik og kunst i al (u)almindelighed – det at begge dele evner at røre os i vores inderste. Kunst og kærlighed er, når alt kommer til alt, et par svært udemokratiske størrelser,” siger Martin Hall.
[hr_invisible]