”IF POWER ASKS WHY” MODTAGER FINE ANMELDELSER

Martin Hall-albummet If Power Asks Why, der har mezzosopranen Andrea Pellegrini og den klassiske pianist Tanja Zapolski i de altafgørende solistiske hovedroller, er blevet mødt med en række flotte anmeldelser. Vi bringer her nogle uddrag af det, der er blevet sagt eller skrevet:

Gaffa (5 ud af 6 stjerner): ”Fremragende melodisk materiale og glimrende arrangementer … Dette her er vellykket fra ende til anden.” ( * * * * * )
Information: ”Martin Hall iscenesætter med bravour mezzosopranen Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski i maskespil af klassiske lieder og pervers pop.”
DR2’s Smagsdommerne: ”Jeg synes, den er fantastisk!” (forfatter og litteraturkritiker Leonora Christina Skov) … ”Det er en vildt god plade.” (musiker Kresten Osgood).

P6 Beat: “Et mesterligt hovedværk!”
Berlingske Media: ”Et lækker-dekadent univers.”
Fyens Stiftstidende: ”Outreret? Excentrisk? Ja …”
P1 Kulturnyt: ”En hidsig kommentar til vores kultur.”
Politiken: ”Pellegrinis varme og fortryllende klang kan få isbjerge til at smelte.”
Tempelores: ”Give yourself the opportunity to be amazed and get this release.”

Pladen er yderligere blevet nomineret til P2-prisen 2013 i kategorien ”Lyt til Nyt”.