MARTIN HALL I HOFTEATRET

I kølvandet på udgivelsen af det anmelderroste album Phasewide, Exit Signs gav Martin Hall sin første københavnerkoncert med band siden 2009 i Hofteatret torsdag den 25. april 2013. Den udsolgte koncert modtog 6 ud af 6 stjerner i en efterfølgende GAFFA-anmeldelse, hvor der bl.a. blev skrevet følgende:

“Martin Hall er sin helt egen på den danske scene, plejer man at sige. Og jeg er lige ved at tro, at man gør ham uret. I hvert fald har jeg ikke stødt på mange i det store udland, der sådan for alvor minder om ham heller. Når han er i sit es, så mener jeg, at han hører til i den internationale topliga. Og så er det naturligvis meget charmerende, at det i virkeligheden er en forholdsvis begrænset skare, der for alvor har taget manden til sig herhjemme.”

Du kan læse hele anmeldelsen på GAFFA.

Alle live-fotos taget af Jacob Dinesen og bringes med tilladelse af GAFFA.

Ved koncerten i Hofteatret spilede Martin Hall primært nye numre. Aftenens repertoire bød bl.a. på fortolkninger af sange hentet fra det klassiske instrumenterede album If Power Asks Why, der i pladeform fortolkes af mezzosopranen Andrea Pellegrini.

Musikerne ved koncerten var Johnny Stage (guitar, keyboards m.m.), Ida Bach Jensen (kontrabas og elektronik), Henriette Groth (flygel, keyboards og bratsch) samt Sisse Selina Larsen (trommer og perkussion).

Sætliste: 1) “Retrograde”, 2) “Muted Cries”, 3) “A Garboesque Leaning towards Seclusion”, 4) “Rather Quotable than Honest”, 5) “Emblematic”, 6) “Hope Is a Lack of Information”, 7) “MILFs, Cum and Schopenhauer”, 8) “An Attempt of Interruption” (featuring accordeonist Bjarke Mogensen), 9) “Dead Horses on a Beach”, 10) “Other Rooms”, 11) “Images in Water” og 12) “Phasewide”.

Ekstranumre: 13) “If Power Asks Why” og 14) “Synthesis” + ekstra-ekstranummeret 15) “Meth”.

Teatermuseet i Hofteatret er et stykke levende danmarkshistorie, der ligger på Slotsholmen lige bag Christiansborg, i hjertet af København. Bygningen er en del af det første Christiansborg-anlæg, der blev opført under enevælden fra og med 1730’erne som erstatning for det gamle Københavns Slot. I 1766 blev Hofteatret ombygget til et nyklassicistisk rum i perlegråt og guld, typisk for tiden og i stil med andre europæiske hofteatre. Spor af det nyklassicistiske teater finder man stadig i Hofteatrets entréparti og foyer. Hofteatret afspejlede fra begyndelsen af den politiske, kulturelle og sociale betydning, huset skulle have, med balkoner og loger og et publikumsgulv, der kunne hejses op i niveau med scenegulvet, når der skulle afholdes maskerader. I starten af 1840’erne lod den sidste enevældige konge, Christian den 8., Hofteatret renovere og omskabte det til et biedermeiersk rødt fløjls- og logeteater, sådan som man ser det i teatersalen den dag i dag.