TESTCARDS 1994–1997
TESTCARDS 1994–1997
MARTIN HALL
DB-CD
OKTOBER 1999
TEST (TEST2)
Testcards 1994–1997 er en dobbelt-cd, der indeholder 26 demoer og live-optagelser med Martin Hall indspillet i den givne periode. Titlen blev udgivet i et begrænset oplag på 500 individuelt nummererede eksemplarer.
Disk 2 indeholder yderligere de samlede Ceremony of Purification-indspilninger, en højt skattet midnatskoncert med ham der blev afviklet i Hellig Kors Kirken i december 1994.
1. Touch and Go (4:46)
2. Wherever She Is (5:26)
3. Tangerine Girl (4:41)
4. Palladium (3:53)
5. Tears in the Rain (4:16)
6. 80 90 Nothing at All (4:36)
7. Second View (3:58)
8. Lyceum Girl (4:41)
9. Animal Heart (5:20)
10. Alas, Again, Encore (3:58)
11. Salt of Your Skin (4:16)
12. The Other Side of Her Face (7:42)
13. Untitled (4:01)
14. Single Melody (4:51)
15. Premonition (Just a Feeling) (4:21)
16. Burning Sugar (4:06)
17. Nocturnal Mood (1:03)
18. Leathern (5:23)
19. An Attempt of Interruption (6:15)
20. Another Chapter (8:40)
21. Worlds Apart (6:56)
22. Imagine Focus (6:46)
23. Winter Sun (6:04)
24. Synthesis (9:56)
25. Paraphrase (16:51)
26. Titles (8:32)
TOUCH AND GO
Fading seasons under the sky
Summers turning gold again
See the air bleed
It’s sweeter than anything
Like the sweat within the rain
You hold on
You don’t want
To believe in any feeling
It’s all you know
It’s touch and go
The night turns
Your skin burns
But it’s just another feeling
It’s all you know
It’s touch and go
Spreading in you
The thinnest of air
All this time you never knew
There’s a thin line
Broken a thousand times
And it’s breaking once again
You hold on
You don’t want
To believe in any feeling
It’s all you know
It’s touch and go
The night turns
Your skin burns
But it’s just another feeling
It’s all you know
It’s touch and go
If only I could
You know that I would
That I’d heal the wounds inside
But all of this time
It seems you’ve made up your mind
Such a long, long time ago
WHEREVER SHE IS
Sand paintings of me and her
When the symmetry’s breaking
It’s closing the doors
To the emerald sky and the emerald sea
Still spinning round on the medicine wheel
Michelangelo’s gold
It shines in her eyes
I guess it’s time for the saddest goodbye
Just a handful of dust that’s spread in the air
Now she’s everywhere
Wherever she is
Wherever she’s hiding
I want her to cool this feeling
I want her inside of me
Feeling somewhere in between
Taking walks on the floorboards
They’re rice paper thin
Running down avenues on Titanic feet
The mirrors turn
Never know who’ll you be
Singing songs to the moon
To the carpet of stars
They’re shining down and they’re shining quite hard
They’re the comfort of strangers you get on the streets
And it feels so sweet
MY TANGERINE GIRL
My tangerine girl
She’s the star in the films of my mind
She’s turning my world
Like the sun and the zodiac signs
The blue of her eyes
Makes me feel like I’m drowning
Her Mephisto smile
So exquisitely blinding
The sweetest of wine
Can’t compare to the taste of her lips
Her poetic sighs
And the stardust of her fingertips
On midsummer nights
When she imitates heaven
The moon in the sky
Looking down, feeling jealous
My tangerine girl
I’ve been writing her name in the air
She’s all of my world
She’s the face that I see everywhere
She hangs from the sky
And she fills my horizon
The look in her eyes
God it’s so tantalizing
The things that she says
She means everything to me
She makes me forget
Undesirable feelings
My tangerine girl
She’s a child of the wildest of winds
The face of the world
She’s a story without any end
The blue of her eyes
Makes me feel like I’m drowning
Her Mephisto smile
So exquisitely blinding
PALLADIUM
Never thought I’d ever be myself
Thought I was within my prison cell
‘Cause the windows gave the view
That all to know was what I knew
In this Palladium
In this Palladium
And I know you’ve seen it all
In mirror-mirrors on the walls
Sharing weaknesses with so-called friends
In a game that’s called “it never ends”
Had to leave it all behind
And face the sentence of my mind
TEARS IN THE RAIN
Like tears in the rain
They’re fading away
No eye shall absorb the tear it cries
Each tear is a stream that purifies
Fade away
If just for a while
While these days melt into mind
Never thought it’d come to this
Heart and soul
Never thought it’d come to this
Like tears in the rain
They’re fading away
No eye shall absorb the tear it cries
Each tear is a stream that purifies
Tearing the pages out of any book of reason
Tearing the pages out of any book of days
Never believed that I would ever see the reasons
But all of this time
I must have been have blind
80 90 NOTHING AT ALL
80 90 nothing at all
Watching you come and go
Such a cinematic feeling
Signing off and kissing goodbye
Leaving it all to you
All for you girl
I’ve been watching your face
I’ve been watching the way you’re always hiding
Drawn in pale and in grey
You’re the face of the age
For a while
Like a kite on the sky
The shortest of nights burn for you
Tear the heavens apart
The moon and the stars shine for you
80 90 nothing at all
Watching you come and go
Such a cinematic feeling
Signing off and kissing goodbye
Leaving it all to you
Too good to die girl
80 90 nothing at all
Watching the days go by
All the time now
Hear the next millennium call
Leaving it all to you
Just for you
Easy come
Easy go
All they want you to know
They’ve waited just for you
Leave a trace in the rain
For those who came in your way
Walk on streets made of gold
Of heart and of soul
For a while
Fingers running through sand
The palm of your hand open wide
SECOND VIEW
Rain falling like the seasons
Falling down on me again
No melancholy feeling
Is gonna take these days away
All this time I thought I knew
What to say and what to do
Like a sea of ice that breaks
Try to keep it all away
Rain falling like the seasons
Falling down on me again
No melancholy feeling
Is gonna take these days away
I never wanted to
I never needed you
I’m gonna keep it in my mind
LYCEUM GIRL
She’s been hiding away any world of tomorrow
She’s been reading the writing that runs down the wall
She’s been living inside me
She’s been trying to find me
She’s been playing the same scene
Shedding light in my sleep
It’s the pale and the grey
Of the lyceum girl
Turn my night and the day
In this lyceum world
Interfering my nights like the sweetest distraction
Interfering the heart and the soul of it all
‘Cause she’s breathing inside me
Everywhere, she surrounds me
Like the sky and the blue sea
Falling all over me
It’s the pale and the grey
Of the lyceum girl
Turn the night and the day
In this lyceum world
A little sweeter
A lot a little sweeter
A little nearer
A lot a little nearer
ANIMAL HEART
You carry the world inside you
You carry the world within the air
With all of your heart shining through skin
You’re shedding your light like angels
You’re shedding your light as make-believe
With all of the sky torn apart where you’ve been
You’re all that I ever wanted
You’re all that I ever did believe
You’re all that I ever needed
Count a thousand stars in my animal heart
Throw them out in the open
See them turning around
See them all coming down
Feel them fall inside you
Light a thousand lights for a little while
Make it all I’ve wanted
Keep them under your skin
Keep the world in a string
Keep it all inside you
You carry the world inside you
You carry the world within the air
With all of your heart shining through skin
You’re shedding your light like angels
You’re shedding your light as make-believe
With all of the sky torn apart like a need
ALAS, AGAIN, ENCORE
I’ve been walking in the rain
I’ve been falling down again
Thought I heard you calling
Like a kite upon the sky
Going up and going down
Don’t you know how it feels when you’re losing the feeling?
And in the night the rain keeps on falling
And in the streets the silence keeps calling
Keep on calling
You’re in my blood
You’re in my mind
You’re everything I feel inside
The world inside me keeps on falling
It keeps falling
You’re in my blood
You’re in my mind
You’re everything that spins around
The world inside me keeps on falling
It keeps falling (inside me)
Kiss and tell and make-believe
Suddenly it’s river deep
It’s the strangest feeling
Crossing fingers in the dark
Hope it’s only really started
Seems like everything’s hidden within the air I breathe
SALT OF YOUR SKIN
Lovers will come and lovers will go
Leaving a name that nobody knows
Spread like the stars at night
A handful of days
I’m closing my eyes and I’m watching your face
The blue of your eyes
The blue of the waters
You’re in my blood
And you’re in my mind
The salt of your skin’s
Been burning inside me
All this time
Memory lines all over the sky
Telling the tales of whispers and cries
Calling inside of me
The trace of the hurt
I’m sick and I’m tired and I’m losing the words
THE OTHER SIDE OF HER FACE
She whispers me
So tenderly
She stills the rage inside me
The summer sky
The crimson nights
She comes and goes inside me
Coming in like the tide
Running into my mind
Shedding light like angels
See her turn away within the night
Hide away her reasons
Hide them underneath the open sky
She’s all that I’ve wanted
She’s all that I’ve needed to believe
The cutout moon
A silent view
She holds her hand against it
The light that rains
Upon her face
It falls like lines upon her
Light is running like sand
Down the palm of her hand
Shedding light like angels
See her turn away within the night
Hide away her reasons
Hide away her face to close her eyes
The shadows keep falling
They’re running like water down her face
The shadows keep falling
They’re hiding away one side of her face
UNTITLED
I don’t know what I feel
I’ve been trying to find out
Been trying to see what you see
The same thing always shows
Maybe yes
Maybe no
I don’t know what to do
I’ve been running in circles
Been running around like a fool
I feel hot
I feel cold
Maybe yes
Maybe no
The world’s turning around
Falling down like a mirror
That’s breaking inside of my mind
It feels so long ago
Maybe yes
Maybe no
And it’s stranger than fiction
It’s way out of hand
It’s a feeling that’s out of control
Guess you know how the story will end
‘Cause it already shows
See it run like a river
And rise like the sky
See it falling down on me again
It’s a feeling inside getting on
Getting high
Getting low
Maybe yes
Maybe no
SINGLE MELODY
Logic at the end of its tether
Feeling slightly under the weather
All the time
In my mind
Helter-skelter losing my shelter
Just another secret agenda of its kind
Of my mind
I’m chasing the blue sky
I’m chasing the sky within your eyes
Take me to the forever fields of your mind
Take me to the forever needs you hide inside
Take me down the rivers wide and deep
The mountains high
The forever fields
The forever dreams
Floating like a leaf on the water
Turning over things that I’ve thought of all my life
For a while
Images keep falling like feathers
Hiding somewhere under the layers of my skin
Whispering
PREMONITION (JUST A FEELING)
Silver lining inside me
You’re adapting my every word
Such an eloquent silence
Feeling hurt?
Still you’re moving so lightly
Like you’re hanging within the air
Seems it’s your way of saying
Couldn’t care
It’s just a feeling
Another feeling on the sky
It’s just a feeling
Another feeling coming down
The silver lining
You’ll see it run into the air
For just a moment
Another line that disappears
Guess it’s all second chances
Getting used to the sights and sounds
With the greatest indifference
Running down
All aesthetic behaviour
Still I’m watching your every move
Sugarcoating the daylight
With a view
BURNING SUGAR
The memory lines that run down the sky
Running like streams of reason
The story is told in silver and gold
No words ever tell the tale
I believe in all that I see
In all that I know
In all that I feel inside me
I know that dreams will come true
If they’re burning
Burning sugar
Burns inside me
Burning sugar
Burning so sweet
The things that I’ve seen
The places I’ve been
A secret that stays unbroken
The sheltering sky
It’s high as a kite
Cooling my every need
LEATHERN
Edges of speaking
Outlived of hatred
Could I forgive at all?
Or could sigh be further
Than I reached always
Light died, -ly pregnant
Up, killed in your words
Sheet-minded loving was
Respect as given thought
Of hairy swine-like
Hours of nameless
Of this penetration
Could I still cry for sad?
Tell friend and leech apart
The fall of the fallen
Unnamed or misused
Lethal hate given
Word castles built in vain
Salute nugacity
Could I feel guilty?
The leathern tenderness
Did you cry lustful?
I can now nevermore
Give what I wanted to
To feel so leathern
Cry of the stone tears
Kiss of the unsaid
Without these arms to stretch
Like passion for unseen
I seek the guiltful
To feel so leathern
Emotionally leprous
AN ATTEMPT OF INTERRUPTION
The nurseling and the tendon
The naked responsibility
Unexisting possibilities
Like long gone friends
Infectious ideas
I kept your sins
Sincere to the end
And I concentrate on remembering your face
Your eyes
But the noise from the second day’s party wipes it out
Sentimental warfare
Days of life
Seconds of love
Hours of sin
This could be as heart-known
Lust-dead in deed
Vulgar to feed
Holding me down
You could be forgiven
‘Cause I’ll lie for you
I’ll die for you
I’ll do anything
‘Cause I’ll lie for you
I’ll die for you
I’ll do anything
To be forgiven
ANOTHER CHAPTER
Ashes to ashes and dust to dust
A fantasy world of omniscience
Heavens and ambitions in showrooms of the mind
In another chapter of forgotten time
Faces disappearing in memory and mind
But you, you know it all in your identity design
So twentieth century
Things are what they are, no matter what we feel
Endeavour is the key, not the mastermind ideal
And if you don’t agree
Well then you don’t agree
So come on little playtime Hitler
Forget your intellectual parades
There are no final solutions
Only final denials
No need for vain display
I’ve seen your religion and I’ve seen your holy water
But my spit is more sacred than all your inner borders
‘Cause it’s of flesh and blood
I’ve seen your religion and I’ve seen your inner borders
But my spit is more sacred than all your holy water
‘Cause it’s of flesh and blood
It’s my flesh and blood
WORLDS APART
Somebody told me that love never dies
It grows silent
But once every often
It takes on the form of indifference
Child of northern light
You’re lost at winter stations
You always cried for change
Now you keep the same locations
Year after year
In a world of cards you kept looking for a future
But all you ever found was your isolated nature
Reflected in dreams
The fire and the gold
All the stories that you told
Never seem to set you free
The innocence is gone
But the shadow hunt goes on
In a night without end
In a heart that pretends to believe
In worlds apart
In worlds divided
You breathe the air
I breathe the silence
The moon is turning gold
As the stars are shining silver
I can’t recall this room
But it feels like I have been here
So long ago
A season without end
It cuts the sky wide open
Another line of thoughts run into the distant ocean
Of sheltering blue
We used to never part
Guard the secrets of our hearts
Underneath a nightless dream
But stories always end
And they don’t begin again
When the eyes go to sleep
When the eyes go to worlds out of reach
In worlds apart
In worlds divided
I hold your hand within the silence
The darkness drowns the light
Spitting shadows in our faces
It’s making you forget
It’s erasing all the traces
Except in my heart
The night is turning red
As it’s running through your fingers
You’re bleeding heart and soul
As you give up
As you surrender
The last breath of life
Breathe the light
IMAGINE FOCUS
Just a touch of lost
Burning as always
As it was
As it is
And eventually
Just in trust
Nothing more
So suddenly
From beginning to end
While this centreless present reflects itself
In inverted moves of an obsessional stage
In a stream of light from unreachable marks
Something long ago in everlasting terms
In a cross-fade of untitled reasons
What it turned out to be
And occasionally
Everything in my hands
So totally
In the heat of the touch
Like the way we were
Beyond love under will
Suddenly away in these only words
By mistakes again into changing links
In this compromise of dependence then
Stage by stage in exposure
Still so timeless in this life release
Nearness hidden in casual moves
Watch the changes and recall
Touch through another focus
Mark perfection twice
With or without purpose
Still tons against tons
Carefully mistaken in retrospective fear
Restrain it all while I imagine focus
As I lie down
As I lie
WINTER SUN
It’s like a winter sun
Shining with a cold light
It’s like a moment that’s frozen in time
Shining with an afterglow
Like a deserted dream
I’m watching from a distance
I see a sky full of thunder above
A face within the sudden light
But then the face disappears
Hidden in the sea of the night
Until the sky catches fire again
I see your face within the light
It’s like a winter sun
Shining with a cold flame
It’s like a moment that’s frozen in time
Shining like the light of day
When the sea runs dry
When the stars burn out
When day turns the night
You’ll see the winter sun
See the winter sun
Feel the winter sun
SYNTHESIS
To my love
Wherever you may be
I’m with you
United in spirit
My life lies in your hands
All power ever been
All power yet to come
Is here now
This instant
Around us
Inside us
“Bedre end nogensinde; nærværende og indhyllet i storladen patos … Konklusionen må blive, at Martin Hall med Testcards 1994-1997 leverer et indblik i arbejdsværelset og giver hans lille (voksende) skare af lyttere en samling smukke, skæve, (for)underlige og dristige stykker musik. Testcards-pladerne er ikke noget, man skal erhverve sig, hvis det drejer sig om et første bekendtskab med Martin Hall, men er til gengæld uundværlige for dem, som kender ham – og det er dejligt, at nogle kunstnere ikke holder alle tonerne ind til kroppen, men åbner op og lader os andre lytte med på alt det andet, der foregår mellem de officielle plader. ”
( * * * * * )
Boot – Peter Krogh (2. november 1999)
“Martin Hall har netop udsendt sit andet Testcards-album. Denne gang rummer dobbelt-CD’en ikke tidligere udgivet materiale fra årene 1994-1997, og ligesom forgængeren Testcards 1989–1995 rummer de to CD’er masser af guld fra den musikalske troldmands skatkamre … Blandt perlerne er Martin Halls demo til ”Salt of Your Skin”, som siden er blevet et hit for Hanne Boel. Sættets anden CD er helliget Martin Halls midnatskoncert i Hellig Kors Kirken i 1994, og også disse optagelser understreger hans format.”
( * * * * * )
Jyllands-Posten – Uffe C. Forsberg (9. november 1999)
“Bedre end 1’eren … Koncerten er – kort sagt – et konglomerat af det bedste af Martin Halls virke gennem to årtier; en sammensmeltning af stor højpandet patos, det mest smertelige nærvær og ekstremt ambitiøs sangskrivning.”
( * * * * * * )
Blender – Mads Brenøe (december 1999)
“På Testcards 1994-1997 kan man konstatere, at det ikke er uden årsag, at Martin Hall har ry som en perfektionist grænsende til det ekstreme. Kvaliteten af demo-optagelserne er tæt på en ordinær udgivelse … optagelser fra en midnatskoncert i Hellig Kors Kirken fra 1994, hvor Halls sans for det excentriske til fulde kommer til udtryk.”
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (december 1999)
Henrik Marstal: Cello
Iben Teilmann: Bratsch
Kasper Söderlund: Guitar
Martin Hall: Vocals, instrumenter
Signe Kjærsgaard: Bas
Torben Engberg: Keyboards
Design: Peter Graabæk
Baggrunden for udgivelsen af dobbelt-cd’en og det begrænsede oplag forklares af Martin Halls daværende hjemmesideredaktør, Peter Engels Ryming, i udgivelsens indledende skrivelse:
”Disk A præsenterer lytteren for en række private Martin Hall-demoer indspillet i 1996 og 1997. På det tidspunkt er hans fokus tydeligvis rettet mod kortere, mere ligefremme melodier end i den tidligere periode (Testcards 1989-1995), og materialet kulminerer med Dog House-demoerne til tre )Adapter)-numre indspillet sammen med Thomas Li. En af kuriositeterne på denne disk er Martin Halls første version (ud af adskillige efterfølgende) af “Salt of Your Skin”, et nummer der i løbet af 1998 blev et stort hit for den danske platinkunstner Hanne Boel i adskillige europæiske lande.
Disk B indeholder indspilningerne fra Halls allerede legendariske midnatskoncert i Hellig Kors Kirken i december 1994. Lige siden begivenheden har vi fået henvendelser vedr. muligheden for at udgive koncerten, og det er derfor med den største fornøjelse, at vi nu endelig kan gøre dette. Som en bonus afsluttes den anden cd med to instrumentale værker, ”Paraphrase” fra 1995 og ”Titles” fra 1994.
Motiverne for at udgive Testcards-serien er at gøre det muligt for Martin Halls hardcore-samlere at få fat i numre og indspilninger, der ellers ville være gået tabt (størstedelen af de inkluderede sange er aldrig blevet genindspillet på nogen officiel udgivelse). Grunden til at materialet bliver udgivet i et begrænset oplag, skyldes et krav fra Mind and Media og Hall selv, der ikke ønsker Testcards-cd’erne lanceret som større anlagte udgivelser.”
TRACE
TRACE
FORSKELLIGE KUNSTNERE
DB-CD
SEPTEMBER 1999
AUDIO RESEARCH EDITIONS (ARECD102)
Trace er en limited edition dobbelt-cd, der består af kompositioner eller andre former for lydbidrag lavet af i alt 70 internationale kunstnere og eksperimenterende musikkomponister, heriblandt Martin Hall, Yoko Ono, Lee Ranaldo og Will Sergeant. Hver medvirkende har lavet en originalindspilning af to minutters varighed til projektet baseret på temaet “spor”.
Trace blev udgivet i forbindelse med Liverpool Biennial of Contemporary Art 1999.
1. Buffer (Martin Hall) (2:00)
Martin Hall, Yoko Ono, Lee Ranaldo og Will Sergeant blandt mange andre. Du kan finde en liste over samtlige medvirkende her.
Design: Colin Fallows
Trace blev fremstillet som et fysisk supplement til The Liverpool Biennial of Contemporary Art 1999, en kunstudstilling der løb af stablen mellem den 7. september og den 21. november samme år. Kunstnerne på dobbelt-cd’en spænder fra velkendte navne i den eksperimenterende musikverden til individer eller grupper, der her får deres debut.
Martin Hall bidrager med kompositionen “Buffer”. Af andre navne på udgivelsen kan bl.a. nævnes Yoko Ono, Lee Ranaldo fra Sonic Youth og Will Sergeant fra Echo & The Bunnymen. Du kan finde en liste over samtlige medvirkende her.
Audio Research Editions blev grundlagt af Colin Fallows i 1998. Selskabet har udgivet over 150 værker af kunstnere fra mere end 20 lande. Udgivelserne byder bl.a. på Hope, en dobbelt-cd der blev udgivet i forbindelse med den niende International Symposium of Electronic Art i 1998 (afholdt i perioden mellem den 2. september og den 11. oktober samme år), og som Martin Hall ligeledes bidrager til.
KORTPROSA 1999
KORTPROSA 1999
ANTOLOGI
SEPTEMBER 1999
ARENA/LINDHARDT OG RINGHOF (ISBN 87-595-1150-8)
Sammen med en række andre danske forfattere blev Martin Hall i begyndelsen af 1999 inviteret til at deltage i antologien Kortprosa 1999, der udkom på Arena/Lindhardt og Ringhof september samme år.
Halls bidrag til udgivelsen er teksten “Noter i vilkårlig rækkefølge”, som du kan læse under fanen Uddrag. Teksten består af syv punkter, hvoraf én af dem lyder:
“Mennesker med ordenssans elsker kunstnere, der begår selvmord. Mennesker uden ordenssans elsker kunstnere, der dør af en tilfældig overdosis.”
Forlaget skrev i pressemeddelelsen følgende om udgivelsen:
“90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.”
Genre: Kortprosa
Sideantal: 253
Design: Erik Crillesen
Illustrationer: Finn Reinbothes
“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”
Weekendavisen – Lars Bukdahl (september 1999)
“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 … en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”
Information – Signe Lindskov Hansen (september 1999)
“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”
Standart – Rolf Gerd Heitmann (oktober 1999)
NOTER I VILKÅRLIG RÆKKEFØLGE
Nr. 1 / Verden mangler tre ting: Dannelse, selvransagelse og bedre sportsånd. Ikke et øje tørt. Horisonten fuld af skybrud og lynnedslag. Albert Speer og Claus von Bülow; hvem andre end jeres udsendte kan holde tanken om at blive glemt ud?
Nr. 2 / Mennesker med ordenssans elsker kunstnere, der begår selvmord. Mennesker uden ordenssans elsker kunstnere, der dør af en tilfældig overdosis.
Nr. 3 / Le artiste de demain byder sit publikum velkommen. Han signerer aldrig sine værker. De når ham ikke til sokkeholderne.
Nr. 4 / Billeder til min disposition. Thumbs up og rettet rygrad. Ingen kujoner i vore geledder. Vis mig verden, Pjerrot: Jeg er en kvinde. Et beundringsværdigt had. En fantastisk udsigt. Et overflødighedshorn af mismod, armod og vemod.
Nr. 5 / Leende over markedspladsen. Morskaben nok i sig selv. Intet at sælge.
Nr. 6 / Telefonsamtaler med såkaldt ligesindede. Jeg har været død i årevis. Lad kødet briste af hengivelse.
Nr. 7 / Noter af svind fra mit evige overskud. Håndkys en masse.
Martin Hall, sommeren 1999
Den samlede liste over bidragsydere til Kortprosa 1999 ser således ud:
Peter Adolphsen, Niels Bache, Claus Beck-Nielsen, Efie Beydin, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Klavs Bondebjerg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Helle Merete Brix, Jeppe Brixvold, Niels Brunse, Suzanne Brøgger, Lars Bukdahl, Claus Carstensen, Camilla Christensen, Harald Voetmann Christiansen, Ingvar Cronhammar, Sven Dalsgaard, Christian Dorph, Inge Eriksen, Niels Frank, Lars Frost, Rolf Gjedsted, Simon Grotrian, Vibeke Grønfeldt, Katrine Marie Guldager, Martin Hall, Bo hr. Hansen, Else Tranberg Hansen, Niels Hav, Merete Pryds Helle, Lene Henningsen, Christina Hesselholdt, Peer Hultberg, T.S. Høeg, Per Højholt, F.P. Jac, John Bang Jensen, Louis Jensen, Petur Jensen, René Jean Jensen, Thøger Jensen, Kim Johannessen, Kirsten Justesen, Pia Juul, Hans Otto Jørgensen, Per Kirkeby, Janus Kodal, Ole Korneliussen, Thomas Hvid Kromann, Hans-Erik Larsen, Peter Laugesen, Pablo Henrik Llambias, Vagn Lundbye, Niels Lyngsø, Svend Åge Madsen, Viggo Madsen, Eske K. Mathiesen, Ib Michael, Mette Moestrup, Henning Mortensen, Carsten René Nielsen, Knud Steffen Nielsen, Lone Munksgaard Nielsen, Helle Nyberg, Ursula Andkjær Olsen, Inga Pedersen, Per Petri, Jytte Rex, Jokum Rohde, Ulla Ryum, Charlotte Titika Røtkjær, Christian Skov, Jan Sonnergaard, Frederik Stjernfelt, Nicolaj Stochholm, Morten Søndergaard, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen, Preben Major Sørensen, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Kirsten Thorup, Tomas Thøfner, Poul Vad, Morti Vizki, Niels Vørsel, Maj-Britt Willumsen og Kim Fupz Aakeson.
GILLES' REQUIEM
GILLES’ REQUIEM
FORSKELLIGE KUNSTNERE
CD
AUGUST 1999
RUO RECORDS (RRC16)
Gilles’ Requiem var en Operanord-forestilling, der blev opført i de nu nedlagte Citroën-haller i København i august og september 1999. Hovedrollen blev spillet af Lars Bom, og teateropførelsen præsenterede bl.a. publikum for et drengekor bestående af 100 sangere.
Martin Hall skrev og producerede kompositionen “Kroningen” til forestillingen. Blandt pladens andre bidragsydere er Jovanka Trbojevic, Juliana Hodkinson, Fläskkvartetten og Daniel Nelson.
1. Introitus (Jovanka Trbojević) (7:43)
2. Chorale (Jovanka Trbojević) (2:47)
3. Kyrie (Jovanka Trbojević) (3:27)
4. Graduale (Juliana Hodkinson) (5:57)
5. Intermezzo (Juliana Hodkinson) (1:22)
6. Tractus (Juliana Hodkinson) (4:48)
7. Offertorium (Daniel Nelson) (9:44)
8. Sanctus (Daniel Nelson) (5:21)
9. Angus Dei (Daniel Nelson) (12:02)
10. Post Communio (Juliana Hodkinson) (3:09)
11. Dagene Går 1-5 (Fläskkvartetten) (9:09)
12. Kroningen (Martin Hall) (8:13)
Københavns Drengekor: Kor
RadioUnderholdningsOrkestret: Orkester
Design: Bedford Lumhold
Gilles de Rais (født den 10. september 1404, død den 26. oktober 1440) var en fransk adelsmand, soldat og på et tidspunkt krigskammerat med Jeanne d’Arc. Han blev senere anklaget og dømt for at torturere, voldtage og myrde snesevis, hvis ikke i hundredvis, af små børn, hvoraf hovedparten var drenge. Sammen med Elizabeth Báthory, en anden sadistisk aristokrat, som levede et århundrede senere, bliver han af nogle historikere betragtet som forgænger for vor tids seriemordere.
Soundtracket til Gilles’ Requiem består af kompositioner skrevet af Jovanka Trbojevic, Juliana Hodkinson, Daniel Nelson, Fläskkvartetten og Martin Hall.
JUST A FEELING
JUST A FEELING
MARTIN HALL
CD–SINGLE
MARTS 1999
DOWNBEAT/EMI-MEDLEY (724349007628)
“Just a Feeling” var den anden single fra Martin Halls 1999-album Adapter. Udgivelsen indeholdt et edit af sangen såvel som et nyt instrumentalt nummer, “Buffer”. Ud over det indeholdt cd’en også et digitalt press kit for PC og Mac samt videoen for “Burning Sugar”, albummets forrige single.
1. Just a Feeling (Single Edit) (3:52)
2. Buffer (2:12)
3. Just a Feeling (Album Version) (4:47)
JUST A FEELING
Silver lining inside me
You’re adapting my every word
Such an eloquent silence
Feeling hurt?
Still you’re moving so lightly
Like you’re hanging within the air
Seems it’s your way of saying
Couldn’t care
It’s just a feeling
Another feeling on the sky
It’s just a feeling
Another feeling coming down
The silver lining
You’ll see it run into the air
For just a moment
Another line that disappears
Guess it’s all second chances
Getting used to the sights and sounds
With the greatest indifference
Running down
All aesthetic behaviour
Still I’m watching your every move
Give and take of the daylight
For the view
Anna Gwozdz: Violin
Henrik Brendstrup: Cello
Henrik Marstal: Kor
Johannes Søe Hansen: Violin
Lotte Wallevik: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, guitar, samples
Ole Hansen: Flygel, non-midi keyboards
Thomas Li: Treatments, filters
Design: Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg
Adapter var Martin Halls første studiealbum siden Random Hold fra 1996, et længe ventet udspil der af både presse og publikum blev modtaget som hans mest helstøbte album indtil da. Endnu en gang samarbejdede Hall med co-produceren Thomas Li.
ADAPTER
ADAPTER
MARTIN HALL
CD
MARTS 1999
DOWNBEAT/EMI-MEDLEY (724349960626)
Adapter var Martin Halls første studiealbum siden Random Hold fra 1996, et længe ventet udspil der af både presse og publikum blev modtaget som hans mest solide indtil da. Udgivelsen er en af hans lettest tilgængelige titler uden dog af den grund at henfalde til at være en ordinær popplade.
Endnu en gang samarbejdede Hall med co-produceren Thomas Li, og albummet indeholder bl.a. singlehittet “Burning Sugar” samt signatursangen “Images in Water”.
1. Just a Feeling (4:46)
2. Single Melody (5:26)
3. Son of No Generation (5:24)
4. Paper Days (6:26)
5. Burning Sugar (3:43)
6. To Be Continued (5:33)
7. Couldn’t Care Less (4:38)
8. Images in Water (8:03)
9. Silverbox (5:09)
10. Reprise (5:56)
JUST A FEELING
Silver lining inside me
You’re adapting my every word
Such an eloquent silence
Feeling hurt?
Still you’re moving so lightly
Like you’re hanging within the air
Seems it’s your way of saying
Couldn’t care
It’s just a feeling
Another feeling on the sky
It’s just a feeling
Another feeling coming down
The silver lining
You’ll see it run into the air
For just a moment
Another line that disappears
Guess it’s all second chances
Getting used to the sights and sounds
With the greatest indifference
Running down
All aesthetic behaviour
Still I’m watching your every move
Give and take of the daylight
For the view
SINGLE MELODY
Logic at the end of its tether
Feeling slightly under the weather
All the time
In my mind
Helter-skelter losing my shelter
Just another secret agenda of its kind
Of my mind
I’m chasing the blue sky
I’m chasing the sky within your eyes
Take me to the forever fields of your mind
Take me to the forever needs you hide inside
Take me down the rivers wide and deep
The mountains high
The forever fields
The forever dreams
Floating like a leaf on the water
Turning over things that I’ve thought of all my life
For a while
Images keep falling like feathers
Hiding somewhere under the layers of my skin
Whispering
SON OF NO GENERATION
Son of no generation
Losing your sight
Hiding away now
A second-hand pride
It’s hard to believe you
The words that you say
Spoken too often
As part of the play
The weight of the sky
Guess you never believed that you’d run out of time
In pieces of mind
There’s a feeling inside you you can’t leave behind
And all of the time
You’ve been looking for something that you’ll never find
Blue eyes, blue eyes
They’re draining the sky
Starlight drowning
Your helium high
Blue eyes, blue eyes
You’ve run out of light
Blue eyes, blue eyes
Blue eyes, blue eyes
The silent tomorrow
That runs in your blood
It’s run out of reason
It’s run out of love
Breaking inside you
The light of the day
Whatever the season
The vacuum stays
PAPER DAYS
There’s a world of feeling running in my blood
Running like a liquid in between the dust
The starlit streets seem to call me by the name
When morning comes I feel the same
Summers turning winter inside this shell
All of the world’s been hidden inside of myself
My blood is cold like the light that hits my skin
With fingers crossed I watch the scene
The paper days
The midnight trains
The images of cities in the rain
We caught a piece of the falling sky
It stays untouched behind my eyes
In this open season
In this book of days
Running out of memory as I turn the page
I walk away
Leave the shadows on the ground
The song’s the same but the words are gone
The paper days
The midnight trains
The images of cities in the rain
We caught a piece of the falling sky
It stays untouched behind my eyes
The sheltering sky
Just a hand’s reach away
The sheltering sky
BURNING SUGAR
The memory lines that run down the sky
Running like streams of reason
The story is told in silver and gold
Words never tell the tale
I believe in all that I see
In all that I know
In all that I feel inside me
I know that dreams will come true
If they’re burning
Burning sugar
Burns inside me
Burning sugar
Burning so sweet
The things that I’ve seen
The places I’ve been
Secrets that stay unbroken
The look in your eyes
It’s high as a kite
Cooling my every need
TO BE CONTINUED
My-my
Here’s a drummer
All melodramatic
I wonder who invited him in
But I’m amused as always
By the glamorous stupidity
It’s the puff and the posh of the way that you are
Sugar coating any word
When it all begins to hurt
A little too Babylonian
Now you’re breaking into tears
Though you know I can’t be near
Such an effortless act
It’s shining through your skin
A skin so paper thin
A living memory
It’s just a breath away
All drawn in pale and grey
So tense and self-aware
I can’t breathe in the absence of beauty
Come sustain my arrogance
With a sigh that never ends
A little falling from the sky
Ain’t gonna make the day worthwhile
Not exactly unpredictable
I love the feeling
The nervous shivering
A skin show of dreams
Olympian ideals undefeated
COULDN’T CARE LESS
Carved in blood
Spread in air
All I know is I couldn’t care less
Dirty tears in rented rooms
Hey Pierrot
Hey Romeo
Hey Ulysses
Such beauty love conceals
Sucks the light out of nowhere near
Such beauty lovers feel
Who’s that breathing in the next room?
Who’s that bleeding in the next room?
No feeling of mine
Love in vein
It never dies
Spitting hate upon your closed eyes
Touch and go, then fall apart
So beautiless
They never said
It’d be like this
Such beauty love conceals
Sucks the light out of nowhere near
Such beauty lovers feel
Who’s that breathing in the next room?
Who’s that bleeding in the next room?
No feeling of mine
Thickening like mud
The poisoned blood keeps running inside
Spreading in your veins all over again
And your gypsy soul, the trails unknown
Still leading you on
Sister tears inside
They’re blinding your eyes
IMAGES IN WATER
The sound of the room
The sound of your breathing
See the night rain that falls
Hear it run down the walls
There’s a scent in the air
There’s a trace in the water
And you’re stretched like the sky
On these carnival nights
That you carry inside
And the image you see
Such a weight on your eyelids
It never dried on your eyes
Never silenced the cries
Like a needle you find
That injects light inside you
See the ribbons of rain
Draw the lines of a face
The thinnest of air
Was all that you needed
Now the glittering stars
Shine a light far too hard
On the tip of your tongue
There’s a word never spoken
Like a vanishing gaze
Choreographed games
That you try to rename
And the image you see
Such a weight on your eyelids
It never dried on your eyes
Never silenced the cries
Like a needle you find
That injects light inside you
See the ribbons of rain
Draw the lines of a face
The scenes of a night cut in marble
The sound of the rain’s getting harder
A hand mirror line turning flesh for a while
You’re so tired now
SILVERBOX
Guess it’s needless to say
That I’d do it all again
I’m still using the same words
‘Cause I’m feeling the same hurt
It’s the sweetest feeling I know
The strangest of stories haunt my mind
The sub-silence cries
Feel the pressure once again
Comes and goes but never changes
Burning pieces of April
See them light up the street
Never knew that you left them for me
The strangest needs passing for a while
If just for a while
Pouring mind out on a paper
Just to throw it away
Things I’d never remember
In the light of the day
Shadows coming alive now
In this mind gallery
Guess you know what I’m feeling
Guess you saw what I see
The oldest of circles running out
I’m still lying wide awake
Waiting for the light of daytime
See the amber moon falling
Falling down from the sky
Never knew how to leave it behind
The strangest of feelings passing by
There’s a silverbox shining
From the palm of my hand
All the things that I wanted
All the things that I am
And the layers of silence
Frozen deep down inside
Feel them breaking apart now
See them break up the sky
The strangest of feelings passing by
The strangest of reasons cloud my mind
The strangest needs passing for a while
You know what it’s like
“Hvad der før virkede noget uforløst i Halls karriere, ser nu for alvor ud til at tage form uden at give afkald på det alsidige, som har været omdrejningspunktet i en lang proces uden egentlig endestation … Dansk rocks kamæleon er med Adapter kommet godt ind i det næste årtusinde, hvor han i sin søgen efter helhed har begået det mest helstøbte album i en lang og snoet karriere.”
( * * * * )
Gaffa – Finn P. Madsen (marts 1999)
“Med sit nye album går det københavnske kultfænomen Martin Hall lytteren i møde og inviterer indenfor i sit ellers tilknappede univers. Store popsange som ”Just A Feeling” og ”Burning Sugar” folder sig flot ud som smukke kontraster til mere stemningsbetonede, billedrige ballader som ”Images in Water” og ”Paper Days”. Hall klarer begge dele flot og er som altid sikker og overbevisende i sine arrangementer. Derfor er Adapter en lige så helstøbt plade som forgængeren Random Hold, og tilmed så bred, at den – som titlen antyder? – kan forbinde Martin Hall til et bredere publikum.”
( * * * * * )
M – Jan Poulsen (marts 1999)
“Martin Hall leverer stilsikker og elegant pop på Adapter. Med det meget roste Random Hold album fra 1996 og ikke mindst sine tekstlige bidrag til Hanne Boels forvandling på sine to seneste plader Silent Violence og Need er Martin Hall trådt i karakter som en både stil- og driftssikker pop-elegantier. En udvikling, der med held krones på Halls nye og meget helstøbte soloudspil Adapter … strålende eksempler på Martin Halls evner som sangskriver og arrangør, der for længst burde have skaffet denne sjældne blomst på den danske rockscene et mærkbart gennembrud.”
Politiken – Erik Jensen (2. marts 1999)
“Som sin generations mest produktive musiker har den 35-årige komponist, forfatter og mørkemand Martin Hall siden 1981 skabt et livsværk af uoverskueligt omfang. Han har læst op, digtet, sunget og prædiket. Det er ikke altid, nogen har hørt efter, men på det seneste har også andre end disciplene givet kunstneren tid. Den udvikling vil utvivlsomt fortsætte med den smukt forløste og gennemførte Adapter.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Niels Pedersen (2. marts 1999)
“… slår revner i lydmuren og viser glimt af et uovertruffent musikalsk format. I netop disse to numre viser Hall sin sande storhed, hvor ingen herhjemme når ham til frakkeskøderne.”
Det Fri Aktuelt – Lars Rix (3. marts 1999)
“Ud over den for længst kanoniserede rockhelgen Eik Skalø fra tressergruppen Steppeulvene, er Martin Hall måske det tættest dansk rock er kommet en kultfigur … Krydsende ambiente nuanceringer, et mavesugende dybt hulk indbygget i vokalen, sfæriske strygere, rislende klange, hjertepulserende rytmer, filmiske lydscener og roligt udfoldede melodier med en idealist og vokalist, der synger smukt på musikkens opretgående spiraler. Elementerne går op i en højere enhed, og sangene på Adapter sætter sig langsomt, men sikkert én efter én i sindet som en vemodig eftertanke, et stille afbalanceret åndehul eller et underspillet drama.”
Berlingske Tidende – Per Reinholdt Nielsen (6. marts 1999)
“Adapter er Martin Halls chance for at nå et større publikum, end han plejer. Og det fortjener han faktisk.”
( * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Uffe Normand (1. marts 1999)
“Martin Hall er en sjælden fugl i den danske andedam. En dybt romantisk kunstner, der ikke er bange for at tage fat i livets store eksistentialer, og et fænomen, som det er svært at gå uhildet til, hvis man har fulgt bare periferisk med i dansk kulturliv, siden Hall for alvor gjorde sig bemærket med The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation i 1981 – stadig en af den kronisk sortseende tids mest kompromisløse og kuldslåede udgivelser. Selv om han sikkert aldrig kommer til at lefle for nogen eller noget, er hans udtryk med årene dog blevet betydeligt mere imødekommende, og Random Hold fra 1996 markerede for alvor et skift i Halls karriere. Hans perfektionistiske og grandiose musik fik endeligt et præcist, afklaret og fokuseret udtryk, som blødte op på den fortænkthed, der indimellem fik Halls tidligere udgivelser til at virke lidt stive og forcerede. Noget så sjældent som en intelligent og spirituelt ladet popplade, befriende langt fra den danske normalvirkeligheds duknakkethed og lumre hygge, med plads til de store tanker og ditto armbevægelser. Hall har aldrig gået i for små sko, og nu lød det også som om, han kunne fylde dem helt ud. Han var simpelthen blevet så god, at han ikke længere behøvede at vise sig. Det samme kan man sige om Halls seneste Adapter, der følger opskriften fra forgængeren, denne gang bare endnu mere vellykket og udadvendt … Hall har lavet karrierens hidtil bedste album.”
( * * * * )
Nat & Dag – Henrik Queitsch (april 1999)
“I 80’erne indgik han måske i en strømning, men i 90’erne har han med stor konsekvens bygget videre på sit eget musikalske ståsted … Efter de gavmilde Testcards (1997) repræsenterer Adapter en tilbagevenden til den stramme, rene form fra Random Hold (1996) og A Touch Of Excellence (1993). Halls lydlandskaber og ordmalerier er på én gang romantiske i deres grundfølelse og kølige til det skematiske. En faktor af konstruktion gør sig gældende midt i det angiveligt åbne og flydende livssyn, der kredses ind i titler som ”Paper Days” og ”Images In Water”, og denne formelle fetichisme er en væsentlig del af designet. ”Single Melody” er i verdensklasse, og i en mere retfærdig verden ville Hall have en stor og hengiven lytterkreds. Nu vil en hård lille kerne modtage Adapter med begejstring.”
( * * * * )
Zoo Magazine – Bo Green Jensen (april 1999)
“Ubestridt et af de største talenter, som har lusket rundt i yderzonerne af dansk rock/pop. Hall har atter frembragt et bittersødt, storladent album. Absolut værd at tjekke ud!”
Her & Nu (18. marts 1999)
“Martin Hall bliver bedre og bedre med årene … en plade, der virkelig beviser Martin Halls værd som sanger og sangskriver.”
Musikeren (April 1999)
“Her får vi et album med helstøbt og stort anlagt pop-musik, som i sine bedste øjeblikke er forførende … internationalt niveau.”
Midtjyllands Avis (4. april 1999)
“Martin Hall er udansk i sin velformede crooner-stil … Det er musik, der tager den med ro og bæres frem af en næsten irriterende tro på egne kvaliteter. En musik, der bygger stemninger op og ikke blot tigger om et øjebliks lydhørhed. Den bruger tvang imod lytteren og går dermed imod tidens ulidelige behagesyge og kalkulerede sans for at sleske for laveste fællesnævner.”
Jydske Vestkysten (marts 1999)
“Nyt flot udspil fra Martin Hall … Jeg må kippe med flaget for hans kunstneriske integritet og aldrig svigtende vilje til det kompromisløse udtryk, der har været hans lige siden debuten i bandet Ballet Mécanique”
( * * * * )
Fredericia Dagblad (marts 1999)
“I mine ører er det en fantastisk spændende plade, han har lavet, sådan en, der langsomt, men sikkert gror mere og mere fast i en og ender med at blive utrolig holdbar. Sådan en med så mange facetter, at man hele tiden finder nye nuancer i de forskellige sange. Bliver man kommercielt stor på kvalitet alene, er Martin Halls gennembrud i hvert fald lige om hjørnet.”
Helsingør Dagblad (13. marts 1999)
“Hall når hele vejen omkring … hans nyeste mesterværk Adapter hager sig fast og kræver at blive genhørt.”
Kalundborg Folkeblad (6. marts 1999)
“Imponerende!”
Skagens Avis (5. marts 1999)
Anna Gwozdz: Violin
Henrik Brendstrup: Cello
Henrik Marstal: Bas, kor
Johannes Søe Hansen: Violin
Lotte Wallevik: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, guitar, samples
Ole Hansen: Flygel, non-midi keyboards
Thomas Li: Treatments, filters
Design: Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg
Den første single fra Adapter var “Burning Sugar”, der som “ugens uundgåelige” gik direkte til tops på Danmarks Radios airplay-liste og derefter peakede som #5 på den samlede officielle danske airplay chart. Nummeret blev dermed Martin Halls foreløbig største hit som solokunstner.
“Burning Sugar” udkom som en cd-single med seks forskellige udgaver af nummeret, og “Just a Feeling” fulgte nogle måneder senere som single to.
BURNING SUGAR
BURNING SUGAR
MARTIN HALL
CD–EP
FEBRUAR 1999
DOWNBEAT/EMI-MEDLEY (724388656429)
Den første single fra 1999-albummet Adapter var “Burning Sugar”, der udkom som en cd-single med seks forskellige udgaver af nummeret.
“Burning Sugar” gik som Ugens uundgåelige på P3 direkte til tops på Danmarks Radios airplay-liste og peakede derefter som #5 på den samlede officielle danske airplay chart. Nummeret blev dermed Martin Halls foreløbig største hit som solokunstner.
1. Single Edit (3:22)
2. Chopper’s High-As-A-Kite Mix (3:16)
3. BEQ Version (3:30)
4. The Element Remix (4:35)
5. 2:30 Mix (2:56)
6. Piano Version (Session Take) (4:14)
BURNING SUGAR
The memory lines that run down the sky
Running like streams of reason
The story is told in silver and gold
Words never tell the tale
I believe in all that I see
In all that I know
In all that I feel inside me
I know that dreams will come true
If they’re burning
Burning sugar
Burns inside me
Burning sugar
Burning so sweet
The things that I’ve seen
The places I’ve been
Secrets that stay unbroken
The look in your eyes
It’s high as a kite
Cooling my every need
Anna Gwozdz: Violin
Henrik Brendstrup: Cello
Henrik Marstal: Kor
Johannes Søe Hansen: Violin
Lotte Wallevik: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, guitar, samples
Ole Hansen: Flygel, non-midi keyboards
Thomas Li: Treatments, filters
Design: Kenneth Schultz
Foto: Robin Skjoldborg
Adapter var Martin Halls første studiealbum siden Random Hold fra 1996, et længe ventet udspil der af både presse og publikum blev modtaget som hans mest helstøbte album indtil da. Endnu en gang samarbejdede Hall med co-produceren Thomas Li.
SYGDOMMEN
SYGDOMMEN
MARTIN HALL
ROMANMANUSKRIPT
JANUAR 1999
MIND AND MEDIA
Sygdommen er et manuskript, som Martin Hall læste dele op af ved et spoken word-arrangement i Vega i november 1998. Blandt festivalens andre optrædende var bl.a. Henry Rollins, Michael Gira og Lydia Lunch.
Ved denne anledning blev værket luftet for første og eneste gang. Manuskriptet blev dog efterfølgende udgivet i 50 nummererede og signerede eksemplarer til de af de tilstedeværende gæster ved det udsolgte arrangement, der på aftenen lod sig skrive op til det.
Begrundelsen for at udgive oplæsningsceremonien forklares i indledningen til udgivelsen, som følger nederst på siden.
Genre: Romanmanuskript
Sideantal: 129
Design: Mind and Media
Oplag: 50 nummererede eksemplarer
”Der var engang en konge. Han var konge over ingenting, hvilket der i hans verden var rigtig meget af, og han regerede storslået.”
”SYGDOMMEN er en moderne fabel om en verden for enden af logikkens rækkevidde. Bogen er bygget op i 44 scener, hvor læseren langsomt bliver introduceret til en række skæbner, hvis veje alle krydses, efterhånden som romanen tager form. Figurer som Djævlen, Toreadoren, Fuglemanden og Den Spedalske er alle med til at tegne billedet af en grotesk virkelighed, hvori den evige kamp mellem godt og ondt endnu engang må tage sin tørn.
SYGDOMMEN er en teaterforestilling – en historie om tro, håb og kærlighed i sine mest abstrakte former. Det er fortællingen om en grusom smitte, en plage der spreder sig fra bevidsthed til bevidsthed i et verdensbillede lige så afsporet som karaktererne, der optræder i det. Det er en bog om den menneskelige naturs arketyper, om grådighed og fortabelse, men også om sjælehøjde og dødsforagt.
SYGDOMMEN er skrevet i direkte forlængelse af Martin Halls roste romandebut VERDENSDAGENE og samtidig en foreløbig afslutning på hans arbejde med den rendyrkede farcegenre.
SYGDOMMEN er stillet til rådighed for de tilstedeværende gæster ved Halls spoken word-arrangement i Vega mandag den 9. november 1998, hvor det blev læst op i en voldsomt forkortet form og dermed ”offentliggjort” for første og eneste gang. Manuskriptet udgives dog i 50 nummererede og signerede eksemplarer til de af de tilstedeværende gæster ved det udsolgte arrangement, der på aftenen selv lod sig skrive op til det. Indehaverne af disse eksemplarer må betragte deres kopi som et privat klenodie, og manuskriptet må ikke offentliggøres i nogen form – hverken viderekopieres eller lægges ud på Internet eller andre fremtidige massekommunikationssystemer. Det anses som en æressag for indehavernes vedkommende at overholde denne aftale på samme måde, som Hall holdt sit ord med hensyn til at gøre det tilgængeligt for aftenens gæster.
SYGDOMMEN er et råmanuskript uden anden korrektur end den under indskrivningen foretagne – dvs. at det sprogligt på ingen måde skal anses som gennemarbejdet, hvilket Martin Hall af ren og skær intellektuel forfængelighed har bedt os gøre læseren opmærksom på.
På forfatterens vegne, Dennis Jørgensen/Mind and Media.“
JULEHISTORIER
JULEHISTORIER
ANTOLOGI
NOVEMBER 1998
LINDHARDT OG RINGHOF (ISBN 87-595-1110-9)
Julehistorier er en antologi bestående af nyskrevne historier fra en række af periodens aktuelle Lindhardt og Ringhof-forfattere. Dens omfang er 104 sider.
Bogens bidragsydere er Nis Boesdal, Ole Frøslev, Kirstine Heide, Tønnes Hilden, Peder Hove, Bente Kastberg, Dida Kaas Knuth, Lis Vibeke Kristensen, Hans Lyngby Jepsen, Tomas Møllehave, Ole Strandgaard, Mark Ørsten og Martin Hall.
Hall’s bidrag er novellen “Ni cigaretter”, som er en monolog fremført af en ung mand, der ligger på en seng juleaften.
UDEN TITEL
UDEN TITEL
MARTIN HALL
PROSADIGTE
SEPTEMBER 1998
LINDHARDT OG RINGHOF (ISBN 87-595-1053-6)
Med udgivelsen af sin femte bog, Uden titel, markerede Martin Hall et skift i sin karriere som forfatter, ikke bare ved at skifte forlag fra Borgens Forlag til Lindhardt og Ringhof, men hvad mere væsentligt er, ved at skrive sin indtil da mest sammenhængende og skarpeste bog.
Bogen blev modtaget meget positivt af pressen og betragtes af de fleste kritikere som Halls litterære gennembrud.
Af tidligere Martin Hall-udgivelser ligger Uden titel umiddelbart klarest i forlængelse af Kontinuum fra 1989, men adskiller sig indholdsmæssigt fra denne ved sin langt mere dekadente og temperamentsfulde natur. Skrivestilen er vittig og profant opblæst, men samtidig fuld af stor selvindsigt og sjælden sårbarhed.
Genre: Prosadigte
Sideantal: 61
Design: Jens Kruse
”Skønhed er en skrøbelig ting. En skygge, man brækker et stykke af for at beholde, indskrive i sin egen drøm og efterlade på et senere tidspunkt.”
“Martin Hall går med en stejl og direkte knækprosa løs på de magtrelationer – ikke mindst mediemæssige – der præger 90’ernes virkelighed … Det er en mærkelig lille samling prosalyrik, Martin Hall har skrevet. Selvhøjtidelig som ind i helvede, men samtidig bidsk ironisk og temmelig morsom.”
Jyllands-Posten – Jon Helt Haarder (15. september 1998)
“Uden Titel er en bidsk og humoristisk kommentar til ”det kulturelle u-land Danmark” og en terapeutisk tour de force i menneskesindets sygeste afkroge på kanten af et nyt årtusinde.”
Aktuelt – Kim Serup Rasmussen (15. september 1998)
“Al ære værd. Martin Halls monstrøse selviscenesættelse finder sted med humor.”
Information – Erik Skyum-Nielsen (15. september 1998)
“Martin Halls små hånske opblæstheder fornøjer. Jeg synes simpelthen, at det er et trip af en verden … Jeg vil give det gamle flapcitat af Poul Borum fuldstændig ret: ”Martin Hall er et fænomen. Han er enestående”.”
Weekendavisen – Lars Bukdahl (18. september 1998)
“Martin Hall kan både som musiker og skribent være visionær, voldsom og fascinerende, og han forfølger stædigt mål, der ligger uden for den kunstneriske alfarvej.”
Aarhus Stiftstidende – Camilla Christensen (15. september 1998)
“… befriende at læse tekster, der ikke er bange for at være politisk ukorrekte; der ikke på forhånd gør deres yderste for at ligne en pandekage, hvis det nu skulle begynde at blæse. Der er stor sproglig energi og myndighed i de korte sætninger, hvormed teksterne hugger sig vej gennem betydningerne … Bedst er det, når det også formmæssigt står ved sin egen hensynsløse udstansning, som i den næsten aforismeagtige ”Forbehold”, der i sin helhed lyder: ”Jeg har sat mig ned for at skrive. For at være sikker på, at det, jeg gør, er rigtigt, rejser jeg mig igen.” Sådan er der mange perler, også onde, træffende, urimelige, unuancerede. Heldigvis, kunne man sige. For, som der står et sted, verden er fuld af ikke-angrebspagter. Uden Titeler så afgjort en ren krigserklæring. Her må enhver sødladen pandekage springe for livet.”
Standart – Morten Kyndrup (december 1998)
VALMUEBLY
Som en film, der ridses af muren, den vises på, eller som vand, der ikke længere fortynder; sådan føles fladerne i dit liv. Enten medtagede eller uden virkning.
l stk. sjæl i en pantelåners vindue. Der ligger den udstillet, falbudt og omringet af mere interessante kuriosa, en porcelænsbjørn og en sølvlighter. Især sølvlighteren tiltrækker sig din interesse. Hvem der havde en sådan sølvlighter. En sjæl kan man altid være foruden, men en sølvlighter …
Tyveriet falder heldigt ud. Du lader sjælen ligge.
SLUTNINGER
Jeg holder meget af slutninger. Fiktive punkter, hvor der pludselig blændes ned for lyset. Et øjebliks stilhed, værdsat og betragtet fra alle tænkelige vinkler, og så applausen; bruset hvoraf heltene rejser sig, genfødes, hyldes og tiljubles, som børn af en ny og bedre verden. Her føjer ingen stykkets tristesse. Her tildeles tragedien ingen opmærksomhed. Her er ingen nåde, kun en blind overflod, der drukner folkets halvguder i laurbær.
Endnu har jeg ikke set disse forførere bløde. Eller græde. De nøjes med at deltage, hvilket altid føles som et lille stik i siden.
MARTYR
Krig er forførende. Især billederne af døde børn i sneen – verdenshistorier skrevet i størknet blod, der får dig til at glemme al anden gru.
Tidligere levede du som en tæge, sugede ynde og skrøbelighed til dig og lod dine ofre forbløde. Nu betragter du det med afsky; for årene har gjort dig klogere, vist dig, hvad der forventes af en person i din alder.
VÆGTLØS
Mange skammer sig over deres fortid, andre er stolte over den. Jeg har glemt min. Jeg er heldig. Jeg bærer ikke byrden af at skulle forklare mig. Ting forklarer sig selv; kærligheden undskylder altid sine ofre, hvad end deres handlinger måtte være. Muterede eller ej, stadig lige smukke i mine øjne. Jeg ældes ikke med tyngde. Jeg forsvinder bare. Dette gør alting langt lettere, mere ubesværet. Kun verden falder. Jeg forsvinder i et enkelt blik.
INGEN SKJULTE HENTYDNINGER
Du har været talsmand for mange afsporede meninger, er blevet sparket og hængt ud af samme grund, men har altid afsonet hånen med mandsmod og løvehjerte, rejst dig som Fugl Fønix, lutret og renset, stolt over grobunden for alle dine menneskelige fejl, dit ukuelige vovemod. Du har lidt mange nederlag, mange dødsstød, men hver gang er du vendt tilbage, forstærket, forædlet, og med et betydeligt bedre udseende, hvilket kun har næret dine fjenders had og misundelse. Forståeligt nok.
VÆGELSIND
Man kunne sige så meget, foregive så meget, oven i købet slippe af sted med det meste af det, hvis man ville. Jeg er mere dovent anlagt. Jeg har intet ønske om at fjerne mig fra idealforestillingen.
KUJONEN
Jeg har skåret mig selv til blods, ædt min egen afføring, parret mig på den mest afsporede facon og anklaget Gud for al min ulykke. Jeg var en kujon.
EN TYND HINDE
Nogle mennesker er en tynd hinde, spundet omkring en rungende tomhed, ganske uden sidestykke. Jeg har prøvet med nåle og cigaretter, men intet hjælper. Disse mennesker er de sværeste at knække.
FORBEHOLD
Jeg har sat mig ned for at skrive. For at være sikker på, det, jeg gør, er rigtigt, rejser jeg mig igen.
HOUDINI
Verden set ovenfra. Kvindedræber. Slaveholder. Alt formår du at se ned på, fra dit syns tyranni.
Du kræver ansigter fulde af indlevelse, hænder, der griber om dig og nægter at slippe, men intet holder dig tilbage.
ÆGLØSNING
Jeg tiltrækkes af ynk. Inseminerer den med en stærkere vilje end den selv råder over; ophøjer den, knuser den, efterlader den … lader den næres af min ensomhed.
Verden ejer intet stærkere bindemiddel end min ensomhed.
PANOPTIKON
Jeg har ingen erindring om dette sted. Alligevel kender alle mit navn og ansigt. Måske forveksler de mig med en anden. Ikke at det gør nogen forskel.
TYREFÆGTNING
Sælger had og andet affald til ågerpriser på det sorte marked, et voksende publikum til repertoiret af indstuderede udfald, transformationen af spild, et størknet energimonster fra spidsbelastningens mørkeste sæsoner. Hvem kunne ikke tænke sig at opleve, hvad de ikke kan, aldrig vil komme i nærheden af; røre de døde helte, Liberace, Nietzsche, hvem som helst i nærheden, skæbnens toreadorer, dem selv i forklædning.
Ikke et øje tørt når tyren falder, bløder sandet mørkt og klumpet.
VÆRELSE UDEN UDSIGT
Venteværelser er dit eneste hjem, en overgang mellem to tilstande; fri for dem begge, et stykke tid, så længe opholdet varer.
Du er en turist. En hjemsøgt person. En pause i kød og blod, omgivet af krydsede fingre, lånte læber, der aldrig byder velkommen, men altid tager afsked.
Ikke desto mindre beundrer jeg din konstans; jeg er langt mere svingende.
UDHOLDENHED
Tvivlens element forskønner, tegner alting ekstra omhyggeligt op; placerer jernlodder på rispapir og lader det uforstyrret blive betragtet, så lang tid øjet magter.
SVIND
Sehnsucht 1946 og intet overladt til tilfældighederne. Gemt i skyggerne, i silhouetterne, i en forrådnende romantisk nostalgi for de billigste længsler. En skjult tilstedeværelse, med tal indgraveret i sjælen, navne i erindringen, lys, der brænder for hadets engle, Gudspres, vrangflade, den sidste conquistador.
Svindende lidt er nok.
GODT SELSKAB
Jeg har tilbragt det meste af mit liv for mig selv, i godt selskab, med stilhed, hvirvelstrømme og store højder, men modtager nu glædeligt gæster fra nær og fjern, folk, der mener, vi har ting til fælles, hvilket sjældent er tilfældet, og efterlader alle desorienterede, undtagen mig, der nyder mangelen på et fikspunkts forudsigelighed. Faktisk føler jeg mig bedst tilpas i denne tilstand, i en fællesmængde uden tilhørsforhold til sine elementer. Jeg modtager verden med åbne arme og drukner den i min ligegyldighed; jeg er en stående invitation.
TRÆTHED
Kun gentagelsen keder dig ikke, sikrer dig din fejlfri fremtræden, hvilket de fleste af gæsterne stiller sig tilfredse med. Jeg klapper sammen med de andre, af dine evner og af din præcision, for du har lagt stor flid i dit arbejde, slået ihjel for det, ført krig og dræbt og brændt din sjæl til ukendelighed. Ingen sejr er dig for lille.
Nu byder du selskabet velkommen og lukker dørene bag os. Vi kunne ikke være i bedre hænder.
DE SMÅ GLÆDER
En sidste centerløs sjæl slider jorden under sig op og falder, opsluges af afgrunden, der åbner sig foran ham, lykønsker sig selv, fordi det endelig lykkedes ham at fange sin Guds opmærksomhed.
ATLETEN
Jeg er en atlet. Århundredets sportsmand. Sluger ild og går på vand; en stjerne for krævende for sit publikum. Udstødt. Hadet. Beundret.
Hvorfor jeg ikke drager flere fordele af mine talenter? Det ville forringe min kondition.
I Lindhardt og Ringhofs efterårskatalog 1998 lød beskrivelsen af Uden titel som følger:
”I 1989 udsendte Martin Hall tekstsamlingen Kontinuum, der var hans personlige farvel til firserne. Med sin nye tekstsamling Uden titel gør han atter status over et årti, denne gang gennem en række personlige tekster, der gør op med tidsånden i halvfemserne. Tidskritikken er ofte både aggressiv og åndsaristokratisk i tonen, men hele tiden båret af en søgen mod harmoni og helhed.”
