RITUAL
RITUAL
MARTIN HALL
12″
MARTS 1983
KARMA (KMX66)
Ritual var Martin Halls første soloplade, et minialbum der bestod af tre stykker meget forskelligartet musik. Part 1 var baseret på slagtøj og industrielle loops, part 2 var et køligt stykke disco og part 3 en suite for violiner.
Pladen blev udgivet på det uafhængige pladeselskab Karma Records som modreaktion på Halls tidligere kontrakt med det multinationale CBS (Sony Music).
1. Part 1 (Some Further Decline) (7:51)
2. Part 2 (Easier Done than Said) (4:47)
3. Part 3 (Ond, Onde, Ondes) (12:16)
PART 1 (SOME FURTHER DECLINE)
Caught in the means
In this closed circle
And we share and we share
What had been left behind
Only a circle I couldn’t break into
So raw, so fine
Some further decline
PART 2 (EASIER DONE THAN SAID)
Now I know it
Now please tell them
It lies between their fingers
This is easier done than said
Can you see what I meant?
Some meant amen
Near in absence
Far from distance
Still we hope for some resistance
R&R and S&S
Which is the balance of intellect?
To mistreat all that’s gone
That’s not one entity
Why not lie
You’re too blind
I will stand here in line
That again
La-la-la
I spell chain with SS
Did you bring all that’s sore?
You and I feel like that
So precious once again
Chosen ones fought the beast
Chosen ones got the feast
The classic song I hear
Why you are proud of scars
Makes you lose
Makes you win
Time to think
And begin a new life deep within
Gonna get the cool out
Martin Hall: Vokal, keyboards, flygel, guitar, bas, båndmateriale, trompet, trommer, percussion, violin
Design: Martin Hall
Ritual blev udsendt sideløbende med udgivelsen af Martin Halls første bog, Genopbyggelsen er større end selve skabelsen. Pladen indeholdt også en booklet med collager og noter.
FOR
FOR
BALLET M
LP
SEPTEMBER 1982
CBS (25032)
Ballet Mécanique skrev dansk musikhistorie med debutalbummet The Icecold Waters of the Egocentric Calculation. Gruppen blandede rock, avantgarde og lyrik på en hidtil uhørt måde og benyttede bl.a. dansere og film ved sine koncerter.
Bandets andet og sidste album For udkom i efteråret 1982, hvorefter Martin Hall og trommeslageren Michael Karshøj fortsatte under navnet Under For.
1. The Mark (4:49)
2. Among (4:41)
3. Conviction Justifies All Means (4:32)
4. Den Ødeste (5:31)
5. As Hit (3:55)
6. Violent (5:04)
7. Given (4:10)
8. Is To Be (2:35)
9. Mature Evil (3:39)
THE MARK
Haven’t learned my lesson
Be as “am” and climb these colours
I won’t excuse when I say I
Hate sharpening needless intense
Please do not beg me
Do you like the taste of symbols
Please do not beg me
Better than the search for meaning
Senseless responsible as I hold this knife
Please do not seduce me
Guilt is heavier than any weapon
Into your reality
Unprovoked as I testified
Then rather falseness
The burden of therapeutic lied gave me the right to judge
Because no reality can obtain the both of us
The fear has reached a limit
Where is heaven – up or down
Where armless have no helping hands
Without guilt I committed a crime
Please do not beg me
Terrorize me if it feels good
Please do not beg me
I feel sorry for you already
And with the feverish light as guide
I was given the mark of the beast
I as you this close
Held of to believe
Searching for the gift of life
Feel the mark of this timeless touch
AMONG
Unheard, unheard
You will fall with the masculine delusion
Tasteless you, traceless you
Beyond the bloodless necessities
Somewhere lies the feel of splendour
How to fight the denial of feel
How to fight this denial of feel
Among bloodless, will I fall
A spastic appeal for unknown ideals
Frailty, your name is strength
Useless wise in all their lies
It lead into this
CONVICTION JUSTIFIES ALL MEANS
Like you said
May the powers be in your hands
Stretch out your sense for someone’s sake
If not your own
Defeated I won it all
And then the icecold waters spread without intention
But I don’t regret what I fought for then, only all the weapons I fought with
Here in the glory of dirt under nails
I say
I can recall how I once made a promise
And I fattened dreams like we think to see
But it’s too late for knowledge
And in a careless move I was left behind
Tried to betray a vision that I had
But then again, the days were here I insisted upon
It’s too late to regret stipulated prices
Conviction justifies all means
And all their care in me mentioned briefly then
It almost killed every hope
I was selfish bourgeois by intellectual self-mutilation
So I’m ashamed of being ashamed right now
In this heir of culture
I’m just another sign of the crippled souls who live in this time
And when my words became my weapon then
I realized the mistake I’d done
As I still compared
As I never shared monumental weakness
But now I’m here right beside you
DEN ØDESTE
Ikke altid vidste jeg
Hvorfor det blev som det blev
Sov blot roligt
Alle hader alle
AS HIT
Words are just too precious now
I have noticed
What you gave became it all
Rape your own life
You have my blessing
Pose yourself to death
To feel the power of words you have to use hands
Meaning conquers hairstyle now
Words are posters
Meaning has this aching chain
Can’t dance hungry
Fulfil a need or kill yourself
Sensational creeps fill their own life
VIOLENT
As a triumph of misunderstanding
You excused your sacred shield
While you sat there waiting for salvation
And in my effort to be free
I forgot about cruelty
I love you but I’m not in love with you
In the inflation of words
In jewelry of panic smartness
All was just another acceptable truth
You scream for an ear
I scream for a truth
Sensual violence
Rebellion is gone and I’m so alone
GIVEN
You said it’s happening now
Can’t you feel the start?
I said I’m sorry friend
I once gave you my heart
Caress all the broken words
Heal them with your care
I have no hate for you
But we have nothing to share
Once it was easier
I could hide behind
Any mistake of yours that was left to find
And I want to give far more than I can
But I don’t believe in the helping hand
And a golden threat used to manifest
As I screamed to you please don’t live by form
And I wondered why I could never die
I was misunderstood but I don’t care why
I will not betray this ideal again
Even though the swine still confirm the pain
You said, see we’re still friends
After all we said
Taste, taste your tolerant tongue
While I look away instead
Your words are worn out now like empty cans of beer
And now there’s only room for me and the ideal here
Once it was easier
I could hide behind
Any mistake of yours that was left to find
And I want to give far more than I can
But I don’t believe in the helping hand
And a golden threat used to manifest
As I screamed to you, please don’t live by form
And I wondered why I could never die
I was misunderstood, but I don’t care why
I will not betray this ideal again
Even though the swine still confirm the pain
When you change ideal to idol
You can’t cure your own sickness
Right way
I think I’m on the right way now
Still for the love and the life
Alone
Isolated by the hope
Isolated by the dream
Changeable are only we
IS TO BE
And the honesty
Is that too much to ask for?
I refuse to believe that the broken is unchangeable
Something has begun to open
Is that pretentious?
Something has begun to open
MATURE EVIL
Amnesty for well-known me
I – the damned pr just the poor?
When they judge
It reminds me of that blind can’t see colours
And they turned a victim out of a heart
And felt so strong
This neurotic culture kills
Kills what’s good and pure
I don’t need your cheap visions
INTELLECTUAL SELF-MUTILATION
All their care in me mentioned briefly in a move
Selfish bourgeois as intellectual self-mutilation
Generosity of shared evil
Some denied the possibilities
And the icecold waters spread without intention then
Fattish colourless seemed eternal
Gloriless emotions strangled me
Pulse with mercy gave me light to see
Individual only as a consequence
From bleeding of brotherhood
I seek never seen
I seek never been
Pretentious as soul
Pretentious as honesty
From the journey that killed useless hate
I was born again to share the strength
And for those who try to wash their hands in suffering
I will be there soon but not already
I do not regret what I fought for
Only all the weapons I fought with
I refuse to feel the pain from all my former friends
Those who lived by form and then denied it
Nature
Something has begun to open
Beauty cuts thought
“Ballet Mécanique slipper i dag deres nye, forrygende flotte LP løs … For en gangs skyld kan man tillade sig at hente den internationale målestok frem, når talen er om en dansk plade.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Poul Borum (24. september 1982)
“Martin Hall er vokset som en sanger, der tør være storladen, disharmonisk og overspændt og som i kliniske gengældelsesangreb uddriver dæmoner, man fornemmer han virkelig har levet med. Det er skrækvisioner præget af idealers ubrudte tilsmudsning, utopiers fald og hyldester til den kunstneriske strengheds indbyggede løfte om et større og rigere liv … kompromisløs kvalitet som også vil kunne høres om 10 år.”
Information – Lars Villemoes (3. november 1982)
“Martin Hall er et geni, et naturtalent af multimegationale dimensioner; der er simpelthen ingen, der når ham til kinaskoene herhjemme, og få i udlandet … Husk hvor du læste det først.”
Sidegaden – Jesper Reisinger (oktober 1982)
“For mig at se betyder For et langt skridt frem for trioen. Den er nok vanskeligere end den første, men den er også vildere og efter min mening bedre … potentialet er stort, arbejdet målbevidst, resultatet imponerende.”
MM – Anne-Lise Malmros (november 1982)
Martin Hall: Vokal, keyboards, flygel, guitar, båndmateriale, horn, percussion, marimba
Michael Karshøj: Trommer, kor, percussion
Morten Versner: Bas, violin
Design: Martin Hall
Foto: Ken Rivad
Allerede under indspilningen af For var Ballet Mécanique ved at falde fra hinanden. Martin Halls psykologiske uligevægt såvel som den generelle tilstand medlemmerne indbyrdes gjorde samarbejdet meget vanskeligt, hvilket resulterede i gruppens opløsning kort tid efter færdiggørelsen af albummet i sommeren 1982. På det tidspunkt havde bandet valgt at forkorte navnet til Ballet M.
Opløsningen af gruppen blev bekendtgjort ved gruppens sidste koncert i København den 15. oktober samme år, vel at mærke uden noget forudgående varsel til hverken tilhængere, pladeselskab eller bookingbureau. Samme dag som den sidste koncert sendte Hall en pressemeddelelse ud til en række udvalgte journalister, hvor han oplyste om beslutningen og forklarede grundene bag den (gruppens besætning til koncerten samme aften var det senere Under For). Man kan finde det indspillede statement på specialudgaven af The Icecold Waters of the Egocentric Calculation, der blev udgivet som dobbelt-cd i forbindelse med albummets 25-årsjubilæum i 2006.
Opløsningen af Ballet Mécanique var yderligere forstærket af Halls tiltagende utilfredshed over at være kontraktbundet til den danske afdeling af det multinationale selskab CBS. Gruppen havde oprindeligt skrevet kontrakt med det uafhængige pladeselskab Better Day Records, der dog kort efter indgåelsen af aftalen blev opkøbt af CBS (nu Sony Music). Både koncertdeklarationen og pressemeddelelsen understregede dette dilemma.
Bekendtgørelsen skabte overskrifter i aviserne og var dermed kun med til at gøre Hall til et endnu mere kontroversielt navn på den danske musikscene, end han allerede var.
- Roskilde Festival (1981)
- Martin Hall-interview om Ballet Mécanique (2003)
- Ballet Mécanique-essay (2006)
XTRA
XTRA
FORSKELLIGE KUNSTNERE
LP
SEPTEMBER 1982
TRAX (TRAX0982)
Xtra-albummet består af ti kompositioner indspillet forskellige steder i Europa. Materialet blev udvekslet via post og båndkorrespondance, og pladens kunstnere mødte aldrig hinanden. På omslaget kan man se et diagram over forholdene mellem enhederne (på pladen kaldt “units”).
Martin Hall bidrog til indspilningen “Fanfare for the Meat Generation”.
1. Gamma Thetan (4:32)
2. Strange Quack Quack (4:47)
3. Di Lui Non si sa Più Nulla (3:15)
4. Nastro Rosso (5:42)
5. Fishes (4:03)
6. Combination (4:51)
7. Ancora Icone (3:19)
8. Fanfare for the Meat Generation (3:12)
9. Live Blister Bump (3:44)
10. I Love Cancer (3:23)
Bas – Alberto Mineo (A2, A3, A4), Fabio Beltrame (A2, A3, A4), Silence (4) (A2, B1, B5) og W.Gibson (A2, B1, B5)
Computer – Enrico Piva (A4, B1, B5)
Trommer – Gian (A1, B1, B3, B5), Momi (A1, B1, B3, B5) og Radar (A2, B1, B5)
Elektronisk perkussion og rytmeboks – Aldo Scaini (A2, B1, B5), Angelo Pretolani (A5, B2)
Guitar – Alberto Mineo (A2, A3, A4), Giancarlo Martina (A1, B1, B3, B5), Vittore Baroni (A1, B4) og W. Gibson (A2, B1, B5)
Keyboards – Ale (A2, B1, B5), Enrico Friso (A2, A3, A4), Enrico Piva (A4, B1, B5) og Spyke (A1, B1, B3, B5)
Casiotone – Massimo Giacon (A2, A3, A4), Roberto Rossini (A5, B2)
Tekster – Angelo Pretolani (A5, B2), Massimo Giacon (A2, A3, A4) og Vittore Baroni (A1, B4)
Maracas – Blue Panther (A2, B1, B5)
Mix – Unit 01
Støj – Martin Hall (B3) og Massimo Giacon (A2, A3, A4)
Geometer – Frankie Gasperoni (A2, B1, B5)
Saxofon – Fabio Beltrame (A2, A3, A4)
Sequencer – Marco Canepa (A5, B2) og Plexy (A2, B1, B5)
Synthaxe – Alberto Mineo (A2, A3, A4)
Synthesizer – Aldo Scaini (A2, B1, B5), Caroline K (A3, B4), Daniele Ciullini (A1, A5, B2), Marco Canepa (A5, B2), Roberto Rossini (A5, B2)
Bånd – Enrico Piva A4, B1, B5), Martin Hall (B3) og Nigel Ayers (A3, B4)
Violin – Nigel Ayers (A3, B4)
Stemme – Angelo Pretolani A5, B2), Bruce (A1, B1, B3, B5), Caroline K (A3, B4), Massimo Giacon (A2, A3, A4), Nigel Ayers (A3, B4), Roberto Rossini (A5, B2) og Vittore Baroni (A1, B4)
Design: Trax
Indholdet på konceptalbummet Xtra blev organiseret og mixet af Piermario Ciani. Det oprindelige pladeoplag bestod af 1000 kopier.
Trax (1981–1987) var grundlagt af de italienske kunstnere Piermario Ciani, Vittore Baroni og Massimo Giacon fra Spirocheta Pergoli. Det var et åbent netværk, der forbandt 500 kunstnere og musikere fra forskellige lande. Selskabet producerede plader, blade, xerografier, tegneserier, T-shirts og udstillinger.
Xtra blev genudgivet i 2011.
GIV FOLKET BRØD, VI SPISER KAGE – THE ART ENSEMBLE OF COPENHAGEN 1982
GIV FOLKET BRØD, VI SPISER KAGE
Arbejdsmanuskript til teaterforestillingen “Giv Folket Brød, Vi Spiser Kage” opført på Åben Scene, april 1982
Manus, mise en scéne, koreografi, musik, film og dias: The Art Ensemble of Copenhagen v/ Jørgen Fog, Martin Hall og Ken Rivad.
Scene 1: Engleansigt
Scene 2: Grød
Scene 3: Fed og Dum Hund
Scene 4: Pikpral
Scene 5: Ægskæg
Scene 6: Osteskæreren
Scene 7: Posering
Scene 8: Break
Scene 9: Komplottet
Scene 10: Bar Bar
Scene 11: Elsker, Elsker, Elsker
1. Engleansigt
Stemme på bånd indleder, når musik begynder, tændes lys. Meget tung musik. De tre aktører danner kæde, bevæger sig i takt til musik. Nøgne, indfedtede kroppe med lændeklæder, der dækker underliv. Sminkede individuelt med forskellig betoning, dog ens udstråling. Fiskesnører bundet stramt på bare kroppe (som rifter uden blod). Stirrer vantro på hinanden; dernæst voldsomme mod hinanden.
Helt hvidt lys tændes.
Stemme på bånd indleder aftenen: ”Mine damer og herrer, The Art Ensemble of Copenhagen”. Derefter massiv langsom rock’n’roll, ”Angel Face”-singlen med The Glitter Band afspillet på 33 1/3 omdrejninger med Art Ensemble dubs oven på.
2. Grød
De tre aktører bliver på scenen, mens minimalistisk klassisk-elektronisk musik spiller. Personerne tager hver især forskellige brød op, der ligger på scenen, og giver sig til at gennemtygge det grundigt. Derefter spytter de det gennemtyggede brød ud i hinandens hænder, hvorefter de spiser hinandens allerede gennemtyggede mad. Gentages i alt tre gange, således at alle har tygget på alles. Tre personer, tre omgange. To smører til sidst brødgrøden ud over den tredje.
Det hvide lys reduceret til spots på de enkelte. Musikken, en LFO-synthesizer i ekko med stemmer i baggrunden, op- og nedgående tonekurver inden for en oktav.
Film overtager, de tre aktører går ud. Diverse klip med autentisk materiale, forskellige smalfilm fra ensemblets enkeltmedlemmers barndom. Glade børneansigter, fester med kager og smilende familiemedlemmer. Optaget i 60’erne, grønne træer, glade dage etc.
3. Fed og Dum Hund
En aktør, psykotisk, går med levende hund bundet til sig, med en gigantisk stortromme på maven. Hamrer manisk på denne, mens han trækker hunden bag sig. Efter denne procession kravler de to andre aktører ind på scenen, tydeligvis udsultede, og begynder lidende at forfølge personen med hunden. Trommeslageren går ud af scenen, og de kravlende kravler efter. Kort tid efter kommer han ind igen, denne gang udelukkende med kødstykker hængende i hundesnoren.
Scenen er indhyllet i et tæt, rødt lys. Båndet, der kører, er lyden af vand, der drypper (i en kold rumklang).
4. Pikpral
Trommeslageren fra scene 3 går ud, mens en anden aktør kommer ind på scenen fra den modsatte side. En medister hænger ud af hans gylp, og personen blærer sig kraftigt med størrelsen af sit lem. Den tredje aktør kommer nu ind på scenen, bærende på en kolossal havesaks, med hvilken han klipper lemmet af. Idet det klippes af, skifter lyset fra hvidt til blåt. Den blærende karakter falder lidende sammen, og en serie burleske optøjer finder sted, inden parret forsvinder fra scenen.
Lys som beskrevet. Musikken udgøres af kaos-rock, terror, med et voldsomt skrig på det sted, hvor guillotineringen foregår.
5. Ægskæg
Mens de to aktører fra scene 4 går ud, kommer den tredje ind på scenen igen, hvor han sætter sig på hug og giver sig til at pille næse på det kraftigste. De to andre kommer nu ind igen. Den ene af disse fører en hånd ned til den andens skridt, og tager et æg frem (gemt under lændeklædet). Han knuser ægget i hånden, mens ”offeret” bryder sammen af smerte. Den sejrrige går hen til en tændt mikrofon og grynter hoverende i denne, mens han slikker ægget af sin arm. Den lidende går ned blandt publikum og tilbyder en tilfældig gæst et æble, hvorefter han trækker en kniv mod denne. Alle aktørerne samler sig derefter på scenen.
Lyset, der indhyller scenen er en klæg gul farve; hvidt lys på det sted, hvor æblet tilbydes til en fra publikum. Musikken til scenen er gregoriansk kirkesang.
6. Osteskæreren
Et pigtrådshegn har permanent stået på scenen under hele forestillingen; dette oplyses nu af en spot. De tre aktører har samlet sig på scenen, hvor de nu klumper sammen som rotter, og spastisk gør deres vej hen til pigtråden. Langsomt presser de deres munde mod det udspændte hegn, hvorefter blod sprøjter og spyttes ud af dem (ampuller båret under forrige scene).
Det gule lys er gledet over i et koldt blåt undervejs mod pigtråden. Lyden under vandringen er et ekko-signal, der bliver mere og mere skingert, indtil det til sidst kulminerer i totalstøj.
7. Posering
Film begynder igen, denne gang med to fremvisere, to barndomsfilm, hvilket tillægger billederne en ekstra dimension af parallelle forløb.
Under dette påbegynder de tre kraftigt blødende aktører en æstetisk kropsposering: den ene danser en slags cirkelballet, drejer omkring sig selv på et ben, en anden går på stedet, smilende, mens den tredje laver bevægelser mod himlen, en sort fane. Dette udvikler sig langsomt til en serie ind i hinanden gribende, groteske mønstre, indtil alle tre forlader scenen, mens filmene fortsætter.
Lyset er svag grøn (pga. film). Musikken er en meget smuk guitar, rolig og harmonisk.
8. Break
Film stopper, da de tre aktører kommer ind igen. De stiller sig på en række, den ene af dem tydeligvis usikker (denne person er blind og bærer blindebriller). Han står med to liter vand i flasker, som han drikker i løbet af de næste par minutter. De to andre virker meget selvsikre; de står og ryger enorme cigarer, og har en kraftig bagedej liggende på skuldrene. En lyd forekommer hver 20. sekund. For hver gang lyden forekommer, vendes situationen om. En grotesk mimik understreger denne udvikling. Til sidst er det således den vanddrikkende, der overtager styrkeforholdet. Herefter tager han en række strikkepinde frem og borer dem triumferende i de cigarrygendes skuldre, i takt med lydene. Dette udspilles som en slagtning i stil med en tyrefægtning. Til sidst kravler de to slagne aktører ud, mens sejrherren begynder at bygge sandslotte.
Lyset er et almindeligt hvidt lys; ved hvert stik en rød eksplosion. Lydfladen udgøres som sagt af en meget kraftig lyd hver 20. sekund.
9. Komplottet
Mens den blinde aktør sidder og bygger sandslotte på scenen, hører man en række udflydende stemmer på bånd, neurotisk rolige, strandminder fra en barndom langt væk. Pludselig kommer der en jøde løbende ind over scenen med en nazist efter ham, løbende ind over scenen fra publikumsenden, dvs. ude fra teatersalen. Han forfølger ham med en hammer. Jøden bærer en jødestjerne på et gult armbind, nazisten bærer swastika og kasket (ellers stadig udelukkende iklædt lændeklæder). Da disse to løber ind over scenen, bruser der en meget monoton rock op over stemmerne. Løber i stumsfilmsstil, latterligt etc. De løber hen over den blindes sandslotte. Dette sker gentagende omkring tre gange: hver gang kommer de løbende bagom publikum, og forsvinder ud bag bagscenen (dvs. de hver gang løber ud af teatret og ind gennem forhallen). Hver gang skifter situationen, så det er jøden, der forfølger nazisten anden gang etc.
Da den blinde til sidst går ud (opgiver forsættet med sandslottene, da de hver gang bliver trampet ned), begynder filmene at køre igen, denne gang med en tredje dimension i form af lyseksplosioner fra en tredje fremviser.
Lyset er grønt, hvidt spot følger parret, hver gang de løber gennem lokalet. Lyden er som sagt stemmer, undtagen ”forfølgelsen”, hvor der afspilles komisk rock’n’roll.
10. Bar Bar
Fil stopper. De tre aktører kommer ind. De bærer alle netstrømper over hovederne. Stiller sig foran mikrofonen og synger en barbershop-harmoni (det eneste sted hvor de optrædende benytter deres stemmer andet end de isolerede grynt under scene 5). Synger sangen, mens de ”leger” med publikum, opfordrer dem til at synge med, alt i alt en total åbenhed kontra stykkets generelle fremtoning. Pludselig skærer en hård guitar-heavyrock igennem, hvilket efterlader de syngende aktører målløse i nogle sekunder; dernæst river de netstrømperne af, rager nogle vodkaflasker der står på scenen til sig, og begynder at drikke vildt og hæmningsløst. Da de begynder at drikke, begynder farverne at skifte, projektørerne skifter konstant. Mens farverne hvirvler rundt, forsvinder de tre bag bagsceneforhænget.
Lyset er rødt under barbershop, ved drukscenen som beskrevet skiftende. Lydfladen ligeledes beskrevet i detaljer.
11. Elsker, Elsker, Elsker
Mens heavyrocken fortsætter efter de tre aktører er forsvundet bag scenetæppet, tændes der pludselig kraftige lamper bag dette, således at man nu ser de optrædendes silhuetter meget tydeligt. De har nu taget støvler på og står med boldtræ, som de voldsomt banker løs med på en uformelig klump, der hænger ned fra loftet (stadig bag scenetæppet). Farverne fra projektørerne foran forsvinder, så der nu kun er silhuetter. Pludselig trækkes forhænget fra, og viser nu i al tydelighed de tre personer, der stadig hamrer løs på klumpen, der viser sig at være et dødt kadaver hængt op i en krog (et afhugget tyrehoved med en stor del af nakkeregionen i behold; skåret af og har derved en række sener og vener hængende som konfetti ud af sig).
Projektørerne udefra tændes igen. Bånd overtager heavyrocken, et lydtapet af skrig, mens dyret hamres til ødelæggelse. Til sidst falder de optrædende udmattede sammen, kravler fremad på scenen, hvor de til sidst rejser sig, da finale-nummeret går i gang, en tung og forvrænget udgave af Gary Glitters ”I Love, You Love, Me Love”, der ligesom i åbningsscenen er afspillet for langsomt og tilført ensemblets egne overdub. Mod baggrunden af det gennemtærskede døde dyr, står de tre aktører nu med armene over hinandens skuldre (stadig udelukkende iført lændeklæder og kraftige læderstøvler) og danser cancan.
Hvide spots indkredser dem under denne dans, og scenen afsluttes med at aktørerne med lykketårer løbende ned ad kinderne kaster penge (mønter) ud til publikum.
Lys og lyd som beskrevet, indtil alt går i sort ved musikkens slutning, og en stemme takker af for aftenen.
Senere note (1996):
Ud af de i alt tre opførelser blev især den sidste aften mindeværdig, idet beboerne omkring Åben Scene i Hannovergade havde klaget til politiet pga. den lydstyrke, som forestillingen spillede med. Under finalescenen, på netop det tidspunkt hvor aktørerne var på vej ud af scenen, trådte tre politibetjente derfor ind ad bagdøren for at undersøge sagen. Da ordensmagtens håndhævere var tvunget til at krydse scenen for at kunne få fat på de medvirkende, stod politimændene pludselig fanget midt i projektørlyset, hvor publikums varme klapsalver og hujende tilråb øjeblikkeligt fossede ind over repræsentanterne for ordensmagten.
The Art Ensemble of Copenhagen slap med en påtale, om end det lemlæstede tyrehoved indledningsvist havde pådraget sig flere af betjentenes opmærksomhed.
VIETATO AI MINORI
VIETATO AI MINORI
FORSKELLIGE KUNSTNERE
MC
OKTOBER 1981
TRAX (TRAX1081)
Vietato Ai Minori er en 52-minutter lang kassettebåndsudgivelse og 28-siders booklet med pornografisk materiale. I forbindelse med den planlagte udgivelse i England blev produktet konfiskeret af det britiske toldvæsen.
Martin Hall bidrager til track 6, “Untitled Montage”, et nummer der udgør hele side to på båndet.
1. OIO – Telematic – 001
2. Era Già Giovedi
3. You’ve Lost that Loving Feeling
4. Duro
5. I Like Your Elbows
6. Untitled Montage
Cancer, Spirocheta Pergoli, M.A.P., Naif Orchestra, Colin Potter, Vittore Baroni, 2233232, Amok (4), B-Sides, La Nuova Altea, Martin Hall, M.B., Mecanique Vegetale, Metallic Avau, Nocturnal Emissions, Philip Johnson og Sylvia James.
Design: Vittore Baroni
Trax (1981–1987) var grundlagt af de italienske kunstnere Piermario Ciani, Vittore Baroni og Massimo Giacon fra Spirocheta Pergoli. Det var et åbent netværk, der forbandt 500 kunstnere og musikere fra forskellige lande. Selskabet producerede plader, blade, xerografier, tegneserier, T-shirts og udstillinger.
PLATFORM
PLATFORM
ANTOLOGI
OKTOBER 1981
GYLDENDAL (ISBN 87-00-77102-3)
Platform – tekster og billeder fra ’80 er en antologi udgivet på Gyldendal i 1981, en samling tekster og billeder skabt af en række af periodens nye kunstnere, den såkaldte “firsergeneration”. Redaktørerne på bogen var Synne Rifbjerg, Søren Ulrik Thomsen og Knud Odde Sørensen (Garbochok).
Den samlede liste over bidragsydere af digte, tekster og billeder til Platform er som følger:
Michael Strunge, Martin Hall, Lone Scherfig, Knud Odde Sørensen, Birte Sandford Pedersen, Leise Dich Abrahamsen, Merete Torp, Lillian Polack, Bo Green Jensen, Dorte Møller, Elmer, T.S. Høeg, Torben Voigt, Jens Fink-Jensen, Steen Jørgensen, Synne Rifbjerg, Jørgen F. Gustava , Henning Fleischer, Søren Santini Skov, Søren Ulrik Thomsen, Kehnet Nielsen, Jesper Reisinger, Camilla Høiby, Linda Wendel, Henrik S. Holck, Pernille Tønnesen, Lars Dan, Klaus Lynggaard og F.P. Jac.
Pris ved udgivelsen: Kr. 88.00.
Indhold: Digte, tekster og billeder.
Sideantal: 112 sider (illustreret).
Design: Knud Odde.
THE ICECOLD WATERS OF THE EGOCENTRIC CALCULATION
THE ICECOLD WATERS OF THE EGOCENTRIC CALCULATION
BALLET MÉCANIQUE
LP
SEPTEMBER 1981
CBS (85186)
Ballet Mécanique står stadig som et af de mest grænseoverskridende postpunk-navne på start-80’ernes danske musikscene. Gruppens debutalbum The Icecold Waters of the Egocentric Calculation blev allerede ved sin udgivelse udråbt til et værk af rockhistoriske proportioner af legendariske digtere og kritikere som Michael Strunge og Poul Borum og figurerer bl.a. på Politikens Rockleksikons liste over dansk rocks 50 vigtigste plader.
1. An Attempt of Interruption (3:03)
2. Poem (5:33)
3. Sweetened (6:13)
4. Lied (5:06)
5. Theory (1:48)
6. Ism (6:03)
7. Leathern (5:23)
8. Threads (2:44)
9. Veins (7:02)
AN ATTEMPT OF INTERRUPTION
The nurseling and the tendon
The naked responsibility
Unexisting possibilities
Like long gone friends
Infectious ideas
I kept your sins
Sincere to the end
And I concentrate on remembering your face, your eyes
But the noise from the second day’s party wipes it out
Sentimental warfare
Days of life
Seconds of love
Hours of sin
This could be as heart-known
Lust dead in deed
Vulgar to feed
Holding me down
You could be forgiven
POEM
The homeless anger has cried so sweet
Does it rise from the blood-stained sheets?
Will
Dearly bought with the blood
Will torn emotions be the sky of above?
The genesis of illness lies in your blood
Hate is to be purity
Hate is of truth
I will not tolerate the inbred indulgence
Die in your blood beds
This could be love
Of such a desire
SWEETENED
This harsh taste on my tongue
How could I in any way conceal my despair?
To drain the purity
To put guilt to death
This haughty bitterness
Perhaps a resort
To see these bittersweet sweat drops fall
Fall in my own eyes
Their complete carelessness concerning relations
I can still hear their swelling words
To suffer is no longer to question
To swill the common platitude
Their perspiring excuses
This will be the plague spot of dead emotions
Tired in vain
Fought in sleep
Responsible in cry of blood
As the pregnant wound in my blood
What they seek are the souls
Land and torch of pure
Kneel to true
Kneel to sincere
To feel your heart warmth I will need
This will be the seed of pure
LIED
Sad whisper
Told unforgiven
Lied towards
I reflected yours
At all to feel
This too has caused
Curse of need
Sand of bleeding
Painful doubt
Lies of love
They have killed me beneath me
Nor likely
Reach for fall
I will not fall
High will save
Gutter’ish feel
You have to kneel
Before and for
Nothingness doomed
Sweet-lain or dried
Conquership or
Conquered emotions
Would you lie to me?
THEORY
By the heat of cancer
They sat out cry or deed
Wished perhaps through fight of grief
Kiss my lips to sweet sleep
And sit back in hateful doubt
To rip up a healed blot
Insult me with “ago”
And I watch my veins
These veins are threads in my flesh
Needlework of mothers
Wait for time or birth
What I was frightened of for far too long
I can now nevermore find way to you
Petting with wounds
Move mark versus ground
Or Christ forgive
ISM
Porridge kisses telling only of endless beds
Saw the throat of forgetting, while ache became ache
There is no obsession in thoughts of skilful concrete
You could easily connect ‘dear’ with envying
Share icecold kisses beneath lips
Eternal twice with axe-murdered hearts
Try to shed the tortured increase
Try to fight the eloquent betrayal
To desire adopted, truncated emotions
Like the seabirds above the red trains
These expanding smells of floating flesh
You condemn this evocative lust
But your pornographic emotions are way out of hand
Barefooted evil in usual kisses
This ache of unseen
These failures, friends
These senses of heartbeat
These brotherless conspiracies crucify our emotions
LEATHERN
Edges of speaking, outlived of hatred
Could I forgive at all?
Or could sigh be further than I reached always?
Light died, -ly pregnant
Up, killed in your words
Sheet-minded loving was respect as given thought
Of hairy swine-like
Hours of nameless
Of this penetration
Could I still cry for sad?
Tell friend and leech apart?
The fall of the fallen
Unnamed or misused
Lethal hate given
Word castles built in vain
Salute nugacity
Could I feel guilty?
The leathern tenderness
Did you cry lustful?
I can now nevermore give what I wanted to
To feel so leathern
Cry of the stone tears
Kiss of the unsaid
Without these arms to stretch (died in this early grave)
Like passion for unseen (buried before dying)
I seek the guiltful
To feel so leathern
Emotional
Leprous
THREADS
Beloved motherless
A tear of heart
Easy-drawn waiting
Hand and nail
This could be anywhere between reality and thighs
Slight touch of warmth made only of sweat
And fright became humiliation
And feel became inhonesty
You drained my soul of emotion
You killed my heart with devotion
VEINS
This pale pulse has told of old
Versus your SS-nakedness
Bodiless is carried on legs
On front to fight both
Every step is a step against
Bent to promised “be forgotten”
Could I cry now for faith?
You rejected my love
You rejected my need
Stud-like tenderness was all they could afford
I once dreamt of a swan-like soul to follow me velvet-likely
But I feel betrayed by the lecherous falseness given by former friends
I once called them friends
Ghostly born of graceless revenge
Their tongue love
Light the light of sadness
A lawn of dawn is what I seek
Ethical portcullis above my breathing
The length of an era of heart lust
The length of heaven
You fought your endless wars with pleasure
Pleasure-like of the second tear
A fluxion of floweriness
Or spiritual fratricide
This is the age of the dust
Count out mercy of degree
Heated rape from birth floods of erosion
Like velvet leaves on ice-born mountains
Am I still able to sink into the deepest waters of the air?
Lonely above
Like candilized veins
Misused to be torn
They can drain me for strength
Like impressions of wrong
Although tied together
I will fall for knives
They can drain me for strength
Like impressions of wrong
From where their ground was
From where their rights were
I thought I knew
Like the strained derm
Unforgotten or gifted
I realized these shaved angles
I oversized behaved angles
Truly heartful
And tears were told be cried
Can mountains fall by sound of horns?
Was openness like pulse stillborn?
I have inherited soul ache from the sadness that conquers hearts
Tear flesh bursts
Softened, pale
Blindly you watch ideological xenophobia
Demand a religion of love
Demand openness
Pains of truthful are the pains of grandeur
Breathless, choir’ish
What shall I call you?
Night dark sea
Heart shape of you
Demand a religion of love
Demand openness
There is only one truth
There is only one will
Will to feel
Seek for truth
Demand a religion of love
Demand openness
Your will to feel
The seed of will
The seed of openness
Where has it gone?
You’ve drained it for strength
“Det er utroligt! Det er uhørt! Det er Ballet Mécanique … Man lytter betaget med tilbageholdt åndedræt. I dag bliver der skrevet dansk rockhistorie!”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Poul Borum (2. september 1981)
“En smuk og vild musik, der rejser hår på arme og falder gennem rygraden som en slags kølig regn. Hør f. eks. ”Leathern”, et grædefærdigt nummer, dybt bevægende … Denne musik lever også om hundrede år.”
Sidegaden – Michael Strunge (oktober 1981)
“Ballet Mécanique er dags dato det mest revolutionerende, nyskabende og dybt engagerede, der er hændt dansk rock’n’roll.”
Aktuelt – Kaj Gosvig (7. september 1981)
“Hall toner frem som selve symbolet på den ungdom, der søger landkending, søger rodfæste og altid har søgt det, hvad end tiåret hed 50’erne, 60’erne, 70’erne eller som nu 80’erne … Ballet Mécanique har således lavet en LP, der er vigtig som pejlemærke.”
Politiken – Torben Bille (8. september 1981)
“Ballet Mécaniques debutalbum The Icecold Waters of the Egocentric Calculation fra 1981 står stadig som et af periodens mest kuldslåede og kompromisløse værker – også hvis man tager de danske briller af … ”I dag bliver der skrevet rockhistorie” proklamerede salig Poul Borum dengang i disse spalter og fortsatte: ”Det er utroligt! Det er uhørt! Det er Ballet Mécanique!” At ordene stadig gælder kan man nu ved selvhør (igen) konstatere.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Henrik Queitsch (9. september 2006)
“Ballet Mécaniques debutalbum er en sand klassiker i dansk rock, et stærkt, ja, ligefrem gribende album, som ikke har mistet den mindste intensitet med årene … Genudgivelsen af The Icecold Waters of the Egocentric Calculationer dansk rockarkæologi på et sjældent højt niveau. Hvis du interesserer dig bare en smule for dansk rockhistorie, så er dette nærmest pligtpensum. Og samtidig en ren fornøjelse.”
( * * * * * )
Gaffa – Ole Rosenstand Svidt (11. september 2006)
“Det var en sand dansk rockbegivenhed, der fandt sted i går: For 25 år siden udsendte den hyperproduktive Martin Hall med sin første gruppe Ballet Mécanique albummet The Icecold Waters of the Egocentric Calculation – og Poul Borum udråbte det straks til at være et rockhistorisk værk af dimensioner. Albummet blev hurtigt uopdriveligt og kunne kun erhverves, hvis man pungede ud med 800-1000 kroner på en plademesse. Nu er det for første gang ude på cd i en re-mastereret laber dobbelt-cd-bog … det totale lydudtryk. Gotik, repetitive violiner, buddhistisk klangkrydderi krydres med båndstøjsløjfer og punk. På “Veins” brøler Hall sensitivt igennem: »Demand a religion of love / Demand openness!«. Så kan vi lære det!”
( * * * * * )
Soundvenue – Neal Ashley Conrad (12. september 2006)
“Der er tale om rockarkæologi af bedste skuffe med genudgivelsen af debutalbummet fra Martin Halls gruppe Ballet Mécanique. Pladen, der oprindeligt kom i 1981, er en klassiker inden for dansk postpunk.”
Dr/dk/musik (12. september 2006)
“Punkperiodens måske ikke mest homogene, men helt sikkert mest visionære enkeltalbum. En plade, som – af alle steder på det multinationale CBS – ikke kunne siges at efterligne, endsige lige nogen andre hverken før eller siden … Der skulle søges efter sandhed og følelser, og det gjorde The Icecold Waters of the Egocentric Calculation så intenst og kompromisløst – og i et helt unikt tonesprog – at pladen simpelthen er uafrystelig den dag i dag. Lavet af en flok elektriske og fægtende teenagere, jovist – og ikke helt formfuldendt – men måske den eneste plade i 1980’ernes danske postpunk (Under Fors Apparently All The Same fra ’84 fraregnet), der kunne fortjene en international klassikerstatus.”
Geiger – Steffen B. Pedersen (september 2006)
”Månedens klassiker: Ballet Mécaniques debutalbum er et af den danske rockhistories mest ambitiøse værker – på én gang ekstremt tidstypisk for de tidligere 80’ere og frigjort fra tid og sted … en enestående plade, der fortjener en helt særlig plads som klassiker i den danske rockhistorie.”
Undertoner – Rasmus Bækgaard (5. december 2006)
”Et stadig imponerende og overvældende værk, der oser af hudløs verdenssmerte, senpubertær retfærdighedstrang, romantisk desperation og et himmelstræbende ambitionsniveau, bandet musikalsk ikke helt indfrier. Hall besidder dog en så stor og udtryksfuld stemme, at selv pladens mere konturløse kompositioner får et løft, hvad enten de ejer substans til det eller ej … Det er ikke musik for sarte sjæle, men der er fuld hammer på dette sammenstød mellem et udtryksmæssigt overskud og emotionelt underskud. Efter min mening Martin Halls finest hour og en god introduktion for den, der vil vide, hvad der fik folk i det miljø til at gå i selvsving i 1981.”
Information – Klaus Lynggaard (16. december 2006)
Martin Hall: Vokal, flygel, bas, cello, guitar, båndmateriale, percussion, balalajka, klokkespil
Michael Karshøj: Trommer, bas
Morten Versner: Bas, violin
Design: Martin Hall
Ballet Mécanique blandede rock, avantgarde og lyrik på en for samtiden ganske uhørt måde og benyttede bl.a. dansere, dias og film under sine shows. Gruppen gav en række berygtede koncerter ved f.eks. Copenhagen Reggae Festival i Enghave Parken i 1980, hvor de blev stoppet af politiet, og på Roskilde Festival i 1981, hvor størstedelen af publikum udvandrede i løbet af 10 minutter.
Ballet Mécanique udgav deres andet og sidste album For i 1982, hvorefter Martin Hall fortsatte sit musikalske virke med gruppen Under For.
I forbindelse med sin originale udgivelse blev The Icecold Waters of the Egocentric Calculation også udgivet i Sverige, Holland og Tyskland.
I anledning af pladens 25-års-jubilæum udgav BMG-Sony i september 2006 en remastered dobbelt-cd udgave af albummet med masser af ekstramateriale, som du kan læse mere om via det sidste link.
- Roskilde Festival (1981)
- Ballet Mécanique-fotogalleri (1980–1982)
- Martin Hall-interview om Ballet Mécanique (2003)
- Ballet Mécanique-essay (2006)
- The Icecold Waters of the Egocentric Calculation (special edition 2006)
P3-INDSLAG OM BALLET MÉCANIQUE PÅ ROSKILDE FESTIVAL – 1981
P3-INDSLAG OM BALLET MÉCANIQUE PÅ ROSKILDE FESTIVAL
Rock Nyt-indslag på P3 den 7. juli 1981 med Martin Hall-interview lavet på Roskilde Festival den 27. juni 1981:
Jan Sneum (indledning): Som vi tidligere har været inde på, så var det en stor publikumssucces, og det var derfor ikke nogen let opgave at komme bagefter Queen Ida. Og ekstra svært blev det for den gruppe, som fulgte efter på festivalen i år, det var nemlig den danske gruppe Ballet Mécanique, hvis musik af gruppen selv beskrives som depressiv – altså absolut modsat Queen Ida’s. Ingen af Ballet Mécanique’s medlemmer havde tidligere været på Roskilde Festivalen, og det indtryk Martin Hall, der er sanger og komponist bag de fleste af Ballet Mécanique’s ting, havde fået af stedet og publikum, før gruppen skulle på scenen i Rytmeteltet lørdag nat, var ikke særligt positivt.
Martin Hall: Det virker usundt, fantastisk usundt.
Jan Sneum: Du synes, det er usundt over for musikken og for kunsten, at folk bemoster sig, inden de …
Martin Hall: Det er ikke så meget det, at folk påfører sig selv nogle tilstande, det er mere fremgangsformen, der i den grad sammensmeltet bliver et virvar af ingenting.
Jan Sneum: Men nu den musik, du spiller, er jo meget dårligt repræsenteret på Roskilde Festivalen, altså nu vil jeg hverken kalde den punk eller new wave, men altså den nye, eksperimenterende rockmusik. Mener du, at Roskilde Festivalen er for snæver i sit musikalske spektrum, eller kunne man forestille sig efterhånden, at tiden var inde til at lave en anden festival, som handlede om den nye rock?
Martin Hall: Det er to forskellige ting, vi ligesom går ud fra, tror jeg, for jeg ser det her som det, folk i bund og grund ønsker, og derfor er det det, de vil have, og de mennesker, der vil have det andet, dem tror jeg nok også vil opsøge det. Selvfølgelig er det en udmærket mulighed for os for eksempel at komme ud til andre, men jeg tror, det er begrænset hvor mange, der ligesom pludselig, hvad kan man sige, at der vil gå et lys op for dem i den forstand.
Jan Sneum: Men alle de ting, du snakker om her, er det nogle overvejelser, som har haft nogen betydning for det show, som I vil præsentere nu i aften?
Martin Hall: Jeg vil ikke kalde det show.
Jan Sneum: Nå, men så den musik, den koncert I vil give …
Martin Hall: Altså, det er jo tanker, jeg har, derfor er det vel blevet reflekteret, blot på en anden måde – det er jo ikke noget med, at vi pludselig, fordi tilstanden er sådan, laver et helt andet sæt, end vi normalt ville lave.
Jan Sneum: Men nu har du talt om ved forskellige lejligheder, at Ballet Mécanique er depressiv musik i forhold til, nu hører vi Queen Ida i baggrunden, som er dansemusik og opmuntrende musik – hvordan tror du, det kommer til at virke, når nu I går på scenen og starter med musik, som er så radikal anderledes end Queen Ida?
Martin Hall: Det ved jeg ikke. Jeg kan jo sådan set også være ligeglad. Det her, det er simpelthen overført, det er traditionernes tradition, det er rock’n’roll-dyrskue på dyrskuepladsen. Jeg håber, jeg ligesom kan trænge ind i folk på den måde, at de kan føle et eller andet, og at det så bliver dårligt, det er kun godt, fordi folk de er sgu for glade.
Klip tilbage til P3-studiet
Jan Sneum: Ja, bortset fra Ballet Mécanique så var der jo sådan set kun Kliché, der repræsenterede den nyere danske rockmusik. Og ja, jeg skal måske lige sige, at apropos Kliché, på lørdag i Rockhuset kan man høre en optagelse med Kliché fra Musikcaféen.
Hans Otto Bisgaard: Aha. Men ellers, jeg har jo ikke så meget med ”balletten” at gøre, det var mere dig, der snakkede med Martin Hall. Jeg synes, det var interessant at høre alle hans bemærkninger om det. Og jeg synes også, det er interessant, fordi da Lost Kids som det første punkband spillede i Roskilde for to år siden, da var det også en helt anden verden, men den gik meget bedre i spænd på en måde med Roskilde – jeg ved ikke hvorfor, der var noget fandenivoldskhed i punkmusikken, som meget godt kan appellere til hippie-publikummet. Men du har ret i, at det her en helt anden verden, en helt anden holdning, helt radikalt anderledes end det, Roskilde normalt står for.
Jan Sneum: Man skal selvfølgelig passe på med at sætte ting i bås, men kan man kan jo nok kalde Ballet Mécanique for meget intellektuel musik, hvor Lost Kids og meget af punkmusikken var en kropslig musik, ganske vist i et lidt andet format, end vi var vant til.
Hans Otto Bisgaard: Jeg synes, det var spændende også at få repræsenteret i Roskilde (Ballet Mécanique), men du har sikkert ret i, at det her musik til en helt anden tid eller i hvert fald et helt andet sted i det mindste.
Jan Sneum: Det var i hvert fald helt tydeligt, at der skete et stort skred i publikum, da Ballet Mécanique kom på scenen. Det var virkelig som turen over Det Røde Hav – publikum delte sig i to dele.
Hans Otto Bisgaard: Og det er helt sikkert, at mange vil jo slet ikke kalde det her for rockmusik, men det er en helt anden debat, som vi ikke skal tage nu.
Foto: Søren Svendsen (Roskilde Festival 1981)
UDEN TITEL
UDEN TITEL
MARTIN HALL
MC
MAJ 1981
EGEN UDGIVELSE (MH3)
Uden Titel er ligesom Martin Halls to første kassettebåndsudgivelser indspillet på en to-spors Grundig-spolebåndoptager under hjemlige forhold.
Båndet blev udgivet i 40 eksemplarer, der kunne købes i butikkerne Gry og Haase i København.
1. Uden Titel (1) (5:25)
2. Uden Titel (2) (1:37)
3. Uden Titel (3) (2:53)
4. Uden Titel (4) (3:16)
5. Uden Titel (5) (3:51)
6. Uden Titel (6) (1:17)
7. Uden Titel (7) (0:40)
Martin Hall: Vokal, instrumenter
Design: Martin Hall
Som noget nyt i forhold til de tidligere bånd benytter Uden Titel sig af en rytmeboks. Trommesporene er indspillet i Sods/Sort Sols øvelokale i Sankt Peders Stræde under en Ballet Mécanique-øvning.
Fotoet er taget under et Bagtropper-arrangement I Christianshavns Beboerhus, hvor Hall spillede guitarnumrene fra båndet live.
CONSUMER'S GUIDE TO STUPIDITY (PART 4)
CONSUMER’S GUIDE TO STUPIDITY (PART 4)
MAGASIN
FEBRUAR 1981
Consumer’s Guide to Welfare er en række fotokopierede blade skrevet og udgivet af Martin Hall gennem 1980 og 1981. Gæsteskribenter som Jesper Reisinger bidrog til flere af publikationerne.
Alt i alt udkom der fire magasiner i serien, hvoraf det sidste blev omdøbt til Consumer’s Guide to Stupidity (Part 4). Denne udgave af bladet blev udgivet i et kraftigt sort papomslag og indeholdt bl.a. to håndfremkaldte fotografier.
Consumer’s Guide-bladene bestod af essays og digte samt enkelte (yderst abstrakte) bog- og pladeanmeldelser. Udgivelserne indeholdt også mange af Halls karakteristiske collager og andre former for grafisk arbejde.
Publikationerne blev udgivet i oplag på hhv. 50 og 100 eksemplarer og kunne købes i butikkerne Gry og Haase i København.
Genre: Magasin
Sideantal: 14 sider (illustreret)
Oplag: 100 eksemplarer
Pris: 10 kr.
ANGÅENDE ETIK OG VOLDTÆGT
At erkende det væsentlige og at erkende had/hengivenhed.
De genskrevne, transformerede unødvendigheder er ikke så sædvanlige som bebrejdelse – denne undladelsessynd.
Hun skulle have troet det modsatte, ”skulle have” troet.
En undskyldning uden mening, at nå ind til stadet af et omvendt forhold.
En pige/n som Camille, indeholdende menneskets dåd.
En afskaffelse af den almene dom, forkastelse uden kendskab til.
”Mændene”: Enten alder eller påtaget erfaring som grundmotivet for at være ved den anden ende (i stedet for kroppen).
”Kunstnerne”: Synet på (denne) person af andre, på en eller anden måde hæder. Senere påtager de sig denne følelse/måde at tænke på.
Hvordan kan de skjule, hvad de ikke ønsker at se? Jeg spekulerer på, hvordan jeg vil være/blive.
Se dem ikke som kun – du ved, hvad det kan føre til.
Selv ikke ændringen hjælper, indtrykket er allerede stivnet.
At bryde gennem hinden kan ses som det eneste formål.
At holde af.
Og aldrig at modtage.
Ødipus (til Kreon): Hvorledes skal jeg forme mine ord, og tør jeg håbe på, at han vil tro mig nu, så falsk jeg før viste mig i alting mod ham?
MORT
DEST
SACR
Det er koldt og hvidt derude
Man kan høre vinde tude
Her ved pejsens hyggekarm
Afskærer jeg mig min arm