Anbefalet
A BRIEF SUMMARY
A BRIEF SUMMARY
MARTIN HALL
LP/CD/MC
MAJ 2018
PANOPTIKON (OPTIK 50)
I forbindelse med sit 40-årsjubilæum som udøvende musiker udsendte Martin Hall fredag den 4. maj 2018 albummet A Brief Summary, en retrospektiv udgivelse med flere nyere indspilninger, bl.a. singlen og videoforløberen ”Lesser Gods”. Et andet nyindspillet nummer er ”Semi”.
Albummet gik meget overraskende direkte ind som #2 på den officielle danske vinylhitliste i uge 19 (2018) — Martin Halls højeste hitliste-placering nogensinde.
1. P.O. (2:36)
2. St. Petersburg Notes (4:04)
3. Lesser Gods (4:11)
4. A.S.A.P. (1:51)
5. 40 Versions Of The Time Before (2:41)
6. Semi (3:46)
7. Minor Frame (2:42)
8. Ash And Lemon Water (3:09)
9. Tu Es Mon Image (7:00)
10. Tout Le Monde (1:32)
11. Plaza Flesh (2:33)
12. Muted Cries (4:17)
13. Interim (1.46)
14. Cue (3:20)
15. Emblematic (2:21)
16. Exit Signs (4:55)
17. Sob Story (3: 39)
18. Pantomime (3:38)
19. Schwund (1:46)
20. Meth (8:20)
21. Mimic (4:28)
22. Replicator (2:46)
P.O.
I’ve seen your face a thousand times
I’ve seen you hide in the crowd
I feel you run within my blood
But dreams are never quite enough
Not enough
All I want to believe in is the look in your eyes
All I want to believe in is your sigh
Let me stay here forever, let me stay here tonight
Let us stay here together for a while
No one knows you better than me
ST. PETERSBURG NOTES
The cigarette smoke in the air
The smouldering waves everywhere
Full of eyes
Prune-coloured eyes
In Moscow and St. Petersburg
The places turn into a blur
In your mind
A violent sigh
The salt water traces that burn on your skin
The words that you hid in letters never sent
Your heartbeat’s a rage never tamed, never shown
Wherever you go, you’re never alone
The alcohol glows for a while
It’s shining like gold in the light
Like a trace
Of halcyon days
Like ghosts in their circuits of loss
You carry your own little cross
As a shield
Against any need
Wherever you go, you leave something behind
The parts of yourself you’ve been trying to find
The smell of the night seems to stick to your skin
All locked in a cage, the journey begins
LESSER GODS
Suddenly
Came to see
Everything so differently
Children of lesser gods
Haunt my mind
All the time
Strangers inside of me
All distant memories
Turning another page
In the book of days
Rain falling in the night
Like teardrops from the sky
Falls like my imagery
Falling inside of me
Seemingly endless
Pauses inside of me
Empty of memory
All of the whys and hows
Coming full circle now
Rain falling in the night
Falls from an empty sky
Seemingly
A.S.A.P.
She’s turning away to lie still for a while
Just watching the clouds drifting by on the night sky
The skin of a girl and the face of a child
She touches my hand and suggests that we go out
She’s checking her face in the mirror
Adjusting her hair endlessly
The hard light of the elevator
Follows her out in the street
It’s too hot to sleep
40 VERSIONS OF THE TIME BEFORE
Falling asleep on a long distance flight
The images in the still of the night
A scent of waste
The sight of your face
A flicker of uneasiness
Will I be able to forget now?
Nurses and young girls in a row
How can I ever let you go now?
Like 40 versions of the time before
The ballerinas at my feet
The connoisseurs out in the street
You mean nothing to me
Just try to tell yourself the tale again
You tell yourself it’s all the same again
The city lights that came alive
The stars that fell down from the sky
You turned around within the light
Your skin so frail and lily-white
The centre of the Western world
A glamorous confusion zipped
Upon the parting of your lips
Intangible as every breath
As inescapable as death
It means nothing to me
SEMI
Hey baby
Let’s go out tonight
I don’t want to feel this way
Forget all your troubles
Forget them tonight
MINOR FRAME
Crowded Saturdays
Guest among ghosts
A girl made of shivers
Girls on their own
Rolled down shades
Sweet, harsh sweat
It’s the choked laughter
The unmade bed
All the things you might remember
Things you might forget
Looking young and old
In the same glance
Nervous tenderness
But steady at hand
Curly hair
And vinyl sounds
Guess it’s carved in the faces
Carved and painted down
A cigarette that’s burning
Along the line
I guess that she’s the one you won’t forget
ASH AND LEMON WATER
Ash and lemon water
Shining on your lips
Whatever you do
Don’t try to resist
It’s the kind of understanding that makes you feel uncomfortable
It’s the kind of circumstances that make you feel so old
You’re all immune
To crowded rooms
Your heart’s made of air
It’s easy to share
You’re sliding down
The open sky
A handle that breaks
Excitement’s a rage
TU ES MON IMAGE
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Les rêves paraissent continuer
Les chants intérieurs
Murmure des mots inouïs
Tu es mon image
Enfourche la lumière comme une vague
Les yeux d’océan, d’amant ne mentent jamais
Détournons nous comme des étrangers
Tout ce que je veux, c’est tout
Tout ce que je veux, c’est toi
Tu es mon image, c’est toi
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Tombée du ciel
Tu es mon image
Plus bleus que toute raison
Timides comme tout mensonge
Des yeux d’amants jamais secs
Tu es mon image
TOUT LE MONDE
April 4 turning 9.25
Writing words in the air
Lovers left with a cool rainy day
Places no longer there
Cardboard letters and manners that fail
Paris Odéon girls
Doors are closing
Lights still glowing with a weak innocence
PLAZA FLESH
Show me your true desires
Show me your plaza flesh
Pictures of people dying
Seem to have no effect anymore
I don’t really give as much as a toss anymore
I just want to hide away, never beg anymore
I don’t really count the days or the hours anymore
‘Cause she’s gone
Come now
Inject the daylight
Come here
Each little girl
At first
Just want to kiss you
But then I want it all
I want excess
Your plaza flesh
MUTED CRIES
The clouds in her eyes
A whispering need
Shedding her light all over me
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
A jaded desire
A comforting need
Walls coming down
On callous beliefs
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
CUE
The cities of light, the mirrors beneath the stars
In all of my life I’ve followed my untamed heart
It burns like a fever in the sleepless nights
Behind closed doors and behind closed eyes
The sea of the sky keeps shining a world of gold
The sweeter the song, the sadder the tale that’s told
Like a secret that I’ll never know
There’s a feeling that will follow me anywhere I go
I’ll walk on the waters
I’ll quiet the storms
With you as my reason
With you as my calm
EMBLEMATIC
I felt a sigh pass your lips
I saw the weight on your eyelids
Yet there you swagger and there you go
The mise-en-scène of your mercy drome
Too many images at play
Too many faces in a day’s work
Your sweet incentive, it’s so relentless
My grief’s been waiting for this day
No easy answers, only hard choices
I guess we came to the end of the road
Your random gender, my desolate needs
The splintered voices of lost beliefs
Trading commodities with no fixed presets
No traces left of a long gone starlet
Pornographers and secondhand consumer rights
All sons and lovers of 70’s delight
EXIT SIGNS
Cheekbones made of light
Somewhere it’s morning
The languid grey of night
Leaving the fragrance of a cry
Guess you’re sliding back into your life
The pressure on your eyelids
Patterns of waiting
Of suffocating
Replaying the same scene
Recalling the same dream
Cover any feeling
Cover any reason now
You’re breathing the same air
The same hysteria
Like a mirrorball that shines
Just another flash of light
Deteriorating
Forgetting the details
Rewriting the scene in your mind
The exit signs of light
She’s lying beside me
She’s hidden in a sigh
In the changes of a room
Guess she’s sliding back into her life
The pressure on her eyelids
The time that it’s taking
Before she awakens
It feels like a lifetime
A memory rewind
SOB STORY
Hide away
With somebody else by my side
It could have been anyone
It could have been you
A moment ago
Whatever you do
Whatever you say
It won’t be the same
Just won’t be the same
For someone like you
It’s all just a game
I guess it’s always the same
Whatever the stakes
It’s a reason to fail
A reason to hate
PANTOMIME
Feeling like Berlin 1929
So many feelings all caught up inside
Falling like cities seen through lovers’ eyes
Shaking with fever as they say goodbye
Each time you look
Somebody hides
All of the world
Up in the clouds
Feeling so stupid in this pantomime
All that I need is a pair of starry eyes
SCHWUND
Metaphysische Diskussionen in einer Bierstube: nichts ist, nichts wird, nichts ist nicht. Wir fassen uns selbst als rationale Wesen auf, die Tatsachen akzeptieren und Argumente respektieren, in Wirklichkeit jedoch glauben wir nur an das, an das zu glauben wir gelernt haben. Unsere Spiritualität ist eine mechanische Konstruktion.
Niemand kann gegen Vermutungen aufbegehren, die nicht formuliert worden sind. Weder sie noch ich. Wir sind an unsere Vermutungen gebunden. Gebunden an das gegenseitige fehlende Verständnis von uns selbst. Mutige Feiglinge sind wir, Gespenster aus dem Spanischen Bürgerkrieg, Fetzen von Erinnerungen an etwas, das einst geschah.
Wir sind das Geschehene. Wir sind Schwund.
METH
Wide eyes, swollen lips
She examines herself like she’s about to fade
Into air
Into all she disbelieves
Skin engraved with burns
Like a jaded belief about to disappear
There’s no need
To enact this line of ways
Trace the fading needs
The ebbing desirability
You’re turning away
Still hiding your face
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
It’s always been you
I just couldn’t choose
Lines
She wets her lips
Leaning back with her arms wrapped around her knees
To adjust
To recalibrate the need
Words in pantomime
Eyes like shimmering marble
Pressure veiled by grace
Once again
Seems to settle for reserves
Don’t you feel the weight?
The slight hesitation, the delay
Aesthetic beliefs
Won’t cover this need
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
Whatever I do
It’s always been you
Try to hold back the dawn
Try to hold back the morning
Hold back the night
If just for a while
MIMIC
The midnight music from a distant room
The morning light, it always comes too soon
Lick your tongue now
Against my desires
Late at night
Even the sounds, they shine
Winter tales that last forever
Summer rites that taste so sweet
Just another chance encounter
Of lines that meet
Of mimic needs
“Martin Hall beviser endnu en gang, at han hører til på niveau med musikmytologiske helteskikkelser som Brian Eno og David Bowie … Med A Brief Summary støber Martin Hall fundamentet til sit eget mausoleum, hvor man kan komme og mindes de faldne musiklegender, men hvor der selvfølgelig også skal være plads til, at kommende generationer kan holde fest.”
Information – Sophia Handler (18. maj 2018)
Martin Hall: Vokaler og instrumenter
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Else Marie Pade: Elektronik
Efterklang: Instrumenter
Konsort: Kor
Claus Beck-Nielsen Memorial: Kor
Herbert Zeichner: Oplæsning
Katja Andersson: Vokal
Biljana Stojkoska: Vokal
Marcel de Sade: Flygel
Mikkel Meyer: Elektronik
Miss Fish: Vokal
Othon: Flygel
Linus Carlsen: Flygel
Johnny Stage: Guitar, mandolin og klokkespil
Henriette Groth: Flygel
Ida Bach Jensen: Kontrabas
Eskild Winding: Harmonium
Christian Skeel: Keyboards og strygerarrangementer
Sara Wallevik: Violin
Iben Teilmann: Bratsch
Henrik Marstal: Cello
Ole Hansen: Keyboards, trompet og valdhorn
Jens Albrectsen: Piano
Niels-Henning Ørsted Pedersen: Kontrabas
Jonas Johansen: Trommer
Karoliina Koivisto: Violin
Hélianne Blais: Violin
Anette Slaatto: Bratsch
Gry Vester-Andersen: Cello
James Crabb: Akkordeon
Mimi Kjær: Flygel
Dennis Jørgensen: Pauker
Mads Strandgaard: Flygel
Thomas Li: Networks og treatments
Design: Kenneth Schultz
Foto: Maiken Kildegaard
A Brief Summary indeholder remakes og alternative udgaver af Halls eget foretrukne materiale fra primært det 21. århundrede.
Titlen blev udgivet som dobbelt-vinylalbum, digipack-cd samt MC (musikkassette) – alle formater i begrænsede oplag. Om end grafik og farvekode er éns på de tre udgivelser, varierer forsidens motiver, sådan at den samlede serie udgivelser danner sin egen endelige helhed.
Blandt gæsteoptrædenerne på albummet finder man bl.a. den musikalske pioner Else Marie Pade (1924–2016), gruppen Efterklang, den britiske pianist Othon samt den danske jazzlegende Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005). Sidstnævnte medvirker på det delvist genindspillede nummer ”Lesser Gods”, der blev gjort tilgængelig som digitalsingle den 30. marts 2018.
Læs eventuelt også dagbladet Informations store og fint opsummerende anmeldelse af pladen her:
Pladen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond, Koda, Dansk Artist Forbund (DAF), DJBFA (DJBFA’s Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler) og Dansk Skuespillerforbund (DSF).
RANDOM HOLD
RANDOM HOLD
MARTIN HALL
LP
APRIL 2017 (ORIGINALUDGAVE FEBRUAR 1996)
PANOPTIKON (OPTIK 48)
I forbindelse med Record Store Day 2017 blev Random Hold for første gang udgivet som vinylplade. Albummet var ved samme lejlighed blevet remastered af pladens oprindelige producer, Thomas Li, og gik efterfølgende ind på Danmarks officielle vinylhitliste som #14.
Random Hold blev ved sin oprindelige udgivelse i 1996 betragtet som Halls indtil da vigtigste plade af en enstemmig skandinavisk presse. I 1997 udkom albummet i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor det ligeledes modtog en række fantastiske anmeldelser. Siden da er pladen bl.a. blevet inkluderet på listen over de 50 vigtigste danske udgivelser i Politikens Rockleksikon.
1. Cradlemoon (5:44)
2. Performance (5:12)
3. Another Heart Laid Bare (4:54)
4. Interim (1:47)
5. Cue (3:24)
6. She’s Eternal (6:00)
7. Golden Day Longing (4:37)
8. Skinline (11:03)
CRADLEMOON
The fire and the water keep mixing in my blood
The sons and the daughters seemed to give it all up
They got too tired of the waiting
Too tired to believe
In the promises that nobody keeps
I’ve seen a generation coming
I’ve seen a generation go
And the more I see, the less I know
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
So I followed the shadows by the trail of the waste
And it led me into the heart, to the heart of these days
I never wanted to remember
Never wanted to believe
But you don’t ask why when the thunderheart beats
All I wanted was a reason
What I got was so much more
Couldn’t turn my back on the things that I saw
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
In a world full of stories
There’s a time in the night
When the sky seems to break by the blink of the eye
PERFORMANCE
Fields of living fire
You’ll see me reaching into the air
The shadow of a survivor
I turn around but there’s no one there
I’ve been looking for reason
Some poisons taste like the sweetest wine
But all I ever believed in
Was all the things that I couldn’t find
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
Hear the cries and the whispers
The touch-and-go of another night
The afterglow of desire
Shines with the flame of a lesser light
A line of nameless faces
Fading away in a sea of time
Another time and place is
The last belief of performing mind
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
In a room without a view
There’s a story without end
Every time an answer shows
Then another hides away
ANOTHER HEART LAID BARE
Another heart laid bare on the doorstep to my exile
Another pantomime to disbelieve
I see your bended head, always humble in the daylight
Playing the servant’s role to never see
Of all the images that you left for my keeping
The one I like the most is the world outside
I never thought I would but the distance seems so perfect
I can’t deny the fact that I’m pleasantly surprised
Another victim cries, pointing fingers at the heavens
Declaring me the crime of centuries
The traces on my skin, they keep shining in the nighttime
A fingerprint on every memory
CUE
The cities of light, the mirrors beneath the stars
In all of my life I’ve followed my untamed heart
It burns like a fever in the sleepless nights
Behind closed doors and behind closed eyes
The sea of the sky keeps shining a world of gold
The sweeter the song, the sadder the tale that’s told
Like a secret that I’ll never know
There’s a feeling that will follow me anywhere I go
I’ll walk on waters
I’ll quiet the storms
With you as my reason
With you as my calm
SHE’S ETERNAL
I never wanted her to see
The world inside me
The world was turning round and round
Like something running out of time
She whispered “listen to the wind” and her breath burned my skin
I didn’t understand but it made me feel so still
There’s a tale of the night, there’s an unspoken word
And the story that she told couldn’t be explained in words
‘Cause she
She’s eternal
With her the world dies
And she
She’s eternal
With her the world dies
Let it die
A stone that falls into the sea
It falls inside me
These winterlands, they never change
They’re covered in this quiet grey
Voices calling in the night from the corners of my mind
From the desolated worlds I was trying to leave behind
Never thought I’d be returning to the place it all began
To the tainted heart of longing, till she took me by the hand
GOLDEN DAY LONGING
Sweet
Golden day longing
I feel it inside
Each breath that I take
High
High as the empty
It falls on my skin
To cover the burns
Turning silver
See the writing that runs down the wall
Book of reason
I don’t need it anymore
Sweet
Golden day longing
No words can explain
The feelings I have
SKINLINE
Days are burning like the rainbow
In a corner of the world
Your forever is a nevermore
And it turns the sky and the earth
The moon and the stars
The skin and the scars
Keeping your eyes on closing doors
Counting the shadows on the walls
Pieces of eight still fill your mind
Burning your skinline
Break the silence into stories
Tell them like a children’s tale
Always staying at a distance
As you bleed the light of the day
You’re lying awake
You lie there and wait
“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil … Man skulle ved Gud næsten tro, at en dråbe af William Blakes lyssæd var rislet ned gennem tidernes nedløbsrør og havde taget bo i en dansk rockmusiker!”
Det Fri Aktuelt – Kim Skotte (1. februar 1996)
“Uberegnelige og kvalitetsbevidste Martin Hall går nye afdæmpede veje på sin nye udgivelse, Random Hold … Lykkes missionen? Ja …”
Politiken – Anders Rou Jensen (1. februar 1996)
“Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information – Mads Brenøe (2. februar 1996)
“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende – Lars B. Jørgensen (12. februar 1996)
“Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed, får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden, og har en heldig hånd med de mange æteriske lydblandinger netop på Random Hold.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (februar 1996)
“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende (3. februar 1996)
“Pop til sex og strygning.”
( * * * * )
B.T. – Henning Høeg (10. februar 1996)
“Set fra denne anmelderstol holder Hall fast i, hvad han er god til – med simple midler at bygge de største musikalske katedraler – samtidig med, at han kommer udenom de Hall’ske faldgruber – som at stivne i prætensiøsitet. Han er jo den vildeste arrangerende og producerende lydarkitekt, men på Random Hold får han med strygere, klaver, elektronik og rumklang sine bygningsværker til at være levende, og på samme tid så store og massive som altid. Men først og fremmest synger han følt … ”
Wild (februar 1996)
“Fremragende plade fra Martin Hall … Den sørgmodige ”Performance” lugter af hit. ”Cradlemoon” er allerede blevet det.”
A-pressens Nyhedsbureau – NET-redaktionen(februar 1996)
“Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag (marts 1996)
“… Martin Halls kunstneriske højdepunkt, det stilrene og unikke Random Hold-album fra tidligere i år.”
ZOO Magazine – Jan Poulsen (august 1996)
“Hertzlich willkommen. Mit Martin Hall’s Random Hold liegt das erste Produkt vor, das Public Propaganda als Label auf den Markt schmeissen… und was für eines! Martin Hall, eine der wichtigsten Persönlichkeiten in Dänemarks Musik- und Kunstscene, verbindet electronisches und klassische Sounds zu einer perfekten Untermalung seiner düsteren Gesange, die einen sofort in ihren Bann ziehen. Das ganze klingt ausserdem extrem ruhig und atmosphärisch, dabei aber nicht immer kuschelweich, sondern oft auch nachdenklich machend. Mal wirken die Songs als solche, mal experimentiert Martin Hall mit Stimme und Klängen. Verdammt entspannende und starke 43 minuten, die uns Public Propaganda da ins Nest legen. Unbedingt reinhören. ”
( 5/5 )
Bodystyler (december 1997)
“Die perfekte Musik …”
Gothic (december 1997)
“Einfach eine grossartige CD!!!”
Dark Mind (november 1997)
“Musik, die einfach schön ist … Denn Kunst kommt von Können. Und das ist Kunst in Reinkultur! Atmosphärische Klänge, wie sie die heutige schnellebige Zeit dringend nötig hat, um einen Ruhepunkt zu finden.”
Orkus (november 1997)
“Random Hold ist ein bewegendes, ein ausgereiftes Kunstwerk. Gut, dass endlich die Musik unserer Nachbarn im Norden mehr und mehr in unser Bewusstsein rückt …”
Notes (november 1997)
“Hall’s Musik so ganz anders ist.”
( 8/10 )
Neurostyle (december 1997)
“Der Däne Martin Hall blickt mit seinen 34 Jahren bereits auf stattliche 31 Veröffentlichungen zurück. Einem breiten Publikum ist er hierzulande allerdings noch nicht bekannt. Random Hold könnte das ändern. Hall schafft ein unspektakuläres, zurückhaltendes Album voller Emotionen. Er versichtet auf klanggewaltige Arrangements, entfaltet sich lieber im Detail. Stilprägend wirkt dabei die Kombination elektronischer Musik und klassischer Instrumentierung, die gleichberechtigt nebeneinander stehen und die gefühlvollen Texte unterstreichen. Zeitlos schön und ubedingt hörenswert.”
T5 (november 1997)
“Da haben wir ja ein richtiges Multitalent.”
( 9/10 )
Feedback (december 1997)
“Musik für den Herbst. Musik für Schwärmer, Romantiker, für die melankolischen Stunden allein, für Stunden zu zweit. Musik wie für mich komponiert.”
Astan (november 1997)
“Dänemarks Vorzeige Multimedia-Künstler vor Durchbruch in Deutschland.”
Zillo (november 1997)
“Bleibt zu hoffen, dass Martin Hall mit diesem atmosphärisches aussergewönlichen Album auch hierzulande auf offene Ohren stösst.”
Entry (december 1997)
“… den lige så grandiose som smukt-støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)
“I 1996 udgav Hall Random Hold. Her kan man allerede høre, at han begynder at afsøge den klassiske musiks udtryksformer. Måske ikke så tydeligt på selve albummet, men genudgivelsens ekstranumre viser i hvert fald de tendenser. Det todelte nummer “Catching the Dust” udklædes således i flotte strygerarrangementer, og i slutningen af del to lyder en hengemt operastemme i baggrunden. I kammer-versionen af “Cradlemoon” er strygere den eneste instrumentation … Der er en stor lyd på albummet, som var det optaget i et kirkerum, og det giver Halls højstemte vokal masser af plads at udfolde sig på. Det langsomme tempo albummet igennem giver mindelser om slowcore-bands som Codeine og Rex, men pga. den fyldige, elektroniske produktion dypper musikken også tæer i den samtidige triphop. På overfladen lyder albummet poppet og radiovenligt, men det har også et kompromisløst og nøgent udtryk, hvor ensomheden driver i de intime og nærværende leveringer. Et flot eksempel på at less is more.”
( * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)
Henrik Marstal: Cello
Iben Teilmann: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, bas, guitar, båndmateriale
Ole Hansen: Keyboards, flygel, trompet, flygelhorn
Sara Wallevik: Violin
Signe Kjærsgaard: Bas
Thomas Li: Networks, treatments, logic, percussion
Design: Birgitte Wester/Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg
Gennem årene har Random Hold vundet flere og flere internationale lyttere. Oprindeligt var det især den gotiske og elektroniske scene, der tog albummet til sig, men efterfølgende har pladen fået et meget varieret publikum i lande som Tyskland, Italien og Polen. I marts 2017 indspillede det polske indieband Hidden by Ivy eksempelvis en coverudgave af en af albummets oprindelige singler, nummeret ”Another Heart Laid Bare”, på gruppens tredje album Beyond.
Du kan læse mere om den oprindelige udgivelse her:
“Den grandiose og smukt støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken”Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende”Et kompromisløst og nøgent udtryk … intime og nærværende leveringer.”
( * * * * * )
Undertoner“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende”Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil.”
Det Fri Aktuelt”Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed og får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden.”
Gaffa”Martin Halls kunstneriske højdepunkt.”
Zoo Magazine“Vidunderlig musik … kunst i sin reneste form.”
Orkus“Den perfekte musik!”
Gothic
EFTERLADT
EFTERLADT
JANINA KATZ/MARTIN HALL
LP/CD
JANUAR 2015
PANOPTIKON (OPTIK 45)
Efterladt er et posthumt udgivet spoken word-album med den polsk-danske forfatterinde Janina Katz’ sidste oplæsninger foretaget kort før hendes død i efteråret 2013. Pladen er produceret og musikalsk iscenesat af Martin Hall.
Under indspilningerne vidste ingen, hvor syg Katz egentlig var. Planen var at indspille teksterne og dernæst sætte dem i musikalsk regi, og det er dette arbejde, der i januar 2015 langt om længe blev udsendt i sin endelige form.
1. I (0:55)
2. II (1:41)
3. III (3:50)
4. IV (1:21)
5. V (1:01)
6. VI (2:35)
7. VII (0:54)
8. VIII (1:27)
9. IX (1:59)
10. X (2:44)
11. XI (2:22)
12. XII (2:42)
13. XIII (0:21)
14. XIV (2:38)
15. XV (0:32)
16. XVI (2:10)
17. XVII (1:32)
18. XVIII (1:13)
19. XIX (0:44)
20. XX (3:33)
JANINA KATZ (1939–2013)
Janina Katz er født af polsk-jødiske forældre i Krakow. Det katolske ægtepar Mary og Stephen Priestly fra Dobczyce tog hende til sig, efter at hun som treårig blev smuglet ud af Plaszow koncentrationslejr i Polen i 1943. På det tidspunkt havde hun mistet næsten hele sin familie. Hun blev først klar over, at hun var jøde, da hun som seksårig blev forenet med sin mor, der havde overlevet 2. verdenskrig.
Som voksen studerede Janina Katz polsk litteratur og sociologi ved Universitet Jagielloński i Krakow, hvorefter hun i en årrække arbejdede som assistent ved Institut for sociologi og polsk filologi. Hun måtte flygte fra Polen i 1969 pga. en antisemitisk kampagne, som det polske kommunistiske styre lancerede imod jøderne, og flyttede først til Tyskland, men allerede et år efter kom hun til Danmark, hvor hun bl.a. fungerede som litteraturanmelder og oversatte polsk skønlitteratur til dansk. I 13 år var hun ansat på Det Kongelige Bibliotek. Derudover arbejdede hun for polske eksiltidsskrifter, for Radio Free Europe og senere også BBC.
Janina Katz debuterede som forfatter 22 år efter, at hun var kommet til Danmark – som 52-årig – med digtsamlingen Min mors datter. Hun nåede at skabe et omfattende dansk forfatterskab, der især afspejler hendes polsk-jødiske oprindelse og oplevelser under 2. Verdenskrig. Katz har hovedsageligt skrevet på dansk trods hendes polske modersmål.
I 1993 modtog hun Statens Kunstfonds pris for årets bedste roman, Mit liv som barbar. I 1998 fik hun Beatrice Prisen og i 2002 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. I 2012 var hun indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Janina Katz døde den 18. oktober 2013.
BIBLIOGRAFI
* Min moders datter, Brøndum 1991.
* I mit drømmeland, Vindrose 1993.
* Mit liv som barbar, Vindrose 1993.
* Heltens tykke kone og andre historier, Vindrose 1994.
* Scener fra det virkelige liv, Vindrose 1995.
* Putska, Vindrose 1997.
* Den glade jødinde og andre historier, Vindrose 1998.
* Varme steder, Vindrose 1999.
* Fortællinger til Abram, Vindrose 2001.
* Mit liv som syfiluter, Vindrose 2001.
* Det syvende barn, Vindrose 2002.
* Landskabet det blev væk, Vindrose 2004.
* Drengen fra dengang, Vindrose 2005.
* Min spaltede tunge, Vindrose 2006.
* Længsel på bestilling, Vindrose 2009.
* Tilbage til æblerne, Vindrose 2010.
* Skrevet på polsk, Rosinante 2011.
* Endnu ikke allerede, Rosinante 2013.
“Med denne udgivelse befinder vi os nok lidt i udkanten af, hvad GAFFA beskæftiger sig med, for med sit spoken word-udgangspunkt er dette samarbejde mellem Martin Hall og den nyligt afdøde dansk-polske forfatter, Janina Katz, nok i virkeligheden tættere på litteraturafdelingen end den musikalske ditto. Formen er, for så vidt, klassisk nok for den slags projekter, med Katz’ stemme i centrum og lydcollager og pletvis musikalsk akkompagnement undervejs … klinger næsten profetisk.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (5. januar 2015)
”Østeuropæiske atmosfærer, melankolske strygere, tangenter, reallyd, cabaretstejf og horn ligger under Katz, men trækker aldrig opmærksomheden væk fra stemmen og ordene. I stedet er de en lyrisk medspiller, der får ikke mindst smerten til at stå frem … Martin Hall rammer ikke én falsk tone i mødet med hendes poetiske væsen. Derfor er Efterladt også sådan et album, der langsomt sætter sig i øret for så at rejse ned i kroppen, ud i årerne for endelig at melde sig på tungen. Vel fordi Katz skrev digte, der skal læses højt. Det gør hun så på albummet. Der på den måde holder hende levende.”
Berlingske – Jeppe Krogsgaard Christensen (13. januar 2015)
”Stemningen er nok generelt dunkel, men også med spor af humor undervejs i form af Katz’ til tider ret underfundige betragtninger.”
( * * * * * )
BT (13. januar 2015)
”Der er historisk drøjde, personlig tyngde og lysende klarhed i Katz’ poesi. Martin Halls musikalske indramning er diskret pigtråd vundet af bl.a. klaver og guitar. I digtenes ånd pyntet op med fuglefjer og sommerfuglevinger. Et smukt farvel og en bevægende introduktion til en betydningsfuld digter.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (19. januar 2015)
”Fantastisk poesi: Katz’ tekster er en stor oplevelse af læse, og de bliver kun bedre i højtlæsningen. Janinas polsk-jødiske baggrund gennemsyrer indholdet, og hendes smukke og unikke accent tilføjer mystik til cigaretstemmen. Det posthume samspil giver noget ekstra til både lyd og tekst, fordi Hall er lykkedes med at lægge sine musikalske tolkninger under teksten i stedet for at lade dem overskygge ordene.”
( * * * * * )
Femina – Josefine Reinholdt Møller (#3, januar 2015)
”Janina Katz’ stemme, hendes kantede udtale og rolige rytme er dragende i sig selv. Martin Halls musikalske iscenesættelse af de talte ord er nænsom og smagfuld. Den forfalder aldrig til patos eller sentimentalitet, men underbygger digtenes iboende melankoli, syrlighed, humor … en lille perle af en cd, som denne anmelder med sikkerhed vil vende tilbage til med jævne mellemrum.”
( * * * * * )
Fyens Stiftstidende – Martin E. Seymour (19. februar 2015)
”Tonerne er til tider vanvittigt smukke og til andre nærmende sig det dystre – men fælles for dem alle er, at de klæder Katz’ stemme og ord. Det æstetiske og fortabelsen går som oftest hånd i hånd – det være sig i livet som i kunsten – og det rammer Hall og Katz i deres posthume forening på smukkeste facon.”
( * * * * )
Undertoner – Peter Krogh (11. juni 2015)
Martin Hall: Elektronik, klaviaturer, reallyde og båndmateriale
Linus Carlsen: Mandolin, e-bow, guitar, melodika, klaver, bas og klokkespil
Christian Skeel: Orkestrering
Othon Mataragas: Flygel
Johnny Stage: Ringmodulator og keyboards
Tag Brass Band: Hornorkester
The Vista Dome Ensemble: Strygere
Design: Kenneth Schultz
Foto: Johnny Stage
Janina Katz er født af polsk-jødiske forældre i Krakow, Polen, i 1939. Som treårig blev hun smuglet ud af Plaszow koncentrationslejr, hvor hun på det tidspunkt havde mistet næsten hele sin familie. Som voksen studerede Janina Katz polsk litteratur og sociologi ved Universitet Jagielloński i Krakow, men forlod Polen i 1969. Efter et kort ophold i Tyskland kom hun til Danmark, hvor hun debuterede som forfatter 22 år efter sin ankomst til landet, 52 år gammel. Hun nåede at skabe et omfattende dansk forfatterskab, der især afspejler hendes polsk-jødiske oprindelse og oplevelser under 2. verdenskrig.
I 1993 modtog hun Statens Kunstfonds pris for årets bedste roman, Mit liv som barbar. I 1998 fik hun Beatrice Prisen og i 2002 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. I 2012 var hun indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Janina Katz døde den 18. oktober 2013.
På Janina Katz-albummet medvirker bl.a. den græsk-engelske pianist Othon Mataragas samt den unge danske musiker Linus Carlsen. Også flere af Martin Halls mangeårige samarbejdspartnere – billedkunstneren Christian Skeel og produceren Johnny Stage – deltager på pladen. I indspilningssammenhænge rettes en særlig tak til Jytte Nordholt og Den2Radio. Ligeledes tak til Gyldendal, Rosinante samt Lindhardt og Ringhof.
Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur, Hotelejer Andreas Harboes Fond, Dansk Artist Forbund og DJBFA. Pladen blev i forbindelse med Bogforum 2014 trykt i et yderst begrænset oplag på 100 vinyleksemplarer, en udgave der kun var tilgængelig én dag, nemlig fredag den 7. november 2014 hvor Martin Hall og Søren E. Jensen præsenterede projektet på bogmessen.
Portrætfotoet af Janina Katz er taget af Piotr Topperzer.
Skrevet og indtalt af Janina Katz. Pladens musikalske iscenesættelse er produceret, komponeret og arrangeret af Martin Hall – skæring 3, 10 og 20 i samarbejde med Linus Carlsen, skæring 6 i samarbejde med Othon Mataragas og skæring 16 og 18 med Christian Skeel. Mixet af Martin Hall. Mastering ved Johnny Stage.
PHASEWIDE, EXIT SIGNS
PHASEWIDE, EXIT SIGNS
MARTIN HALL
LP/CD
APRIL 2013
PANOPTIKON (OPTIK 40)
Phasewide, Exit Signs er en musikalsk logbog, hvor Martin Hall arbejder sammen med flere udenlandske samarbejdspartnere, heriblandt den græsk-engelske pianist Othon Mataragas (bedst kendt for sit arbejde med navne som Marc Almond, Current 93 og Peter Christopherson fra Coil og Throbbing Gristle).
Pladen blev et halvt år efter dens danske udgivelse også udsendt i Tyskland, Østrig og Schweiz.
1. Emblematic (2:23)
2. Muted Cries (4:18)
3. L (1:49)
4. Tin Music (6:55)
5. Meth (8:29)
6. Retrograde (3:44)
7. Forgetting the Details (5:11)
8. Red Lips, Marble Eyes (4:29)
9. Site Specific (2:36)
10. Phasewide (5:45)
EMBLEMATIC
I felt a sigh pass your lips
I saw the weight on your eyelids
Yet there you swagger and there you go
The mise-en-scène of your mercy drome
Too many images at play
Too many faces in a day’s work
Your sweet incentive, it’s so relentless
My grief’s been waiting for this day
No easy answers, only hard choices
I guess we came to the end of the road
Your random gender, my desolate needs
The splintered voices of lost beliefs
Trading commodities with no fixed presets
No traces left of a long gone starlet
Pornographers and secondhand consumer rights
All sons and lovers of 70’s delight
MUTED CRIES
The clouds in her eyes
A whispering need
Shedding her light all over me
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
A jaded desire
A comforting need
Walls coming down
On callous beliefs
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
TIN MUSIC
Tin music
Seeping out into the street
Jasmine scented, stagnant air
Hatching any need
While the summer lingers on you tell the tale
Still hiding
Just a face within the crowd
Running ‘round
Falling down
Guess it’s all the same
So embarrassed by the loss of all this weight
The intimacy of casual ease
It’s no relief
METH
Wide eyes, swollen lips
She examines herself like she’s about to fade
Into air
Into all she disbelieves
Skin engraved with burns
Like a jaded belief about to disappear
There’s no need
To enact this line of ways
Trace the fading needs
The ebbing desirability
You’re turning away
Still hiding your face
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
It’s always been you
I just couldn’t choose
Lines
She wets her lips
Leaning back with her arms wrapped around her knees
To adjust
To recalibrate the need
Words in pantomime
Eyes like shimmering marble
Pressure veiled by grace
Once again
Seems to settle for reserves
Don’t you feel the weight?
The slight hesitation, the delay
Aesthetic beliefs
Won’t cover this need
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
Whatever I do
It’s always been you
Try to hold back the dawn
Try to hold back the morning
Hold back the night
If just for a while
RETROGRADE
Still lying wide awake
Imagining your face
A cool, white offering
Caught in this retrograde
Lips drawn and quivering
Veins faintly shimmering
All pierrots in rags
Spastics and acrobats
Discredit every move
Condolences to prove
The friction and the heat
Your genuine belief
A gravitational pull that never seems to decrease
FORGETTING THE DETAILS
Cheekbones made of light
Somewhere it’s morning
The languid grey of night
Leaving the fragrance of a cry
Guess you’re sliding back into your life
The pressure on your eyelids
Patterns of waiting
Of suffocating
Replaying the same scene
Recalling the same dream
Cover any feeling
Cover any reason now
You’re breathing the same air
The same hysteria
Like a mirrorball that shines
Just another flash of light
Deteriorating
Forgetting the details
Rewriting the scene in your mind
The exit signs of light
She’s lying beside me
She’s hidden in a sigh
In the changes of a room
Guess she’s sliding back into her life
The pressure on her eyelids
The time that it’s taking
Before she wakens
It feels like a lifetime
A memory rewind
RED LIPS, MARBLE EYES
Lights from cars slowly driving by
Her eyes reflecting a desert sky
Lover’s rental
Sentimental child
Guess you’re hiding
Down along the line
Dresses in fields
Shirts on the sea
Imagine yourself then
Imagining yourself now
Red lips and marble eyes
Bourgeois bohemia high
They say nobility grows out of contained emotion
Well she feels a bit bloated right now
Skin like alabaster
Swollen like a plaster
I guess she’d rather look like somebody else
It’s like a seal
A heap of needs
Imagine yourself then
Imagining yourself now
Another poster girl
Fake fur and high-heel spurs
All of these sons of Cain and girls with wings
Still staring at the ceiling
The illegitimate desires never fade
SITE SPECIFIC
Incestuous needs
A tender display on your pillow
Diverging beliefs
Written all over your face
The look in your eyes
A desolate kingdom of reason
The crown that you hide
Revealing a pagan belief
Enemy
Find the key
Anomaly
PHASEWIDE
Look at us now
This is what we’ve become
She can’t recognize anyone
Her arms ‘round her knees
Her eyes closed to see
Don’t expect too much
This is what we’ve got
Let’s just lie here
Watch the lights appear
Cosmetic disapproval
Descending like snow
The residue of daylight
Flickers in the street
Flickers in the heat
Don’t expect too much
This is all we’ve got
Let’s just lie here
Watch the lights appear
”Dragende skønhed i musikkens knugende ensomhed og fintmærkende melankolske desperation, der leger gemmeleg mellem kompositionsmusik og popballader. ”Tin Music” er et tusmørkekornet ambient-tableau langt inde i drømmeland, hvor en ravn nidstirrer Edgar Allan Poe, I ”Red Lips, Marble Eyes” dirigerer Hall noget, der lyder som et jazzet New Orleans-begravelsesoptog på syre. Subtilt.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Anders Houmøller (27. marts 2013)
”På det første soloudspil fra Martin Hall i syv år kommer vi vidt omkring på verdenskortet. I den over 30-årige karriere har den excentriske kunstner ligeledes løftet enhver sten genremæssigt. Lige fra post-punk over avantgarde-pop til klassisk kammermusik. Nytænkning og eksperimenter er blevet undfanget på forbløffende vis. Således er det også med Phasewide, Exit Signs … et gennemmusikalsk roadtrip med den altid så omskiftelige hr. Hall i foruroligende god form.”
( * * * * * )
Gaffa – Finn P. Madsen (31. marts 2013)
”Manden er en sand multikunstner. Og hans helt nye soloskive hører til slagsen, der bliver ved med at give. På Phasewide, Exit Signs kommer Hall hele vejen rundt – fra storslået pop, over vibrerende og krystalagtig ambient a la Brian Eno, til det rene pop-hysteri … på albummet her er det en fornøjelse at følge med.”
( * * * * * )
BT – Henning Høeg (1. april 2013)
”Åndeløst smukt: Phasewide, Exit Signs er et album, hvor Hall atter finder ind til grundkernen af det han gør allerbedst. Åndeløst smukke musikalske øjeblikke, hvor stilheden også får lov at fylde – der er, med andre ord som i velskrevet lyrik, stoflighed mellem linjerne – og det er en fornøjelse, atter at konstatere, at der ikke findes mange andre kunstnere som Martin Hall. En kunstner der vedholdende er sin egen og som evner at skabe smukke, æstetiske musikalske øjeblikke der bliver siddende tyste, men larmende i bevidstheden.”
( * * * * * )
Lydtapet – Peter Krogh (3. april 2013)
”Phasewide, Exit Signs er en tør hvid rosenknop med minimalistisk klaver, sarte strygere og båndsløjfer med spøgelseskolde vindpust i en elegi for den falmende eros. Med vokal som papirtynd marmor synger Martin Hall med pertentlig patos om kindben, kønsidentitet og det forbudte begær, som aldrig blegner. Smukt og unikt.”
Politiken – Kim Skotte (3. april 2013)
”Et appetitvækkende og afdæmpet værk i luksusklassen: Fornemmelsen af over- og underbelyste lydbilleder, der smelter sammen, stråler uovertruffent i stille øjeblikke i ”Site Specific”, ”Meth og ”Retrograde”. At lytte til Phasewide, Exit Signs er i det hele taget lutter betagende 45 minutter, på linje med at iagttage de levende mønstre som store stæreflokke kan danne på en tusmørkehimmel. Albummets punktum, ”Phasewide”, er i noget af det smukkeste længe fra Halls hånd.”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Thomas Nygaard (7. april 2013)
”Pladen er temmelig smuk. Dens mestendels klaverdrevne numre er en række fængslende og let klaustrofobiske rum, såsom ”Tin Music”, der har grandiositet og uhygge som hos Scott Walker. ”Muted Cries” lader tangenter og klokkespil dryppe langsomt som kinesisk vandtortur, og ”L” er en knapt hørbar og halvglemt drøm … Måske på grund af pladens uafgjorte og ekstremt nærværende karakter går det hele i spænd. Hall skriver smukke kærlighedshymner, især til dem, som er i færd med at dø langsomt. Kroppen besynges, men som alabasterhud, marmor, dødsmasker og autistisk berøringsskyhed. Det er ganske vist en del af legen, at vi skal være bekymrede for Halls helbred, men det er ærlig talt foruroligende.”
Information – Anna Ullman (8. april 2013)
”The song “Meth” is a true musical pearl, lasting more than eight minutes. The delicacy and subtlety in the way the pianist Henriette Groth plays is impressive – alongside a voice that sings with incredible sensitivity and reaches the boundaries of vocalism. Hall is in great shape, something we bear witness to on “Meth” – a work of such high quality that even David Bowie is not worthy of the title … One thing is certain: A few days ago one of the most important records of 2013 appeared. Outstanding.”
( * * * * * )
Nowamuzyka – Łukasz Komła (15. april 2013)
”Phasewide, Exit Signs er en kompleks størrelse, der afsøger grænselandet mellem avantgarde, moderne kompositionsmusik og pop med inspiration fra kabaret, lo-fi og skrammeljazz. Selvom det lyder som en voldsom mikstur, glider den faktisk overraskende let ned. Alt synes nemlig at være nøje afvejet – uden at være kalkulerende. Med Halls eminente og teatralske vokal og et forsigtigt piano som omdrejningspunkt vokser sangene frem som iskrystaller – smukke, unikke, men også umulige at fastholde, idet musikken i al sin skrøbelighed konstant truer med at gå i opløsning. Det skitsepræg, der findes på mange af numrene, fungerer utroligt godt, for det sikrer nærvær og musikalsk renhed … At lytte til Phasewide, Exit Signs er slet og ret en æstetisk oplevelse, der vidner om en musiker, som efter en mere end 30 år lang karriere stadig besidder et kreativt drive og en originalitet, som kun de færreste i branchen kan prale med.”
( * * * * * )
Undertoner – Thor Penthin Grumløse (1. maj 2013)
”It’s with growing enthusiasm that I have informed myself of the previously unknown to me (unfortunately) Martin Hall since his latest solo album Phasewide, Exit Signs fell into the hands … and surprised me very positively. His introvert and at the same time atmospheric ways of working in the areas between ambient, art rock, sophisticated pop and avant-garde as well as neo-classical excursions only add to his sparsely arranged songs and make them even more impressive this way … Anyone into musicians and projects like David Sylvian, Peter Hammill (in his restrained songs), Blackfield, Tim Bowness and Scott Walker will not be disappointed by this disc.”
( 11 / 15 )
Baby Blaue – Siggy Zielinski (23. august 2013)
”The fame of the eclectic and talented artist Martin Hall has recently been increased by his commitment to more classical and symphonic work and has yielded great feedback at national and international level. On his new solo release he mainly performs in the role of the singer and leaves the task of the instrumental parts to an abundance of sublime collaborators. Masterly recorded in various cities around the world and in many different situations the album lives particularly through its passion and its showers of excellent vocals … Yet another proof of the formal perfection of the songwriting of an artist who, in addition to the unquestionable practical skills, can guarantee a level of writing that only the best can achieve: To bow before such an artist is a duty, to enjoy his art a pleasure not to be denied.”
( 8 / 10 )
Darkroom Magazine – Roberto Alessandro Filippozzi (14. september 2013)
“Martin Hall returns … ready to blow away your senses: The modern classical music from Denmark by Martin Hall can be hard to describe. The new solo album by the versatile artist proves that once again. It mixes neo-classical moments with electronic experiments, ambient and atmospheric passages and clear, intoxicating singing – rocking, soulful and inspiring … Phasewide, Exit Signs includes an enormous range of styles and contributions. Be sure to check it out.”
Orkus Magazine – Manuela Ausserhofer (25. september 2013)
“A quiet, thoughtful and spherical album.”
( 7 / 10 )
Der Hörspiegel – Michael Brinkschulte (29. september 2013)
“Impressive: Phasewide, Exit Signs is an album that has matured within seven years and is a testament to creativity and sovereignty. And even though the album might seem reserved and intimate, it allows deep insights into what a brilliant artist Martin Hall is.”
Alternativ Musik – Tristan Osterfeld (1. oktober 2013)
“A rousing album.”
Music Scan – Daniel A. Rabl (3. oktober 2013)
“Dark and hypnotic: This is not music for the impatient, for listeners to whom music has to offer stable, attention-seeking attractions to please. Hall understands the award of forging strong tension, so when climax and resolution is expected, he remains calmly positioned and lets his music disappear, fade, until it ends somewhere in the void. You want to let yourself fall into this velvety bed of gentle sounds and brooding words only to find that there is no pliable mattress to catch you. Instead, there lurks something else – something bottomless. Art itself perhaps?”
( 12 / 15 )
Musik Reviews – Jochen König (17. oktober 2013)
“Danish artist Martin Hall strikes back with his first new solo-album in seven years. Conclusion: A poignant, but obscure experimental album that comes in a kind of cabaret format making it more accessible. Best songs: “Meth”, “Tin Music”, “Site Specific”.”
( 6 / 7 )
Side-Line Music Magazine – D.P. (17. december 2013)
Martin Hall: Vokal, dobro, guitar, bånd og keyboards
Othon Mataragas: Piano
Linus Carlsen: Piano
Johnny Stage: Guitar, mandolin, klokkespil og ringmodulator
Henriette Groth: Flygel
Ida Bach Jensen: Kontrabas
Eskild Winding: Harmonium
Peter Marott : Trompet
Mads Mathias (altsaxofon
Vincent Nilsson: Trombone)
Jakob Munck: Sousaphone
Esben Duus: Llilletromme og perkussion
Søren “Blackfoot” Frost: Stortromme og perkussion
Christian Skeel: Flygel, strygearrangementer
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Karoliina Koivisto: Soloviolin
Cathérine: Speak
Nele Devillé: Televox
Design: Kenneth Schultz
Foto: Territorium
Phasewide, Exit Signs er indspillet i en række forskellige storbyer (København, Montreal, London og Bruxelles). Pladen er præget af en tilbagevendende fornemmelse af rodløshed, hvilket understreges af den stedvist nærmest skitseagtige produktion, hvor indspilningsmetoderne bl.a. indebærer brugen af diktafoner og kassettebåndoptagere (en enkelt vokalindspilning er foretaget på et hotelværelse i Białystok i Polen). Selvom udgivelsen både musikalsk og tekstmæssigt bærer præg af en vis isolation, har de forskellige steder naturligvis sat deres tydelige præg på værkets endelige form.
Martin Hall gav ved udgivelsen ingen danske interviews, men skrev følgende noter om hver sang til Gaffa. Du kan også læse et modelleret uddrag af en samtale mellem Hall og billedkunstneren Christian Skeel:
I oktober 2013 blev albummet udgivet i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor det ligesom i Danmark blev modtaget meget positivt af både presse og brugere. I forbindelse med den europæiske lancering gav Hall bl.a. et interview til det store tyske musikmagasin Orkus Magazine, hvor han var en af oktobernummerets hovedfeatures. Du kan læse den engelske oversættelse af interviewet her.
I november blev Martin Hall indstillet til to af årets GAFFA-priser (i kategorierne “årets danske album” og “årets danske mandlige kunstner”). Yderligere kårede det polske site Nowamuzyka i december Phasewide, Exit Signs som årets album.
“Et gennemmusikalsk roadtrip med den altid så omskiftelige hr. Hall i foruroligende god form.”
( * * * * * )
Gaffa”Dragende skønhed og fintmærkende melankolsk desperation.”
( * * * * )
Jyllands-Posten“At lytte til Phasewide, Exit Signs er slet og ret en æstetisk oplevelse.”
( * * * * * )
Undertoner”Åndeløst smukt: Det er en fornøjelse atter at konstatere, at der ikke findes mange andre kunstnere som Martin Hall.”
( * * * * * )
Lydtapet”Lutter betagende 45 minutter. Noget af det smukkeste længe fra Halls hånd.”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende“Elegi for eros: Smukt og unikt.”
Politiken“Ekstremt nærværende.”
Information”På albummet her er det en fornøjelse at følge med.”
( * * * * * )
BT“One of the most important records of 2013. Outstanding.”
( * * * * * )
Nowamuzyka“Intoxicating.”
Orkus Magazine
IF POWER ASKS WHY
IF POWER ASKS WHY
ANDREA PELLEGRINI/TANJA ZAPOLSKI/MARTIN HALL
LP/CD
OKTOBER 2012
PANOPTIKON (OPTIK 25)
If Power Asks Why er et album fuld af (på tidspunktet for udgivelsen) nyskrevne Martin Hall-sange fremført af mezzosopranen Andrea Pellegrini og den klassiske pianist Tanja Zapolski. På indspilningerne medvirker også ensemblet Lydenskab.
Pladen er produceret af Martin Hall, og materialet er for størstedelen af numrenes vedkommende arrangeret af Alexander Zapolski, der også medvirker som førsteviolinist på albummet.
1. Dead Horses on a Beach (5:32)
2. Rather Quotable than Honest (3:36)
3. MILFs, Cum and Schopenhauer (4:07)
4. A Garboesque Leaning (4:21)
5. Feeling like a God (4:11)
6. The Stench of Your Pity (5:00)
7. Hope Is a Lack of Information (5:29)
8. Notes on Self-Destruction (4:26)
9. If Power Asks Why (5:40)
DEAD HORSES ON A BEACH
Dead horses on a beach
Red starfish at my feet
This used to be the place
Where we would hide away
The mirrors of the streets
The cafes where we’d meet
All places in the past
Where we would hide away
I used to believe
That there would be a way
I used to believe
That I would find a way
To cure this pain
Dead letters make up words
Scar tissue seals the hurt
This used to be the place
Where we would hide away
I keep running to the shore
I keep calling out for more
Blood-driven to the sand
To see it wash away
Keep running to the shore
To try to see your face
Keep running to the shore
Still trying to find a way
To cure this pain
Life doesn’t cease to amuse just because people die or get crippled
Neither it stops being sad just because someone laughs
Someone sing me a song
Somebody tell me a joke
Make me cry, make me bleed
Make me wake up and see that this dream ain’t for real
All these suicidal wrecks
These aristocrats of death
Keep running to the shore with me
The bodies at my feet
The horses in my dreams
Somebody take them away
Dead horses on a beach
Red starfish at my feet
This used to be the place
Where we would hide away
Keep running to the shore
Keep calling out for more
Blood-driven to the sand
To see it wash away
RATHER QUOTABLE THAN HONEST
Like a beacon in the gutter
Simulation’s your ideal
Rather quotable than honest
Seems to be the way you live
You tell me women fake their orgasms
Men entire relations
Well, I couldn’t really give a damn ‘bout your moral indignation
It’s a sign of constipation
Some Darwinian frustration
You apply divine intention
To your spontaneity
Even add a little reason
To the lack of sanity
You tell me women base their promises
Entirely on emotions
Well, you’re such a great authority
In all your self-indulgence
You’re so stupid it’s insulting
Even your clothing is revolting
Pardon my French
But you’re too lazy to be a nihilist
At best you’ll make a travesty
A tragedy that needs to be unzipped
You’re a male, but you’re a cunt
Second only to no one
Yea right, well take advice
The only thing that alcohol does not preserve for long is the state of dignity
I raise my hand
To swear a sacred oath, to make a toast
For wasted times, for blinded eyes
For tragedies and suicides
Yet the ride was my delight
It’s the story of my life
Oh God, I need advice
Yet, Freedom! yet thy banner, torn, but flying streams like a thunderstorm against the wind
MILFS, CUM AND SCHOPENHAUER
What a wonderful mixture of glamour and pain
In a room with the rich and the famous, the useless and vain
People reading each other like price tags, oh what a game
First the artist’s a painter that drinks, then a wino that paints
Give me MILFs and cum and Schopenhauer any day of the week
Give me white bread and dark beer to avoid more of this
Luciferian figures and shemales wherever you go
Plastic spoons on a table that’s covered with traces of snow
Someone lights up a swaggering reefer, look at him choke
Hear the sound of your brain cells go “pop” by the smell of the smoke
Better check the urban dictionary, the guy is out of hand
His excitement and vocabulary need coordinated plans
Remember that song
They used to play everywhere we went
At airports, in homes
From Zurich to Munich
Girls pulling off their panties
Yet they don’t
They leave you all on your own
Begging for mercy at the throne of the poster stand
From barbarity to decadence at incredible speed
Skip the whole state of civilization to suit current needs
Such a marvellous scientific study, it’s such a relief
‘Cause it proves what I’ve known all along:
That everyone – else – is a hypocrite
A GARBOESQUE LEANING
What a Garboesque leaning towards seclusion
What a glorious way to believe in yourself
What an elegant way to uphold your composure
Such erratic behaviour all veiled in a mist
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
Tongue-tired conversing
In Saturn draped autumns
No more kitchen sink dramas or sweet temptations
No more coloured belief in the way that you liked
All this Vaseline might get it on, but it’s filthy
It’s the caricature of a heart made of gold
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
Tongue-tired conversing
In Saturn draped autumns
Good-looking boys on runaway trains
Hiding their hard-ons with the same old phrase
Still cracking cheeks with wildfire smiles
Suggested behaviour in lingerie styles
There were bags and mags and crazy stuff
We drank some wine and we laughed a lot
We talked about all the glamour and pain
First Lana Turner and then Cheryl Crane
What a Garboesque leaning towards seclusion
What a glorious way to believe in yourself
What an elegant way to uphold your composure
Such erratic behaviour all veiled in a mist
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
FEELING LIKE A GOD
What is not worth saying is what you sing about
What is not worth believing is what you rant about
A failed suicide, you can’t get much lower than that
What is revenge but love caught with its trousers down
Can’t say that you love someone
Then rape them all ferociously
Yet that’s what people do all the time
Forgiveness might appear a little too extravagant
Behaving like a pig while feeling like a god
Feeling like a god
Better to be hated for all of the things you are
Than appreciated for what you are not
Oh vanity, it’s the uncertainty of arrogance
All very cultural, ’cause really nothing’s going on
Can’t say that you love someone
Then rape them all ferociously
Yet that’s what people do all the time
Forgiveness might appear a little too extravagant
Behaving like a pig while feeling like a god
Feeling like a god
What is the perfect pleasure?
Exquisite in its nature
Yet it never satisfies you
Scratch in the surface, you’ll only find a little more
Is there a difference – artist, criminal or whore?
A sympathetic worn-out understanding of living
Won’t get you anywhere, not anywhere at all
Yet you’re feeling like a god
THE STENCH OF YOUR PITY
Don’t make me suffer the stench of your pity
Don’t make me suffer the sound of your voice
Don’t make me embarrassed on behalf of your conscience
Don’t make me offer you any way out
You made me feel so obsolete
You made me feel so incomplete
Half socialite, half necrophile
You only desire what you despise
So absent-minded it seems contemplative
So absent-minded it seems all profound
Convincing the public of your noble nature
Taking advantage of naïve rebounds
Dove of delight, pigeon of peace
Relieving yourself on all you meet
All high and dry, up in the sky
The smell of your piss all over me
HOPE IS A LACK OF INFORMATION
Hope is a lack of information
A spirit of temptation
A flicker inside of each heart
Even though you don’t believe it
Still you’re goaded on to seek it
Revolted by all of its claims
Hope is the absence of summation
Disregarded calculations
A whimper inside of your heart
Though you might want to believe it
It will fail you when you need it
Someone is said to have died for the sake of your lies
Well, be my guest – what a feast, what an armoured belief
Bring out your credos and songs, your perverted mischief
All these excessive delights make you cry like a child
I need to see nothing else than the look in your eyes
It’s so pathetic, my God, it makes me puke at the sight
What does it do to you?
Making a fool of you!
Look what it does to you
Where is the love – and the beauty, the truth we all seek?
But in the mind of the stupid, the feeble and weak
It makes me sick to my stomach, my bones and my core
To see you drool in delusion while begging for more
To see you high as a kite on sedated beliefs
Just a sick little junkie in search of relief
Don’t lay your hands on me!
Hope is leprosy!
Stay away from me
Filthy leprosy
Hope is a lack of information
A mere interpretation
A flicker inside of your heart
NOTES ON SELF-DESTRUCTION
Self-destruction remains
The quickest way to regain
Control over your destiny
It’s so blatantly clear
Give me a rule and I’ll break it
Show me a fool and I’ll shake ’im
Erratic censorship rules
An angry ass ridicules
Time to burn off some fuel
Do-re-mi-pla-ce-bo
Baby, mama, girl, ho
Could you please make up your mind?
Your metaphorical ass kicking is going nowhere
It’s surely not as in Santa comes to town
It’s all men imitating women
Women imitating men
People are imitating other people’s lives
Without the caricature of yourself where would you hide?
I’m gonna tear your playhouse down
So whenever in pain
Self-destruction’s the game
You’ll fake your way into history
Though you’re only a parody
It’s all a matter of spleen
Of downright dirt, be obscene
There ain’t no easy way out
You rave and twist and you shout
Gonna go down real loud
Do-re-mi-pla-ce-bo
Baby, mama, girl, ho
Could you please make up your mind?
Your metaphorical ass kicking is going nowhere
It’s surely not as in Santa comes to town
It’s all men imitating women
Women imitating men
People are imitating other people’s lives
Without the caricature of yourself where would you hide?
I’m gonna tear your playhouse down
Let’s turn the light off now
Let’s pass the night on now
In just a little while
We’ll reach the midnight hour
IF POWER ASKS WHY
If power asks why
Then power is weakness
If silence is shy
Then silence is cheap
For so long
I’ve seemed to manage this role
Consider
How do you short-circuit control?
High status women
And narcissistic men
Articulated
They do it all again
Salon des Refusés
Depressingly out of date
If power asks why
Then power is weakness
If power abides
Then power is lost
To conquer
You need to silence the prey
Relentless
There’s nothing left here to betray
A lover’s rental
Don’t get too serious
If sentimental
You’ll get delirious
Salon des Amateurs
Such a despicable waste
A vague embarrassment at play
Profound desires came too late
Cosmetic changes all the way
The comfort zone of silent hate
A female victim once again
Innocence caught by the male gaze
Such an ambiguous display
Enacted by a renegade
She’s nodding tentatively towards you
Recalling how she once adored you
She’s running out of social graces
She’s running out of fitting phrases
A figure carved out by uncertainty
It’s the veneer of jaded hostility
Just an illumined hunger admiring itself
She’s out of breath
”Te med eddike: Fremragende melodisk materiale og glimrende arrangementer. Nej, der er ikke mange, og slet ikke herhjemme, der i disse tider kaster sig ud i musikalske udfoldelser som disse, men dette her er vellykket fra ende til anden.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (27. september 2012)
”Et mesterligt hovedværk!”
P6 Beat – Anders Bøtter (1. oktober 2012)
”Guderne, og vi andre, skal vide at Martin Hall altid er gået egne veje – og helst de veje som ligger uden for kortets ramme … altid interessant, når der er nyt fra denne ener.”
Lydtapet – Peter Krogh (2. oktober 2012)
”Jeg synes, den er fantastisk! Meget burlesk, P.J. Harvey møder Marlene Dietrich … modigt i en dansk sammenhæng. Jeg har ikke hørt noget der minder om det.”
DR2’s Smagsdommerne – Leonora Christina Skov (4. oktober 2012)
”Det er en vildt god plade. At man tør være så ambitiøs omkring en udgivelse, det synes jeg, er enormt sejt, og det er virkelig flot.”
DR2’s Smagsdommerne – Kresten Osgood (4. oktober 2012)
“Punk and circumstances: Musikken står længe og vibrerer i luften – også efter at man har foldet ørerne sammen. For Halls sange i klassiske kjoler er som tatoveringer i hjernen. Men er de en slags Schuberts Lieder? Nej, og dog … Resultatet er et lækker-dekadent univers.”
Berlingske Media – Elisabeth Saugmann (9. oktober 2012)
”En hidsig kommentar til vores kultur.”
P1 Kulturnyt – Claus Vittus (10. oktober 2012)
”Hall iscenesætter som den musikalske auteur på eminent vis dynamikken mellem Zapolskis skarpt smældende anslag og Pellegrinis snart ekstatiske, snart hvislende kolde stemme i ni sange af lige dele lied og cabaret, pop og perversion. Vi er langt fra rockens autenticitetshunger i en række maskespil, der kækt iklæder især tidens kønsdebat en sært anakronistisk dragt af Weimar-tidens Berlin og fransk symbolisme … fortvivlende skønhed der er værd at give videre til de efterfølgende generationer.”
Information – Rasmus Steffensen (17. oktober 2012)
”Det er ikke pop, det er slet ikke jazz, det er simpelthen Martin Halls dekadente, syrede og syrlige univers … Outreret? Excentrisk? Ja …”
Fyens Stiftstidende – Mikael Krarup (29. oktober 2012)
”Man bliver som lytter smidt direkte ud over afgrunden på albummet If Power Asks Why, som er frugten af et samarbejde mellem pianisten Tanja Zapolski, mezzosopranen Andrea Pellegrini og endelig Martin Hall, som har skrevet og produceret de ni sange. Det spænder ikke stille af. Og åbner lige på kanten til kaninhullet med den urovækkende ”Dead Horses on a Beach”, hvor Pellegrinis varme og fortryllende klang kan få isbjerge til at smelte. Hun er albummets styrke, og helt vidunderligt er det, når hun på ”Feeling Like a God” synger flerstemmigt med sig selv.”
Politiken – Pernille Jensen (9. december 2012)
“Andreas Pellegrini, Tanja Zapolski und Martin Hall präsentieren mit If Power Asks Why ein handwerklich starkes Album.”
Kulturterrorismus (10. december 2012)
“Es ist anders, interessant und doch irgendwie luftig leicht, ohne einen tiefen Anspruch missen zu lassen. In unserer schnelllebigen Zeit schafft es Martin Hall sehr kunstvoll, daß man innehält und gebannt zuhört. Wann kann man das über eine neue Platte schon sagen?“
( 8 / 10 )
Music Scan (20. december 2012)
“If Power Asks Why is a release that is one you don’t hear every day. It will attract a wide variation of audience when it spreads, from the female metal voices fans to gothic fans, to fans of classical music. Give yourself the opportunity to be amazed and get this release.”
Tempelores – Sabine van Gameren (11. februar 2013)
”Genuinely thrilling … Give it a chance, it’s definitely worth it.”
Santa Sangre Magazine (5. marts 2013)
“Behind this output there is an enormous attention to detail and, above all, a strong vision. And the results are more than tangible: The talent we keep hearing about is real and not the result of some kind of hype artfully constructed … Moments like “MILFs, Cum and Schopenhauer” with its histrionics and groove to the sublime strings, the airy “Feeling like a God” or the passionate and intimate “Notes on Self-Destruction” emphasize the whole range and experience of this amazing congregation of Danish artists.”
( 8,5 / 10 )
Darkroom Magazine – Roberto Alessandro Filippozzi (6. marts 2013)
“Regardless of his past and affiliations with large labels, Hall has always seemed to be a relative outsider in the business end of the music world — a fact which, over the years, has eventually culminated into the climactic If Power Asks Why … Unique.”
( 4,75 / 5 )
Heathen Harvest – Sage (27. maj 2013)
“The thing that gets me about this album is the simple fact that the songs are so gorgeous, and yet the lyrics so hysterical and so biting that you really question what you’re listening to … This is definitely a rare album. I keep coming back to it with a twitch in my eye, because this really just should not work at all. Yet, the trio has made it work wonderfully, without a doubt, in every sense. I can wholly recommend this album to everyone who comes across my path; it’s an ironic self-enlightenment course with tasteful music on the side, able to make fun of itself and the world around it. This is not something you want to miss.”
( 9,5 / 10 )
Brutal Resonance – Steven Gullota (18. august 2013)
Nomineret til P2-prisen 2013 i kategorien ”Lyt til Nyt”
Andrea Pellegrini: Mezzosopran
Tanja Zapolski: Flygel
Alexander Zapolski: Førsteviolin
Anja Zelianodjevo: Andenviolin
Grigoriy Khodos: Bratsch
Mette Spang-Hanssen: Cello
Ida Bach Jensen: Kontrabas og strygere
Thea Vesti Pedersen: Akustisk guitar
Eskild Skovbakke Winding: Perkussion, harmonium og perkussivt klaver
Johnny Stage: Elektrisk guitar, mandolin, autoharpe og sitar
Ketil Duckert: Trompet og flygelhorn
Hans Nybo: Fagot
Martin Hall : Music box, tapes og detaljer
Design: Kenneth Schultz
Foto: Robin Skjoldborg
If Power Asks Why består af en række flygelbaserede “hybridlieder”, en samling rendestenssange med havudsigt, hvor titler som ”Hope is a Lack of Information”, ”Rather Quotable than Honest” og ”MILFs, Cum and Schopenhauer” måske kan være med til at give en indikation af projektets lyriske åre.
Der er tale om et værk fuld af affektbårne indsigelser mod tidens kulturelle imperativer – om en serie både højstemte og bramfrie kommentarer til tidens centerløse kønsrolledebat og standardiserede begærsparametre.
Andrea Pellegrini har hen over de senere år markeret sig som en af landets mest efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner og bl.a. modtaget Musikanmelderringens Kunstnerpris. Tanja Zapolski har ligeledes høstet stor ros som solist ved koncerter med de fleste store danske symfoniorkestre og er i den forbindelse blevet tildelt Victor Borges Musikpris. Hall og Pellegrini har tidligere samarbejdet på plader som Camille (2002), Das Mechanische Klavier (2004) samt Hospital Cafeterias (2009), hvorimod det er første gang, at Hall arbejder sammen med Zapolski.
If Power Asks Why blev udsendt som vinyl-lp, cd og download. Albummet modtog produktionsstøtte fra Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Musikerforbund.
Pladen var yderligere nomineret til P2-prisen 2013 i kategorien ”Lyt til Nyt”.
“Dette her er vellykket fra ende til anden.”
( * * * * * )
Gaffa”Martin Hall iscenesætter med bravour mezzosopranen Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski i maskespil af klassiske lieder og pervers pop.”
Information“Et mesterligt hovedværk!”
P6 Beat”Fantastisk! En vildt god plade.”
DR2’s Smagsdommerne”Et lækker-dekadent univers.”
Berlingske Media”Pellegrinis varme og fortryllende klang kan få isbjerge til at smelte.”
Politiken”Give yourself the opportunity to be amazed and get this release.”
Tempelores”Genuinely thrilling … Give it a chance, it’s definitely worth it.”
Santa Sangre Magazine“Unique.”
Heathen Harvest“Gorgeous … This is not something you want to miss.”
Brutal ResonanceNomineret til P2’s “Lyt til Nyt”-pris 2013
HOSPITAL CAFETERIAS
HOSPITAL CAFETERIAS
MARTIN HALL
CD
FEBRUAR 2009
PANOPTIKON (OPTIK 15)
På albummet Hospital Cafeterias arbejder Martin Hall sammen med en række gæstesolister og samarbejdspartnere som Claus Beck-Nielsen Memorial, Else Marie Pade, Knud Odde og medlemmer af Efterklang.
Ved sin udgivelse modtog albummet stor ros i pressen. Med sin blanding af klassisk og elektronisk musik, opera og recitation, havde Hall iflg. flere anmeldere ikke alene genopfundet sig selv, men, hvad mere væsentligt var, skabt et værk af blivende betydning.
Læs eventuelt Ralf Christensens eller Kim Skottes anmeldelser i hhv. Information og Politiken.
1. – (0:39)
2. 40 Versions of the Time Before (2:38)
3. Das Doppel Meiner Selbst (2:15)
4. No Thanks and Then Some (2:28)
5. Eden Cinema (0:59)
6. So Much for Nothing (1:35)
7. Lied Zwei (3:03)
8. P.O. (2:36)
9. Lavender Grey (3:37)
10. Tinfoil (3:36)
11. Wohnung (2:58)
12. Brother Spare a Moment (4:13)
13. Soft Tissue Damage (3:10)
14. Sob Story (3:46)
15. Wartesaal (1:56)
16. At The Lido (Helium High) (2:31)
17. A Case of Epic Needs (2:46)
18. Nætterne er så Lyse (3:09)
40 VERSIONS OF THE TIME BEFORE
Falling asleep on a long distance flight
The images in the still of the night
A scent of waste
The sight of your face
A flicker of uneasiness
Will I be able to forget now?
Nurses and young girls in a row
How can I ever let you go now?
Like 40 versions of the time before
The ballerinas at my feet
The connoisseurs out in the street
Oh you mean nothing to me
Just try to tell yourself the tale again
You tell yourself it’s all the same again
The city lights that came alive
The stars that fell down from the sky
You turned around within the light
Your skin so frail and lily-white
The centre of the Western world
A glamorous confusion zipped
Upon the parting of your lips
Intangible as every breath
As inescapable as death
Oh it means nothing to me
NO THANKS AND THEN SOME
Young, thin and already faded
A whispering shine
Boats drift along silent rivers
Fall from the sky
No thanks and then some
It’s too far away
No thanks and then some
Your sentimental waste
Clean like a face in the morning
Lips made of air
Cream-coloured light falling gently
But nobody’s there
EDEN CINEMA
There’s a silent craving
In the ballroom of your eyes
Like a face map of desire
I don’t know what more to find
In tomorrow’s tabloids
Down in Eden Cinema
Run around in circles
Never seem to find the place you are
SO MUCH FOR NOTHING
I know a girl with a smile on fire
Dressing up like a memory
Never seen the things she’s hiding
Hope I’m not one of them
So much for nothing
Is all I hear her say
So much for nothing
Feeling so
Feeling sad
LIED ZWEI
Sad whisper
Told unforgiven
Lied towards
I reflected yours
At all to feel
This too has caused
Curse of need
Sand of bleeding
Painful doubt
Lies of love
They have killed me beneath me
Nor likely
Reach for fall
I will not fall
High will save
Gutter’ish feel
You have to kneel
Before and for
Nothingness doomed
Sweet-lain or dried
Conquership or
Conquered emotions
Would you lie to me?
P.O.
I’ve seen your face a thousand times
I’ve seen you hide within the crowd
I feel you run within my blood
But dreams are never quite enough
Not enough
All I want to believe in
Is the look in your eyes
All I want to believe in
Is your sigh
Let me stay here forever
Let me stay here tonight
Let us stay here together
For a while
No one knows you better than me
No one knows you better than me
TINFOIL
Her skin is like tinfoil
She glitters and breaks
Hand-written silver
The lines that she makes
If she didn’t say so
I wouldn’t believe her
If she didn’t say so
I’d feel no relief
A case of symmetry
Between her heart and me
Where I want to be
Is by her side
A case of symmetry
Between herself and me
Where I want to be
Is by her side
WOHNUNG
Die Wohnung war stockdunkel. Ich schaltete eine Lampe an. Ihre Lider waren schwer, entzündet wegen Schlafmangels; sie betrachtete mich mit äußerstem Misstrauen. Die kleinen Bewegungen ihres Kopfes erinnerten mich an diejenigen einer Kuh an einem Zaun, und ihres Blickes bestechlicher Glanz erfüllte mein Herz mit Traurigkeit.
Die Stimme war die einer Fremden. Sie sprach zu mir wie zu einem sechzigjährigem Mann, obwohl ich damals erst 37 Jahre alt war.
Ihr Ton war voller Unterstellungen, es war schwer, die Bedeutung der Wörter zu unterscheiden. Vielleicht war es der Wein, vielleicht der Inhalt.
Längst war alle Feinheit, Finesse dem Verschleiß der Gewohnheiten gewichen.
BROTHER SPARE A MOMENT
Brother spare a moment
Sister lend an ear
People show compassion
For the cross I bear
No one seems to notice
No one seems to care
For the broken-hearted
Lovers in despair
Say you feel it too
You sentimental fool
Don’t you know it’s true?
Every word I’m telling you
Brothers born as strangers
Brothers born to hate
Goaded on like creatures
Drained of any faith
How I want to free them
Set their souls alight
Turn their rage and fury
Into battle cries
Don’t you know it’s true?
Living by these bullring rules
Say you feel it too
Stranded on a ship of fools
Don’t you know it’s true?
We’re sentimental fools
Say you feel it too
Come and share my lonely view
SOB STORY
Hide away
With somebody else by my side
It could have been anyone
It could have been you
A moment ago
Whatever you do
Whatever you say
It won’t be the same
Just won’t be the same
For someone like you
It’s all just a game
I guess it’s always the same
Whatever the stakes
It’s a reason to fail
A reason to hate
WARTESAAL
Das bemalte Gesicht mit der kessen Gangart lachte wieder laut und körnig auf. Gut versteckt in einem Kamelhaarmantel mit Perlmuttknöpfen wirkte sie gleichzeitig zerbrechlich und heiter. Das Licht im Wartesaal, braun wie Suppe, bedrückte sie offenbar, denn wie eine schuldbewusste Verrückte murmelte sie jetzt unzusammenhängendes Zeug über alles und nichts, besonders Letzteres.
Aus der Sicht eines Filmkritikers war ihre Leistung unvergleichlich.
AT THE LIDO (HELIUM HIGH)
Blue eyes, blue eyes
Blue like all of the sky
Blue eyes, blue eyes
Climb your helium high
All unbroken
Windows open
Blow you out
Climb the airwaves
On the staircase
Sliding down
Blue eyes, blue eyes
Feel the needles and pins
Blue eyes, blue eyes
Don’t know where to begin
A CASE OF EPIC NEEDS
Sad and stupid
Perverted Cupid
An undisputed case of epic needs
Parade the frozen
Conceal the broken
Just a token of my epic needs
Never thought I’d ever feel the same
No rhyme or reason will capture this feeling
She said “free all angels”
With a nervous laughter
In the still of night
Did she ask me?
Did she love me?
I guess I’ll never know
Forever
The painted smiles and the sweet delight
It’s over
Falling like rain
All over again
Still awake in the morning
”Hospital Cafeterias er, som titlen antyder, i den tungere ende af Martin Halls repertoire, hvor han dyrker de mere dystre stemninger i en række vidt forskellige kompositioner, der går målrettet efter den kunstneriske udfordring … Martin Hall betegner selv albummet som en moderne salonplade, hvilket er en ganske rammende betegnelse for de små kompositioner og tyske recitationer. Musikalsk blander han nemlig de forskellige genrer på sin egen typiske facon … et spændende og lidt besværligt indblik i en ikke helt almindelig kunstners verdensbillede.”
( * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (1. februar 2009)
”Martin Hall er kunstner med stort K – og en ivrig dyrker af det kompromisløse og autentiske udtryk, hvilket gentagne gange har affødt eksperimenter fra første parket i de mørke afkroge i den romantiske kunstners sind … Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … De klassiske arrangementer løftes ind i en moderne virkelighed, der gør, at lytteren hele tiden bliver holdt til ilden … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue – Michael Hedelain (2. februar 2009)
”Storslået: Stemningen er dyster og melankolsk, men udtrykket skifter undervejs fra storslåede strygerarrangementer til roligt klaverakkompagnement og recitationer. Hall skifter mellem at være patient, kirurg eller blot besøgende ved enten selv at stå for kompositionerne, arrangere andres kompositioner eller dissekere virkeligheden og sætte den sammen igen som i montagen “Nætterne er så lyse”, der afslutter et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
MetroXpress (2. februar 2009)
”Som at træde ind i et ubestemmeligt teater; sært og sofistikeret (surprise!). Opera, strygere, electronica og meget mere fremført af Hall og et hav af gæstemusikere … glimrende.”
KBH – Henrik Nilsson (2. februar 2009)
”Martin Hall komponerer endnu et rigt æstetisk kapitel i sin fortsatte føljeton … højstemt, kølig kammerpop.”
Ekstra Bladet – Thomas Treo (2. februar 2009)
”Martin Hall viser sig fra sin sværest tilgængelige side på nyt album: Der er langt fra den humoristiske smagsdommer Martin Hall til den kompromisløse kunstner Martin Hall.”
Jyllands-Posten – Kasper Schütt-Jensen (6. februar 2009)
”Alt andet end fredagsunderholdning for hele familien: Hospital Cafeterias er 80’er-boheme uden håndtag i en salatskål af tysk lyrik, stakåndede telefonsvarerbeskeder og a cappella. Det er svært ikke at lade sig drage af de flimrende og knitrende lydbilleder, og Hall leverer flere fine kompositioner, der stille og roligt kommer sin lytter i møde … en ganske intim musikalsk oplevelse.”
Fyens Stiftstidende – Niels Nørgaard (8. februar 2009)
”Bedste album siden 2001: Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring. Hospital Cafeterias er ikke pop og glemsel, men kunst og hukommelse … Hall synes at danse en helt ubesværet vals gennem det minefelt, der er vores kultur. Imens han valser med stor elegance rundt, helt uskadt, detonerer minerne om ørerne på os. Og hvilken frydefuld larm det er.”
Information – Ralf Christensen (9. februar 2009)
”Mættede stemninger via strygere, stemmer og elektronik.”
Berlingske Tidende – Jeppe Krogsgaard Christensen (11. februar 2009)
”Enestående: Hospital Cafeterias er noget andet. Tableauer iscenesat som flimrende lydbilleder. En slags sjælelige rusbilleder flimrende på trommehinden via spøgelsestelefoner, europæisk togrummel og electronica knitrende som nutidens ektoplasma. Det starter med ensom stemme, og det slutter med en ensom stemme. Stemmer i natten famler efter kontakt, men rummet er stort og hospitalskorridorerne endeløse … I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)
“Hospital Cafeterias er tidskrævende og kompleks musik der fordrer en rummelig lytter parat til lidt af hvert. Grandiost og generøst tænkt, komponeret og udført, men samtidig et sandt sansebombardement der spreder sig til kompassets fire verdenshjørner … er det en megalomans mesterværk? Mens jeg fortsat undres drysser 4 (ud af 5 mulige) stjerner ned fra himlen.”
( * * * * )
Skopet – Martin Loft (12. februar 2009)
”Der er ikke noget som helst almindeligt eller populistisk over Martin Hall. Han skaber værker og universer, ikke kun musikstykker. Hans nyeste udspil Hospital Cafeterias er ikke nogen undtagelse. Det er nærmest mere performance kunst end ”bare” ren musik … man har været vidne til en ekstraordinær og spektakulær oplevelse, få er i stand til at skabe, og som man som lytter ikke ville have været foruden. Det er smukt, interessant, syret og smertende på samme tid som det er afslappet og boudoir. Wow!!!!”
( * * * * )
Voxhall – Karina L. Andersen (17. februar 2009)
”Desolaten Atmosphäre und desperaten Intensität.”
Grenzwellen (18. februar 2009)
”Halls nye album Hospital Cafeterias er en smuk samling af vignetter. Den klassiske musiks udtryksform tvinges ind i en eksperimenterende avantgarderock, der dirigeres af en moden hånd. På sin vis ikke helt ulig den gamle crooner Scott Walkers senere års vals med europæisk kompositionsmusik, men tydeligvis et helt andet udtryk. Det er intentionen og ambitionen, der ligner. Resultatet er smukt … På alle tre album (jf. den samtidige genudgivelse af Random Hold fra 1996 og Apparently All The Samefra 1984, red.) er der samme fornemmelse af store ambitioner og alvor: En højstemthed og alvor, der hele tiden strækker sig mod nye mål. Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner, Kim Elgaard Andersen (28. februar, 2009)
“Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini (12. marts 2009)
“Alle virkemidler er i brug, og genrekarrusellen snurrer på Martin Halls seneste cd. Den er mørk uden at være dyster, mystisk men også fredfyldt: I sandhed et flot konglomerat af noget af alt det, som Martin Hall har beskæftiget sig med … en meget gennemført cd.”
P2/Lyt Til Nyt – Max Fage-Pedersen (13. august 2009)
”Det er altid svært at vide, hvor man har Martin Hall, der musikalsk har spændt helt fra den avantgardistiske postpunk i de tidlige år til intim pop på Random Hold og mere kompositionsmusik-orienterede værker som Das Mechanische Klavier. Hospital Cafeterias er et af de mere eklektiske af Martin Halls album, hvilket blandt andet antydes i form af de mange mere eller mindre prominente gæsteoptrædener, men lægger sig dog stadig i forlængelse af de seneste udgivelser. Højdepunkter tæller blandt andet den utroligt smukke ”P.O.”, den strygerdominerede ”40 Versions of the Time Before” og den nervepirrende telefonsvarerbesked-møder-ambient-musik ”Nætterne Er Så Lyse”.” (# 5 på album top 10 over årets bedste plader)
Transmission – Tobias Bendixen (12. januar 2010)
“Hall åbnede årtiet med den barokke og mesterlige Metropolitan Suite og lukkede det med den ikke mindre barokke Hospital Cafeterias. Der er en opsummerende fornemmelse på pladen, men samtidig en afventende tone, der netop indkredses i titlens frysende limbo. Hall har med skiftende held tidligere udgivet plader, hvor han taler gennem et kor af musikalske gæster. Aldrig er den strategi dog lykkedes så tilfredsstillende som på Hospital Cafeterias, hvor gamle kendinge og nye stemmer tager del i dødedansen på hospitalsgangen, mens Hall med sikker sans for gruens æstetik trækker i de musikalske tråde. Uden tvivl et hovedværk i Halls i forvejen imponerende produktion.“
Geiger – Rasmus Steffensen (2. februar 2010)
Andrea Pellegrini: Mezzosopran
Casper Clausen: Vokal, keyboards
Christian Skeel: Flygel
Claus Beck-Nielsen Memorial: Vokal
Else Marie Pade: Elektronik
Herbert Zeichner: Stemme
Johnny Stage: Guitar
Katja Andersson: Vokal
Knud Odde: Vokal
Marcel de Sade: Flygel
Martin Hall: Vokal, elektronik instrumenter
Mikkel Meyer: Keyboards
Miss Fish: Vokal
Sara Fiil: Vokal
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Volkmar Zimmermann: Guitar
Design: Kenneth Schultz
Photo: Territorium
Hospital Cafeterias er blevet beskrevet som en salonplade – som et uvejr af sammenstød, idéer og ord, der ikke skeler nervøst til genkendelighed eller forståelighed. Flere sange og recitationer foregår på tysk, og partiturmusikken indtager en central rolle på pladen. Der insisteres på klangrum og traditionel finkultur, kunst og hukommelse frem for øjeblikkelig lindring … kulturarven klynker efter luft.
Som Kim Skotte skrev i Politiken, hvor pladen ved sin udgivelse modtog fem stjerner:
”Tableauer iscenesat som flimrende lydbilleder. En slags sjælelige rusbilleder flimrende på trommehinden via spøgelsestelefoner, europæisk togrummel og electronica knitrende som nutidens ektoplasma. Det starter med ensom stemme, og det slutter med en ensom stemme. Stemmer i natten famler efter kontakt, men rummet er stort og hospitalskorridorerne endeløse.”
Videoen “P.O.”, der er lavet af modefotografen og designanalytikeren hansen-hansen.com, var albummets første video, et nummer hvor Martin Hall samarbejder med Else Marie Pade.
Videoen blev allerede et par dage efter premieren bandlyst af YouTube og efterfølgende fjernet fra sitet pga. dens ”anstødelige indhold” – noget der set med nutidens øjne kan synes lidt ironisk, især eftersom samtidige videoer, der indeholdt henrettelser af civile eller gennemsnitlig popsexistisk fornedrelse, ikke forårsagede nogen censur.
Oversigten over de primære bidragsydere er:
1. “ – ” (Anonym)
2. “40 Versions of the Time Before” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
3. “Das Doppel Meiner Selbst” (Claus Beck-Nielsen Memorial feat. Christian Skeel)
4. “No Thanks and Then Some” (Martin Hall feat. Mikkel Meyer)
5. “Eden Cinema” (Andrea Pellegrini)
6. “So Much for Nothing” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
7. “Lied Zwei” (Sara Fiil feat.Volkmar Zimmermann og Mikkel Meyer)
8. “P.O.” (Katja Andersson feat. Else Marie Pade)
9. “Lavender Grey” (Knud Odde)
10. “Tinfoil” (Martin Hall feat. Christian Skeel)
11. “Wohnung” (Herbert Zeichner feat. Casper Clausen)
12. “Brother Spare a Moment” (Andrea Pellegrini)
13. “Sob Story” (Martin Hall feat. Miss Fish og Mikkel Meyer)
14. “Soft Tissue Damage” (The Vista Dome Ensemble)
15. “Wartesaal” (Herbert Zeichner feat. Johnny Stage)
16. “At The Lido (Helium High)” (Andrea Pellegrini feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
17. “A Case of Epic Needs” (Martin Hall feat. Marcel de Sade)
18. “Nætterne er så Lyse” (Anonym)
Pladen er skrevet, arrangeret og produceret af Martin Hall med følgende undtagelser:
“Das Doppel Meiner Selbst”: Tekst af Claus Beck-Nielsen Memorial, pianosekvens skrevet af Christian Skeel. Arrangeret af Martin Hall. “No Thanks and Then Some”, “Sob Story” + “Nætterne er så Lyse”: Elektronisk post-produktion af Mikkel Meyer. “So Much for Nothing” + “Tinfoil”: Orkesterarrangement skrevet af Christian Skeel. “Lied Zwei”: Guitar-arrangement skrevet af Volkmar Zimmermann, vokal fortolkning af Sara Fiil. Original indspilning foretaget af Peter Helms, post-produktion og remix af Mikkel Meyer. “P.O.”: Modulationer udført af Else Marie Pade. Arrangeret af Martin Hall. “Lavender Grey”: Original sang skrevet af Knud Odde, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung”: Musik skrevet af Casper Clausen, mixet af Mads Brauer. “Brother Spare a Moment”, “Lavender Grey” + “Wartesaal”: Guitar spillet af Johnny Stage. “Soft Tissue Damage”: Skrevet af Martin Hall og Ole Hansen, arrangeret af Ole Hansen. “Wartesaal”: Musik skrevet af Johnny Stage. “A Case of Epic Needs”: Flygelarrangement af Marquis Marcel de Sade, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung” + “Wartesaal”: Tysk oversættelse af Herbert Zeichner.
Videoen til “40 Versions of the Time Before” er optaget i forbindelsen med den soiré, der blev afholdt hos Markis Marcel de Sade på udgivelsesdagen.
“Enestående: I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken“Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue”Bedste album siden 2001 … Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring.”
Information“Sjældent har Hall været mere vedkommende.”
Geiger“Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner“Storslået!”
( * * * * * )
MetroXpress”Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini