VINYL
SERVICES RENDERED
SERVICES RENDERED
MARTIN HALL
12″
SEPTEMBER 2018
PANOPTIKON (OPTIK 55)
Fredag den 21. september 2018 udsendte Martin Hall sin første nyskrevne sang i fem år, nummeret ”Services Rendered”. Titlen er udgivet som 12”-single og har endnu en ny sang som B-side, “Not Amused”. Pladen udkom kun i et begrænset vinyloplag, men er blevet gjort tilgængelig på alle større digitale platforme (Spotify, iTunes, Amazon m.m.).
”Services Rendered” er indspillet med pianisten Eskild Winding og arrangeret for strygere af Andreas Bennetzen. Der er tale om en både dramatisk og følelsesladet sang, der viser Hall fra sin mindst tilknappede side. Nummeret kan i korte træk beskrives som en solid tilbagevenden til form efter flere års fravær som aktiv sanger og sangskriver.
1. Services Rendered (4:02)
2. Not Amused (2:35)
SERVICES RENDERED
All these beauty queens and cavaliers
Shimmering beneath the chandeliers
Considerate seems a fitting phrase
When you’ve lost your way and you’ve lost your grace
At first, at last
Services rendered will always make you feel
All high, all low
As you try to let it go
Just a street away the world begins
For a moment you can hear its beckoning
Used to go to admire the view
But got so tired of watching without you
At first, at last
Services rendered will somehow make you feel
All high, all low
As you try to let it go
All of the world in her eyes
As she passes and walks by
With a gaze full of shame
Still you’d do it all again
At first, at last
Services rendered will always make you feel
All high, all low
You know you have to let it go
NOT AMUSED
Guess I’m not amused
Waiting for a cue
Feeling crowded and sore
Like so many times before
It lingers on
This haunting wrong
Such a squalid sadness
First response, embedded
Lovers’ talk and pillow cries
This hesitation never dies
It’s always been the same
Never seems to fade
The centre won’t hold
Even this feeling runs cold
I suppose
Martin Hall: Vokal
Eskild Winding: Flygel
Tinne Albrectsen: Violin
Gustav Ranum: Violin
Nicolaj Møller Nielsen: Bratsch
Live Johansson: Cello)
Andreas Bennetzen: Kontrabas
Linus Carlsen: Trædeorgel, guitar og flygel
Cathérine: Speak
Design: Kenneth Schultz
Foto: Shoshan
Johnny Stage har stået for indspilningen af ”Services Rendered”, og nummeret er mixet af Thomas Li. B-siden ”Not Amused” er blevet til i samarbejde med Linus Carlsen. Mastering foretaget af Thomas Li.
Videoen til ”Services Rendered” er filmet af Robin Skjoldborg og Staal Film.
Pladen er udgivet med støtte fra DPA/Kodas kulturelle midler, og indspilningsprocessen er blevet assisteret af Dansk Komponist Forening.
A BRIEF SUMMARY
A BRIEF SUMMARY
MARTIN HALL
LP/CD/MC
MAJ 2018
PANOPTIKON (OPTIK 50)
I forbindelse med sit 40-årsjubilæum som udøvende musiker udsendte Martin Hall fredag den 4. maj 2018 albummet A Brief Summary, en retrospektiv udgivelse med flere nyere indspilninger, bl.a. singlen og videoforløberen ”Lesser Gods”. Et andet nyindspillet nummer er ”Semi”.
Albummet gik meget overraskende direkte ind som #2 på den officielle danske vinylhitliste i uge 19 (2018) — Martin Halls højeste hitliste-placering nogensinde.
1. P.O. (2:36)
2. St. Petersburg Notes (4:04)
3. Lesser Gods (4:11)
4. A.S.A.P. (1:51)
5. 40 Versions Of The Time Before (2:41)
6. Semi (3:46)
7. Minor Frame (2:42)
8. Ash And Lemon Water (3:09)
9. Tu Es Mon Image (7:00)
10. Tout Le Monde (1:32)
11. Plaza Flesh (2:33)
12. Muted Cries (4:17)
13. Interim (1.46)
14. Cue (3:20)
15. Emblematic (2:21)
16. Exit Signs (4:55)
17. Sob Story (3: 39)
18. Pantomime (3:38)
19. Schwund (1:46)
20. Meth (8:20)
21. Mimic (4:28)
22. Replicator (2:46)
P.O.
I’ve seen your face a thousand times
I’ve seen you hide in the crowd
I feel you run within my blood
But dreams are never quite enough
Not enough
All I want to believe in is the look in your eyes
All I want to believe in is your sigh
Let me stay here forever, let me stay here tonight
Let us stay here together for a while
No one knows you better than me
ST. PETERSBURG NOTES
The cigarette smoke in the air
The smouldering waves everywhere
Full of eyes
Prune-coloured eyes
In Moscow and St. Petersburg
The places turn into a blur
In your mind
A violent sigh
The salt water traces that burn on your skin
The words that you hid in letters never sent
Your heartbeat’s a rage never tamed, never shown
Wherever you go, you’re never alone
The alcohol glows for a while
It’s shining like gold in the light
Like a trace
Of halcyon days
Like ghosts in their circuits of loss
You carry your own little cross
As a shield
Against any need
Wherever you go, you leave something behind
The parts of yourself you’ve been trying to find
The smell of the night seems to stick to your skin
All locked in a cage, the journey begins
LESSER GODS
Suddenly
Came to see
Everything so differently
Children of lesser gods
Haunt my mind
All the time
Strangers inside of me
All distant memories
Turning another page
In the book of days
Rain falling in the night
Like teardrops from the sky
Falls like my imagery
Falling inside of me
Seemingly endless
Pauses inside of me
Empty of memory
All of the whys and hows
Coming full circle now
Rain falling in the night
Falls from an empty sky
Seemingly
A.S.A.P.
She’s turning away to lie still for a while
Just watching the clouds drifting by on the night sky
The skin of a girl and the face of a child
She touches my hand and suggests that we go out
She’s checking her face in the mirror
Adjusting her hair endlessly
The hard light of the elevator
Follows her out in the street
It’s too hot to sleep
40 VERSIONS OF THE TIME BEFORE
Falling asleep on a long distance flight
The images in the still of the night
A scent of waste
The sight of your face
A flicker of uneasiness
Will I be able to forget now?
Nurses and young girls in a row
How can I ever let you go now?
Like 40 versions of the time before
The ballerinas at my feet
The connoisseurs out in the street
You mean nothing to me
Just try to tell yourself the tale again
You tell yourself it’s all the same again
The city lights that came alive
The stars that fell down from the sky
You turned around within the light
Your skin so frail and lily-white
The centre of the Western world
A glamorous confusion zipped
Upon the parting of your lips
Intangible as every breath
As inescapable as death
It means nothing to me
SEMI
Hey baby
Let’s go out tonight
I don’t want to feel this way
Forget all your troubles
Forget them tonight
MINOR FRAME
Crowded Saturdays
Guest among ghosts
A girl made of shivers
Girls on their own
Rolled down shades
Sweet, harsh sweat
It’s the choked laughter
The unmade bed
All the things you might remember
Things you might forget
Looking young and old
In the same glance
Nervous tenderness
But steady at hand
Curly hair
And vinyl sounds
Guess it’s carved in the faces
Carved and painted down
A cigarette that’s burning
Along the line
I guess that she’s the one you won’t forget
ASH AND LEMON WATER
Ash and lemon water
Shining on your lips
Whatever you do
Don’t try to resist
It’s the kind of understanding that makes you feel uncomfortable
It’s the kind of circumstances that make you feel so old
You’re all immune
To crowded rooms
Your heart’s made of air
It’s easy to share
You’re sliding down
The open sky
A handle that breaks
Excitement’s a rage
TU ES MON IMAGE
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Les rêves paraissent continuer
Les chants intérieurs
Murmure des mots inouïs
Tu es mon image
Enfourche la lumière comme une vague
Les yeux d’océan, d’amant ne mentent jamais
Détournons nous comme des étrangers
Tout ce que je veux, c’est tout
Tout ce que je veux, c’est toi
Tu es mon image, c’est toi
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Tombée du ciel
Tu es mon image
Plus bleus que toute raison
Timides comme tout mensonge
Des yeux d’amants jamais secs
Tu es mon image
TOUT LE MONDE
April 4 turning 9.25
Writing words in the air
Lovers left with a cool rainy day
Places no longer there
Cardboard letters and manners that fail
Paris Odéon girls
Doors are closing
Lights still glowing with a weak innocence
PLAZA FLESH
Show me your true desires
Show me your plaza flesh
Pictures of people dying
Seem to have no effect anymore
I don’t really give as much as a toss anymore
I just want to hide away, never beg anymore
I don’t really count the days or the hours anymore
‘Cause she’s gone
Come now
Inject the daylight
Come here
Each little girl
At first
Just want to kiss you
But then I want it all
I want excess
Your plaza flesh
MUTED CRIES
The clouds in her eyes
A whispering need
Shedding her light all over me
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
A jaded desire
A comforting need
Walls coming down
On callous beliefs
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
CUE
The cities of light, the mirrors beneath the stars
In all of my life I’ve followed my untamed heart
It burns like a fever in the sleepless nights
Behind closed doors and behind closed eyes
The sea of the sky keeps shining a world of gold
The sweeter the song, the sadder the tale that’s told
Like a secret that I’ll never know
There’s a feeling that will follow me anywhere I go
I’ll walk on the waters
I’ll quiet the storms
With you as my reason
With you as my calm
EMBLEMATIC
I felt a sigh pass your lips
I saw the weight on your eyelids
Yet there you swagger and there you go
The mise-en-scène of your mercy drome
Too many images at play
Too many faces in a day’s work
Your sweet incentive, it’s so relentless
My grief’s been waiting for this day
No easy answers, only hard choices
I guess we came to the end of the road
Your random gender, my desolate needs
The splintered voices of lost beliefs
Trading commodities with no fixed presets
No traces left of a long gone starlet
Pornographers and secondhand consumer rights
All sons and lovers of 70’s delight
EXIT SIGNS
Cheekbones made of light
Somewhere it’s morning
The languid grey of night
Leaving the fragrance of a cry
Guess you’re sliding back into your life
The pressure on your eyelids
Patterns of waiting
Of suffocating
Replaying the same scene
Recalling the same dream
Cover any feeling
Cover any reason now
You’re breathing the same air
The same hysteria
Like a mirrorball that shines
Just another flash of light
Deteriorating
Forgetting the details
Rewriting the scene in your mind
The exit signs of light
She’s lying beside me
She’s hidden in a sigh
In the changes of a room
Guess she’s sliding back into her life
The pressure on her eyelids
The time that it’s taking
Before she awakens
It feels like a lifetime
A memory rewind
SOB STORY
Hide away
With somebody else by my side
It could have been anyone
It could have been you
A moment ago
Whatever you do
Whatever you say
It won’t be the same
Just won’t be the same
For someone like you
It’s all just a game
I guess it’s always the same
Whatever the stakes
It’s a reason to fail
A reason to hate
PANTOMIME
Feeling like Berlin 1929
So many feelings all caught up inside
Falling like cities seen through lovers’ eyes
Shaking with fever as they say goodbye
Each time you look
Somebody hides
All of the world
Up in the clouds
Feeling so stupid in this pantomime
All that I need is a pair of starry eyes
SCHWUND
Metaphysische Diskussionen in einer Bierstube: nichts ist, nichts wird, nichts ist nicht. Wir fassen uns selbst als rationale Wesen auf, die Tatsachen akzeptieren und Argumente respektieren, in Wirklichkeit jedoch glauben wir nur an das, an das zu glauben wir gelernt haben. Unsere Spiritualität ist eine mechanische Konstruktion.
Niemand kann gegen Vermutungen aufbegehren, die nicht formuliert worden sind. Weder sie noch ich. Wir sind an unsere Vermutungen gebunden. Gebunden an das gegenseitige fehlende Verständnis von uns selbst. Mutige Feiglinge sind wir, Gespenster aus dem Spanischen Bürgerkrieg, Fetzen von Erinnerungen an etwas, das einst geschah.
Wir sind das Geschehene. Wir sind Schwund.
METH
Wide eyes, swollen lips
She examines herself like she’s about to fade
Into air
Into all she disbelieves
Skin engraved with burns
Like a jaded belief about to disappear
There’s no need
To enact this line of ways
Trace the fading needs
The ebbing desirability
You’re turning away
Still hiding your face
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
It’s always been you
I just couldn’t choose
Lines
She wets her lips
Leaning back with her arms wrapped around her knees
To adjust
To recalibrate the need
Words in pantomime
Eyes like shimmering marble
Pressure veiled by grace
Once again
Seems to settle for reserves
Don’t you feel the weight?
The slight hesitation, the delay
Aesthetic beliefs
Won’t cover this need
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
Whatever I do
It’s always been you
Try to hold back the dawn
Try to hold back the morning
Hold back the night
If just for a while
MIMIC
The midnight music from a distant room
The morning light, it always comes too soon
Lick your tongue now
Against my desires
Late at night
Even the sounds, they shine
Winter tales that last forever
Summer rites that taste so sweet
Just another chance encounter
Of lines that meet
Of mimic needs
“Martin Hall beviser endnu en gang, at han hører til på niveau med musikmytologiske helteskikkelser som Brian Eno og David Bowie … Med A Brief Summary støber Martin Hall fundamentet til sit eget mausoleum, hvor man kan komme og mindes de faldne musiklegender, men hvor der selvfølgelig også skal være plads til, at kommende generationer kan holde fest.”
Information – Sophia Handler (18. maj 2018)
Martin Hall: Vokaler og instrumenter
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Else Marie Pade: Elektronik
Efterklang: Instrumenter
Konsort: Kor
Claus Beck-Nielsen Memorial: Kor
Herbert Zeichner: Oplæsning
Katja Andersson: Vokal
Biljana Stojkoska: Vokal
Marcel de Sade: Flygel
Mikkel Meyer: Elektronik
Miss Fish: Vokal
Othon: Flygel
Linus Carlsen: Flygel
Johnny Stage: Guitar, mandolin og klokkespil
Henriette Groth: Flygel
Ida Bach Jensen: Kontrabas
Eskild Winding: Harmonium
Christian Skeel: Keyboards og strygerarrangementer
Sara Wallevik: Violin
Iben Teilmann: Bratsch
Henrik Marstal: Cello
Ole Hansen: Keyboards, trompet og valdhorn
Jens Albrectsen: Piano
Niels-Henning Ørsted Pedersen: Kontrabas
Jonas Johansen: Trommer
Karoliina Koivisto: Violin
Hélianne Blais: Violin
Anette Slaatto: Bratsch
Gry Vester-Andersen: Cello
James Crabb: Akkordeon
Mimi Kjær: Flygel
Dennis Jørgensen: Pauker
Mads Strandgaard: Flygel
Thomas Li: Networks og treatments
Design: Kenneth Schultz
Foto: Maiken Kildegaard
A Brief Summary indeholder remakes og alternative udgaver af Halls eget foretrukne materiale fra primært det 21. århundrede.
Titlen blev udgivet som dobbelt-vinylalbum, digipack-cd samt MC (musikkassette) – alle formater i begrænsede oplag. Om end grafik og farvekode er éns på de tre udgivelser, varierer forsidens motiver, sådan at den samlede serie udgivelser danner sin egen endelige helhed.
Blandt gæsteoptrædenerne på albummet finder man bl.a. den musikalske pioner Else Marie Pade (1924–2016), gruppen Efterklang, den britiske pianist Othon samt den danske jazzlegende Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005). Sidstnævnte medvirker på det delvist genindspillede nummer ”Lesser Gods”, der blev gjort tilgængelig som digitalsingle den 30. marts 2018.
Læs eventuelt også dagbladet Informations store og fint opsummerende anmeldelse af pladen her:
Pladen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond, Koda, Dansk Artist Forbund (DAF), DJBFA (DJBFA’s Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler) og Dansk Skuespillerforbund (DSF).
HALL CRONHAMMAR INDEX
HALL CRONHAMMAR INDEX
MARTIN HALL
2LP-BOX
OKTOBER 2017
NORDSØ RECORDS
Bog- og lp-bokssættet Hall Cronhammar Index udkom i oktober 2017 i 300 nummererede og signerede eksemplarer. Udgivelsen indeholder to vinylplader, der har en samlet spilletid på lidt over halvanden times musik, samt en 48-siders bog i lp-format. Bogen indeholder ud over et omfattende billedmateriale også et længere essay om de to kunstneres mangeårige samarbejde.
Pladerne og bogen er omsluttet af en massiv hardback-lærredsramme, der ligger i en separat boks, og som også indeholder et sæt af det Ingvar Cronhammar-designede spisebestik ”Hansha” I metal, hvor begge kunstneres navne står indgraveret.
Side 1: Elia (23:14)
Side 2: Racing Cars (24:35)
Side 3: H (24:00)
Side 4: Design (19:47)
H
En linje deler huden
Natten svøbt i tysthed
Blikket føles tungt som bly
En hvisken og en tøven
Gemt et sted i mørket
Som et hjertes fjerne slag
En sagte stemmes glød
Det stille morgenrøde
Et lys der falder blegt
Som skyggers sølv
Om “Elia”:
“En Wagner til danskerne: Martin Halls stemningstætte, dramatiske messe.”
Information (7. december 2001)
Om “Racing Cars”:
“En biludstilling i særklasse pakket effektfuldt ind i meget dekorative og kunstneriske rammer ledsaget af nykomponeret musik af komponisten Martin Hall.”
Jyllands-Posten – Kay Rasmussen (12. oktober 2006)
“I cirkulære indklip kører filmklip fra racerkørselens historie – både Formel 1 og Le Mans – i sort-hvid og næsten helt afblegede farvefilm. Det hele med underlægning af Martin Halls fabelagtige lydspor, en medley over motorbrølene, rytmer, romantisk, salonagtig musik fra århundredets begyndelse: drømmeland til drømmebiler.”
Kristeligt Dagblad – Carsten Bach-Nielsen (14. oktober 2006)
“Det er en blændende oplevelse at træde ind i udstillingssalene, hvor tyve Formel 1 og Le Mans racerbiler fra 1936 til i dag – i en sær kontrast til deres væsen – står bomstille på ophøjede podier. Cronhammars scenografi kobler rite med teknologisk hårdhed. Med de oliesorte vægge, cool aluminiumsgulve, kolossale søjler og kæmpemæssige stempelringe, der som glorier kaster lys ned over racerbilerne, føler man sig hensat til det indre af en velsmurt motor. Luften er tyk af Martin Halls stemningsfulde lydtapet, der i et mix af fræsende reallyd og overjordiske vokaler understøtter den totale fetichering af udstillingens objekter … Det er kompromisløst på den politisk ukorrekte måde. Selve den æstetiske iscenesættelse er til gengæld i top.”
Information – Merete Sanderhoff (14. oktober 2006)
“En smuk, poetisk, til tider højstemt, svulstig-romantisk korledsaget stemningsmusik … vi har med kunst at gøre.”
Weekendavisen – Mette Sandbye (3. november 2006)
“Avantgarde, die es dem Hörer leicht macht. Man muss sich nur fallen lassen.”
( 8/10 )
Grenzwellen – Ecki Stieg (15. november 2006)
Om “H”:
”Det er en højt udviklet billedhuggerkunst, som formgiver med uhåndgribelige og flygtige størrelser som lys og vand. Og som med lyd omdanner Cisternerne til en underjordisk, oversvømmet katedral, en søjlehal omstrålet af himmelhullernes hvide luminans, et fossende lysvælde.”
Information – Rune Gade (3. marts 2015)
”Der er ingen tvivl. Det er nåden, der strømmer ned i de mørke, fugtige underjordiske rum under Søndermarken. Nåden skildret i et dobbeltgreb, idet søjler af på en gang lys og vand åbenbarer sig ovenfra og ned, så selv en forbenet ateist som mig mærker impulsen til at knæle og råbe tak! … rummene fyldes ikke kun af lys og vand, men også af lyd, idet Martin Hall har skabt et musikalsk spor, der veksler mellem en messende drengesang over en simpel skala og nogle mere eksperimenterende ambiente lyde. Lyden afspilles i forrummet, og den komplekse akustik i den hvælvede arkitektur bidrager med to ting: For det første er rumklangen så voldsom, at musikken mudres til og blander sig med vandets brusen, så man ikke får et klart indtryk af detaljerne. For det andet kastes lyden rundt på uigennemskuelige måder, spredes og samler sig, bliver fjern og pludselig nær. Begge dele giver en oplevelse af, at musikken bare er til stede i rummet; at det er rummet selv, der synger sin rungende bøn.“
( * * * * * * )
Politiken – Torben Sangild (6. marts 2015)
“Mageløs installation appellerer i Frederiksbergs underverden: Man går ned i dybet og kulden og dødsriget og mødes af meget smuk musik skrevet af Martin Hall. Og så kigger man frem og ser, at der er faktisk et lille lys i mørket. Der er – måske – håb et sted forude. Men det er samtidig skræmmende, for som så meget andet af det, Cronhammar har udtænkt gennem tiderne, er kernen af værket – de mørke rum med musikken er prologen – på samme tid præcist og skarpt og foruroligende.”
( * * * * * * )
Berlingske – Torben Weirup (3. marts 2015)
”Det er overjordisk magi, når Ingvar Cronhammar sender vandet tilbage i det underjordiske reservoir, og Martin Hall tilfører lyden af en katedral.”
( * * * * * * )
Fyens Stiftstidende (5. marts 2015)
Om “Hall Cronhammar Index”:
”Monsterlækker vinyludgivelse: Fremragende … Det er måske den mest imponerende, danske vinyludgivelse nogensinde.”
( * * * * * * )
Herning Folkeblad – Henrik Øster-Jørgensen (21. september 2017)
”To kunstnere, to vinyler, et bestik, en tryksag, et kunstværk … et mesterværk.”
Udkom – Janne Høgshøj (1. september 2018)
Martin Hall: Flygel, klaviaturer, elektronik, reallyde, båndmateriale og strengeinstrumenter
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Lydenskab: Ensemble
Konsort: Kor
Michael Morelli: Kontratenor på ”Racing Cars”
Daniel Ostersen: Drengestemme på ”H”
Maiken Kildegaard: Pigestemme på ”H”
Christian Skeel: Keyboards på ”Design”
Design: Christina Carlsen
Foto: Maiken Kildegaard
Hver pladeside indeholder en editeret udgave af musikken til de i alt fire bærende samarbejder, Hall har haft med Cronhammar i perioden 2001–2017.
Første gang de to kunstnere arbejdede sammen, var i forbindelse med indvielsen af Elia-stålkuplen uden for Herning i 2001. Anden gang foregik det i forbindelse med ARoS-udstillingen Racing Cars i 2006.
I 2015 nåede deres samarbejde sin foreløbige kulmination med den underjordiske installation H i Cisternerne, en bedrift der blev set af næsten 100.000 mennesker og modtog stor ros fra både anmeldere og publikum.
Det var i forbindelse med den retrospektive udstilling Ingvar Cronhammar Design, der åbnede fredag den 8. september 2017 på HEART (Herning Museum of Contemporary Art), at Martin Hall skrev og indspillede det fjerde og sidste stykke musik på bokssættet. Formelt set blev sættet allerede her gjort tilgængelig i et begrænset antal eksemplarer, der blev stillet til rådighed for udstillingens gæster, men de resterende sæt blev dog først produceret, signeret og pakket, så de var klar til udgivelse den 10. oktober.
Albummet er siden udgivelsen blevet gjort digitalt tilgængeligt.
Du kan læse Jan Poulsens omfattende essay om de to kunstneres mangeårige samarbejde her: Et umage par?
RANDOM HOLD
RANDOM HOLD
MARTIN HALL
LP
APRIL 2017 (ORIGINALUDGAVE FEBRUAR 1996)
PANOPTIKON (OPTIK 48)
I forbindelse med Record Store Day 2017 blev Random Hold for første gang udgivet som vinylplade. Albummet var ved samme lejlighed blevet remastered af pladens oprindelige producer, Thomas Li, og gik efterfølgende ind på Danmarks officielle vinylhitliste som #14.
Random Hold blev ved sin oprindelige udgivelse i 1996 betragtet som Halls indtil da vigtigste plade af en enstemmig skandinavisk presse. I 1997 udkom albummet i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor det ligeledes modtog en række fantastiske anmeldelser. Siden da er pladen bl.a. blevet inkluderet på listen over de 50 vigtigste danske udgivelser i Politikens Rockleksikon.
1. Cradlemoon (5:44)
2. Performance (5:12)
3. Another Heart Laid Bare (4:54)
4. Interim (1:47)
5. Cue (3:24)
6. She’s Eternal (6:00)
7. Golden Day Longing (4:37)
8. Skinline (11:03)
CRADLEMOON
The fire and the water keep mixing in my blood
The sons and the daughters seemed to give it all up
They got too tired of the waiting
Too tired to believe
In the promises that nobody keeps
I’ve seen a generation coming
I’ve seen a generation go
And the more I see, the less I know
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
So I followed the shadows by the trail of the waste
And it led me into the heart, to the heart of these days
I never wanted to remember
Never wanted to believe
But you don’t ask why when the thunderheart beats
All I wanted was a reason
What I got was so much more
Couldn’t turn my back on the things that I saw
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
In a world full of stories
There’s a time in the night
When the sky seems to break by the blink of the eye
PERFORMANCE
Fields of living fire
You’ll see me reaching into the air
The shadow of a survivor
I turn around but there’s no one there
I’ve been looking for reason
Some poisons taste like the sweetest wine
But all I ever believed in
Was all the things that I couldn’t find
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
Hear the cries and the whispers
The touch-and-go of another night
The afterglow of desire
Shines with the flame of a lesser light
A line of nameless faces
Fading away in a sea of time
Another time and place is
The last belief of performing mind
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
In a room without a view
There’s a story without end
Every time an answer shows
Then another hides away
ANOTHER HEART LAID BARE
Another heart laid bare on the doorstep to my exile
Another pantomime to disbelieve
I see your bended head, always humble in the daylight
Playing the servant’s role to never see
Of all the images that you left for my keeping
The one I like the most is the world outside
I never thought I would but the distance seems so perfect
I can’t deny the fact that I’m pleasantly surprised
Another victim cries, pointing fingers at the heavens
Declaring me the crime of centuries
The traces on my skin, they keep shining in the nighttime
A fingerprint on every memory
CUE
The cities of light, the mirrors beneath the stars
In all of my life I’ve followed my untamed heart
It burns like a fever in the sleepless nights
Behind closed doors and behind closed eyes
The sea of the sky keeps shining a world of gold
The sweeter the song, the sadder the tale that’s told
Like a secret that I’ll never know
There’s a feeling that will follow me anywhere I go
I’ll walk on waters
I’ll quiet the storms
With you as my reason
With you as my calm
SHE’S ETERNAL
I never wanted her to see
The world inside me
The world was turning round and round
Like something running out of time
She whispered “listen to the wind” and her breath burned my skin
I didn’t understand but it made me feel so still
There’s a tale of the night, there’s an unspoken word
And the story that she told couldn’t be explained in words
‘Cause she
She’s eternal
With her the world dies
And she
She’s eternal
With her the world dies
Let it die
A stone that falls into the sea
It falls inside me
These winterlands, they never change
They’re covered in this quiet grey
Voices calling in the night from the corners of my mind
From the desolated worlds I was trying to leave behind
Never thought I’d be returning to the place it all began
To the tainted heart of longing, till she took me by the hand
GOLDEN DAY LONGING
Sweet
Golden day longing
I feel it inside
Each breath that I take
High
High as the empty
It falls on my skin
To cover the burns
Turning silver
See the writing that runs down the wall
Book of reason
I don’t need it anymore
Sweet
Golden day longing
No words can explain
The feelings I have
SKINLINE
Days are burning like the rainbow
In a corner of the world
Your forever is a nevermore
And it turns the sky and the earth
The moon and the stars
The skin and the scars
Keeping your eyes on closing doors
Counting the shadows on the walls
Pieces of eight still fill your mind
Burning your skinline
Break the silence into stories
Tell them like a children’s tale
Always staying at a distance
As you bleed the light of the day
You’re lying awake
You lie there and wait
“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil … Man skulle ved Gud næsten tro, at en dråbe af William Blakes lyssæd var rislet ned gennem tidernes nedløbsrør og havde taget bo i en dansk rockmusiker!”
Det Fri Aktuelt – Kim Skotte (1. februar 1996)
“Uberegnelige og kvalitetsbevidste Martin Hall går nye afdæmpede veje på sin nye udgivelse, Random Hold … Lykkes missionen? Ja …”
Politiken – Anders Rou Jensen (1. februar 1996)
“Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information – Mads Brenøe (2. februar 1996)
“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende – Lars B. Jørgensen (12. februar 1996)
“Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed, får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden, og har en heldig hånd med de mange æteriske lydblandinger netop på Random Hold.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (februar 1996)
“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende (3. februar 1996)
“Pop til sex og strygning.”
( * * * * )
B.T. – Henning Høeg (10. februar 1996)
“Set fra denne anmelderstol holder Hall fast i, hvad han er god til – med simple midler at bygge de største musikalske katedraler – samtidig med, at han kommer udenom de Hall’ske faldgruber – som at stivne i prætensiøsitet. Han er jo den vildeste arrangerende og producerende lydarkitekt, men på Random Hold får han med strygere, klaver, elektronik og rumklang sine bygningsværker til at være levende, og på samme tid så store og massive som altid. Men først og fremmest synger han følt … ”
Wild (februar 1996)
“Fremragende plade fra Martin Hall … Den sørgmodige ”Performance” lugter af hit. ”Cradlemoon” er allerede blevet det.”
A-pressens Nyhedsbureau – NET-redaktionen(februar 1996)
“Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag (marts 1996)
“… Martin Halls kunstneriske højdepunkt, det stilrene og unikke Random Hold-album fra tidligere i år.”
ZOO Magazine – Jan Poulsen (august 1996)
“Hertzlich willkommen. Mit Martin Hall’s Random Hold liegt das erste Produkt vor, das Public Propaganda als Label auf den Markt schmeissen… und was für eines! Martin Hall, eine der wichtigsten Persönlichkeiten in Dänemarks Musik- und Kunstscene, verbindet electronisches und klassische Sounds zu einer perfekten Untermalung seiner düsteren Gesange, die einen sofort in ihren Bann ziehen. Das ganze klingt ausserdem extrem ruhig und atmosphärisch, dabei aber nicht immer kuschelweich, sondern oft auch nachdenklich machend. Mal wirken die Songs als solche, mal experimentiert Martin Hall mit Stimme und Klängen. Verdammt entspannende und starke 43 minuten, die uns Public Propaganda da ins Nest legen. Unbedingt reinhören. ”
( 5/5 )
Bodystyler (december 1997)
“Die perfekte Musik …”
Gothic (december 1997)
“Einfach eine grossartige CD!!!”
Dark Mind (november 1997)
“Musik, die einfach schön ist … Denn Kunst kommt von Können. Und das ist Kunst in Reinkultur! Atmosphärische Klänge, wie sie die heutige schnellebige Zeit dringend nötig hat, um einen Ruhepunkt zu finden.”
Orkus (november 1997)
“Random Hold ist ein bewegendes, ein ausgereiftes Kunstwerk. Gut, dass endlich die Musik unserer Nachbarn im Norden mehr und mehr in unser Bewusstsein rückt …”
Notes (november 1997)
“Hall’s Musik so ganz anders ist.”
( 8/10 )
Neurostyle (december 1997)
“Der Däne Martin Hall blickt mit seinen 34 Jahren bereits auf stattliche 31 Veröffentlichungen zurück. Einem breiten Publikum ist er hierzulande allerdings noch nicht bekannt. Random Hold könnte das ändern. Hall schafft ein unspektakuläres, zurückhaltendes Album voller Emotionen. Er versichtet auf klanggewaltige Arrangements, entfaltet sich lieber im Detail. Stilprägend wirkt dabei die Kombination elektronischer Musik und klassischer Instrumentierung, die gleichberechtigt nebeneinander stehen und die gefühlvollen Texte unterstreichen. Zeitlos schön und ubedingt hörenswert.”
T5 (november 1997)
“Da haben wir ja ein richtiges Multitalent.”
( 9/10 )
Feedback (december 1997)
“Musik für den Herbst. Musik für Schwärmer, Romantiker, für die melankolischen Stunden allein, für Stunden zu zweit. Musik wie für mich komponiert.”
Astan (november 1997)
“Dänemarks Vorzeige Multimedia-Künstler vor Durchbruch in Deutschland.”
Zillo (november 1997)
“Bleibt zu hoffen, dass Martin Hall mit diesem atmosphärisches aussergewönlichen Album auch hierzulande auf offene Ohren stösst.”
Entry (december 1997)
“… den lige så grandiose som smukt-støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)
“I 1996 udgav Hall Random Hold. Her kan man allerede høre, at han begynder at afsøge den klassiske musiks udtryksformer. Måske ikke så tydeligt på selve albummet, men genudgivelsens ekstranumre viser i hvert fald de tendenser. Det todelte nummer “Catching the Dust” udklædes således i flotte strygerarrangementer, og i slutningen af del to lyder en hengemt operastemme i baggrunden. I kammer-versionen af “Cradlemoon” er strygere den eneste instrumentation … Der er en stor lyd på albummet, som var det optaget i et kirkerum, og det giver Halls højstemte vokal masser af plads at udfolde sig på. Det langsomme tempo albummet igennem giver mindelser om slowcore-bands som Codeine og Rex, men pga. den fyldige, elektroniske produktion dypper musikken også tæer i den samtidige triphop. På overfladen lyder albummet poppet og radiovenligt, men det har også et kompromisløst og nøgent udtryk, hvor ensomheden driver i de intime og nærværende leveringer. Et flot eksempel på at less is more.”
( * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)
Henrik Marstal: Cello
Iben Teilmann: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, bas, guitar, båndmateriale
Ole Hansen: Keyboards, flygel, trompet, flygelhorn
Sara Wallevik: Violin
Signe Kjærsgaard: Bas
Thomas Li: Networks, treatments, logic, percussion
Design: Birgitte Wester/Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg
Gennem årene har Random Hold vundet flere og flere internationale lyttere. Oprindeligt var det især den gotiske og elektroniske scene, der tog albummet til sig, men efterfølgende har pladen fået et meget varieret publikum i lande som Tyskland, Italien og Polen. I marts 2017 indspillede det polske indieband Hidden by Ivy eksempelvis en coverudgave af en af albummets oprindelige singler, nummeret ”Another Heart Laid Bare”, på gruppens tredje album Beyond.
Du kan læse mere om den oprindelige udgivelse her:
“Den grandiose og smukt støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken”Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende”Et kompromisløst og nøgent udtryk … intime og nærværende leveringer.”
( * * * * * )
Undertoner“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende”Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil.”
Det Fri Aktuelt”Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed og får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden.”
Gaffa”Martin Halls kunstneriske højdepunkt.”
Zoo Magazine“Vidunderlig musik … kunst i sin reneste form.”
Orkus“Den perfekte musik!”
Gothic
EFTERLADT
EFTERLADT
JANINA KATZ/MARTIN HALL
LP/CD
JANUAR 2015
PANOPTIKON (OPTIK 45)
Efterladt er et posthumt udgivet spoken word-album med den polsk-danske forfatterinde Janina Katz’ sidste oplæsninger foretaget kort før hendes død i efteråret 2013. Pladen er produceret og musikalsk iscenesat af Martin Hall.
Under indspilningerne vidste ingen, hvor syg Katz egentlig var. Planen var at indspille teksterne og dernæst sætte dem i musikalsk regi, og det er dette arbejde, der i januar 2015 langt om længe blev udsendt i sin endelige form.
1. I (0:55)
2. II (1:41)
3. III (3:50)
4. IV (1:21)
5. V (1:01)
6. VI (2:35)
7. VII (0:54)
8. VIII (1:27)
9. IX (1:59)
10. X (2:44)
11. XI (2:22)
12. XII (2:42)
13. XIII (0:21)
14. XIV (2:38)
15. XV (0:32)
16. XVI (2:10)
17. XVII (1:32)
18. XVIII (1:13)
19. XIX (0:44)
20. XX (3:33)
JANINA KATZ (1939–2013)
Janina Katz er født af polsk-jødiske forældre i Krakow. Det katolske ægtepar Mary og Stephen Priestly fra Dobczyce tog hende til sig, efter at hun som treårig blev smuglet ud af Plaszow koncentrationslejr i Polen i 1943. På det tidspunkt havde hun mistet næsten hele sin familie. Hun blev først klar over, at hun var jøde, da hun som seksårig blev forenet med sin mor, der havde overlevet 2. verdenskrig.
Som voksen studerede Janina Katz polsk litteratur og sociologi ved Universitet Jagielloński i Krakow, hvorefter hun i en årrække arbejdede som assistent ved Institut for sociologi og polsk filologi. Hun måtte flygte fra Polen i 1969 pga. en antisemitisk kampagne, som det polske kommunistiske styre lancerede imod jøderne, og flyttede først til Tyskland, men allerede et år efter kom hun til Danmark, hvor hun bl.a. fungerede som litteraturanmelder og oversatte polsk skønlitteratur til dansk. I 13 år var hun ansat på Det Kongelige Bibliotek. Derudover arbejdede hun for polske eksiltidsskrifter, for Radio Free Europe og senere også BBC.
Janina Katz debuterede som forfatter 22 år efter, at hun var kommet til Danmark – som 52-årig – med digtsamlingen Min mors datter. Hun nåede at skabe et omfattende dansk forfatterskab, der især afspejler hendes polsk-jødiske oprindelse og oplevelser under 2. Verdenskrig. Katz har hovedsageligt skrevet på dansk trods hendes polske modersmål.
I 1993 modtog hun Statens Kunstfonds pris for årets bedste roman, Mit liv som barbar. I 1998 fik hun Beatrice Prisen og i 2002 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. I 2012 var hun indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Janina Katz døde den 18. oktober 2013.
BIBLIOGRAFI
* Min moders datter, Brøndum 1991.
* I mit drømmeland, Vindrose 1993.
* Mit liv som barbar, Vindrose 1993.
* Heltens tykke kone og andre historier, Vindrose 1994.
* Scener fra det virkelige liv, Vindrose 1995.
* Putska, Vindrose 1997.
* Den glade jødinde og andre historier, Vindrose 1998.
* Varme steder, Vindrose 1999.
* Fortællinger til Abram, Vindrose 2001.
* Mit liv som syfiluter, Vindrose 2001.
* Det syvende barn, Vindrose 2002.
* Landskabet det blev væk, Vindrose 2004.
* Drengen fra dengang, Vindrose 2005.
* Min spaltede tunge, Vindrose 2006.
* Længsel på bestilling, Vindrose 2009.
* Tilbage til æblerne, Vindrose 2010.
* Skrevet på polsk, Rosinante 2011.
* Endnu ikke allerede, Rosinante 2013.
“Med denne udgivelse befinder vi os nok lidt i udkanten af, hvad GAFFA beskæftiger sig med, for med sit spoken word-udgangspunkt er dette samarbejde mellem Martin Hall og den nyligt afdøde dansk-polske forfatter, Janina Katz, nok i virkeligheden tættere på litteraturafdelingen end den musikalske ditto. Formen er, for så vidt, klassisk nok for den slags projekter, med Katz’ stemme i centrum og lydcollager og pletvis musikalsk akkompagnement undervejs … klinger næsten profetisk.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (5. januar 2015)
”Østeuropæiske atmosfærer, melankolske strygere, tangenter, reallyd, cabaretstejf og horn ligger under Katz, men trækker aldrig opmærksomheden væk fra stemmen og ordene. I stedet er de en lyrisk medspiller, der får ikke mindst smerten til at stå frem … Martin Hall rammer ikke én falsk tone i mødet med hendes poetiske væsen. Derfor er Efterladt også sådan et album, der langsomt sætter sig i øret for så at rejse ned i kroppen, ud i årerne for endelig at melde sig på tungen. Vel fordi Katz skrev digte, der skal læses højt. Det gør hun så på albummet. Der på den måde holder hende levende.”
Berlingske – Jeppe Krogsgaard Christensen (13. januar 2015)
”Stemningen er nok generelt dunkel, men også med spor af humor undervejs i form af Katz’ til tider ret underfundige betragtninger.”
( * * * * * )
BT (13. januar 2015)
”Der er historisk drøjde, personlig tyngde og lysende klarhed i Katz’ poesi. Martin Halls musikalske indramning er diskret pigtråd vundet af bl.a. klaver og guitar. I digtenes ånd pyntet op med fuglefjer og sommerfuglevinger. Et smukt farvel og en bevægende introduktion til en betydningsfuld digter.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (19. januar 2015)
”Fantastisk poesi: Katz’ tekster er en stor oplevelse af læse, og de bliver kun bedre i højtlæsningen. Janinas polsk-jødiske baggrund gennemsyrer indholdet, og hendes smukke og unikke accent tilføjer mystik til cigaretstemmen. Det posthume samspil giver noget ekstra til både lyd og tekst, fordi Hall er lykkedes med at lægge sine musikalske tolkninger under teksten i stedet for at lade dem overskygge ordene.”
( * * * * * )
Femina – Josefine Reinholdt Møller (#3, januar 2015)
”Janina Katz’ stemme, hendes kantede udtale og rolige rytme er dragende i sig selv. Martin Halls musikalske iscenesættelse af de talte ord er nænsom og smagfuld. Den forfalder aldrig til patos eller sentimentalitet, men underbygger digtenes iboende melankoli, syrlighed, humor … en lille perle af en cd, som denne anmelder med sikkerhed vil vende tilbage til med jævne mellemrum.”
( * * * * * )
Fyens Stiftstidende – Martin E. Seymour (19. februar 2015)
”Tonerne er til tider vanvittigt smukke og til andre nærmende sig det dystre – men fælles for dem alle er, at de klæder Katz’ stemme og ord. Det æstetiske og fortabelsen går som oftest hånd i hånd – det være sig i livet som i kunsten – og det rammer Hall og Katz i deres posthume forening på smukkeste facon.”
( * * * * )
Undertoner – Peter Krogh (11. juni 2015)
Martin Hall: Elektronik, klaviaturer, reallyde og båndmateriale
Linus Carlsen: Mandolin, e-bow, guitar, melodika, klaver, bas og klokkespil
Christian Skeel: Orkestrering
Othon Mataragas: Flygel
Johnny Stage: Ringmodulator og keyboards
Tag Brass Band: Hornorkester
The Vista Dome Ensemble: Strygere
Design: Kenneth Schultz
Foto: Johnny Stage
Janina Katz er født af polsk-jødiske forældre i Krakow, Polen, i 1939. Som treårig blev hun smuglet ud af Plaszow koncentrationslejr, hvor hun på det tidspunkt havde mistet næsten hele sin familie. Som voksen studerede Janina Katz polsk litteratur og sociologi ved Universitet Jagielloński i Krakow, men forlod Polen i 1969. Efter et kort ophold i Tyskland kom hun til Danmark, hvor hun debuterede som forfatter 22 år efter sin ankomst til landet, 52 år gammel. Hun nåede at skabe et omfattende dansk forfatterskab, der især afspejler hendes polsk-jødiske oprindelse og oplevelser under 2. verdenskrig.
I 1993 modtog hun Statens Kunstfonds pris for årets bedste roman, Mit liv som barbar. I 1998 fik hun Beatrice Prisen og i 2002 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. I 2012 var hun indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Janina Katz døde den 18. oktober 2013.
På Janina Katz-albummet medvirker bl.a. den græsk-engelske pianist Othon Mataragas samt den unge danske musiker Linus Carlsen. Også flere af Martin Halls mangeårige samarbejdspartnere – billedkunstneren Christian Skeel og produceren Johnny Stage – deltager på pladen. I indspilningssammenhænge rettes en særlig tak til Jytte Nordholt og Den2Radio. Ligeledes tak til Gyldendal, Rosinante samt Lindhardt og Ringhof.
Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur, Hotelejer Andreas Harboes Fond, Dansk Artist Forbund og DJBFA. Pladen blev i forbindelse med Bogforum 2014 trykt i et yderst begrænset oplag på 100 vinyleksemplarer, en udgave der kun var tilgængelig én dag, nemlig fredag den 7. november 2014 hvor Martin Hall og Søren E. Jensen præsenterede projektet på bogmessen.
Portrætfotoet af Janina Katz er taget af Piotr Topperzer.
Skrevet og indtalt af Janina Katz. Pladens musikalske iscenesættelse er produceret, komponeret og arrangeret af Martin Hall – skæring 3, 10 og 20 i samarbejde med Linus Carlsen, skæring 6 i samarbejde med Othon Mataragas og skæring 16 og 18 med Christian Skeel. Mixet af Martin Hall. Mastering ved Johnny Stage.
PHASEWIDE, EXIT SIGNS
PHASEWIDE, EXIT SIGNS
MARTIN HALL
LP/CD
APRIL 2013
PANOPTIKON (OPTIK 40)
Phasewide, Exit Signs er en musikalsk logbog, hvor Martin Hall arbejder sammen med flere udenlandske samarbejdspartnere, heriblandt den græsk-engelske pianist Othon Mataragas (bedst kendt for sit arbejde med navne som Marc Almond, Current 93 og Peter Christopherson fra Coil og Throbbing Gristle).
Pladen blev et halvt år efter dens danske udgivelse også udsendt i Tyskland, Østrig og Schweiz.
1. Emblematic (2:23)
2. Muted Cries (4:18)
3. L (1:49)
4. Tin Music (6:55)
5. Meth (8:29)
6. Retrograde (3:44)
7. Forgetting the Details (5:11)
8. Red Lips, Marble Eyes (4:29)
9. Site Specific (2:36)
10. Phasewide (5:45)
EMBLEMATIC
I felt a sigh pass your lips
I saw the weight on your eyelids
Yet there you swagger and there you go
The mise-en-scène of your mercy drome
Too many images at play
Too many faces in a day’s work
Your sweet incentive, it’s so relentless
My grief’s been waiting for this day
No easy answers, only hard choices
I guess we came to the end of the road
Your random gender, my desolate needs
The splintered voices of lost beliefs
Trading commodities with no fixed presets
No traces left of a long gone starlet
Pornographers and secondhand consumer rights
All sons and lovers of 70’s delight
MUTED CRIES
The clouds in her eyes
A whispering need
Shedding her light all over me
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
A jaded desire
A comforting need
Walls coming down
On callous beliefs
Try recall the cities in twilight
The clubbing
The cigarette sky
As you notice the silence
The carvings
The memory lines
The muted cries
TIN MUSIC
Tin music
Seeping out into the street
Jasmine scented, stagnant air
Hatching any need
While the summer lingers on you tell the tale
Still hiding
Just a face within the crowd
Running ‘round
Falling down
Guess it’s all the same
So embarrassed by the loss of all this weight
The intimacy of casual ease
It’s no relief
METH
Wide eyes, swollen lips
She examines herself like she’s about to fade
Into air
Into all she disbelieves
Skin engraved with burns
Like a jaded belief about to disappear
There’s no need
To enact this line of ways
Trace the fading needs
The ebbing desirability
You’re turning away
Still hiding your face
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
It’s always been you
I just couldn’t choose
Lines
She wets her lips
Leaning back with her arms wrapped around her knees
To adjust
To recalibrate the need
Words in pantomime
Eyes like shimmering marble
Pressure veiled by grace
Once again
Seems to settle for reserves
Don’t you feel the weight?
The slight hesitation, the delay
Aesthetic beliefs
Won’t cover this need
Don’t you know your name?
Through all of these years it stayed the same
Whatever I do
It’s always been you
Try to hold back the dawn
Try to hold back the morning
Hold back the night
If just for a while
RETROGRADE
Still lying wide awake
Imagining your face
A cool, white offering
Caught in this retrograde
Lips drawn and quivering
Veins faintly shimmering
All pierrots in rags
Spastics and acrobats
Discredit every move
Condolences to prove
The friction and the heat
Your genuine belief
A gravitational pull that never seems to decrease
FORGETTING THE DETAILS
Cheekbones made of light
Somewhere it’s morning
The languid grey of night
Leaving the fragrance of a cry
Guess you’re sliding back into your life
The pressure on your eyelids
Patterns of waiting
Of suffocating
Replaying the same scene
Recalling the same dream
Cover any feeling
Cover any reason now
You’re breathing the same air
The same hysteria
Like a mirrorball that shines
Just another flash of light
Deteriorating
Forgetting the details
Rewriting the scene in your mind
The exit signs of light
She’s lying beside me
She’s hidden in a sigh
In the changes of a room
Guess she’s sliding back into her life
The pressure on her eyelids
The time that it’s taking
Before she wakens
It feels like a lifetime
A memory rewind
RED LIPS, MARBLE EYES
Lights from cars slowly driving by
Her eyes reflecting a desert sky
Lover’s rental
Sentimental child
Guess you’re hiding
Down along the line
Dresses in fields
Shirts on the sea
Imagine yourself then
Imagining yourself now
Red lips and marble eyes
Bourgeois bohemia high
They say nobility grows out of contained emotion
Well she feels a bit bloated right now
Skin like alabaster
Swollen like a plaster
I guess she’d rather look like somebody else
It’s like a seal
A heap of needs
Imagine yourself then
Imagining yourself now
Another poster girl
Fake fur and high-heel spurs
All of these sons of Cain and girls with wings
Still staring at the ceiling
The illegitimate desires never fade
SITE SPECIFIC
Incestuous needs
A tender display on your pillow
Diverging beliefs
Written all over your face
The look in your eyes
A desolate kingdom of reason
The crown that you hide
Revealing a pagan belief
Enemy
Find the key
Anomaly
PHASEWIDE
Look at us now
This is what we’ve become
She can’t recognize anyone
Her arms ‘round her knees
Her eyes closed to see
Don’t expect too much
This is what we’ve got
Let’s just lie here
Watch the lights appear
Cosmetic disapproval
Descending like snow
The residue of daylight
Flickers in the street
Flickers in the heat
Don’t expect too much
This is all we’ve got
Let’s just lie here
Watch the lights appear
”Dragende skønhed i musikkens knugende ensomhed og fintmærkende melankolske desperation, der leger gemmeleg mellem kompositionsmusik og popballader. ”Tin Music” er et tusmørkekornet ambient-tableau langt inde i drømmeland, hvor en ravn nidstirrer Edgar Allan Poe, I ”Red Lips, Marble Eyes” dirigerer Hall noget, der lyder som et jazzet New Orleans-begravelsesoptog på syre. Subtilt.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Anders Houmøller (27. marts 2013)
”På det første soloudspil fra Martin Hall i syv år kommer vi vidt omkring på verdenskortet. I den over 30-årige karriere har den excentriske kunstner ligeledes løftet enhver sten genremæssigt. Lige fra post-punk over avantgarde-pop til klassisk kammermusik. Nytænkning og eksperimenter er blevet undfanget på forbløffende vis. Således er det også med Phasewide, Exit Signs … et gennemmusikalsk roadtrip med den altid så omskiftelige hr. Hall i foruroligende god form.”
( * * * * * )
Gaffa – Finn P. Madsen (31. marts 2013)
”Manden er en sand multikunstner. Og hans helt nye soloskive hører til slagsen, der bliver ved med at give. På Phasewide, Exit Signs kommer Hall hele vejen rundt – fra storslået pop, over vibrerende og krystalagtig ambient a la Brian Eno, til det rene pop-hysteri … på albummet her er det en fornøjelse at følge med.”
( * * * * * )
BT – Henning Høeg (1. april 2013)
”Åndeløst smukt: Phasewide, Exit Signs er et album, hvor Hall atter finder ind til grundkernen af det han gør allerbedst. Åndeløst smukke musikalske øjeblikke, hvor stilheden også får lov at fylde – der er, med andre ord som i velskrevet lyrik, stoflighed mellem linjerne – og det er en fornøjelse, atter at konstatere, at der ikke findes mange andre kunstnere som Martin Hall. En kunstner der vedholdende er sin egen og som evner at skabe smukke, æstetiske musikalske øjeblikke der bliver siddende tyste, men larmende i bevidstheden.”
( * * * * * )
Lydtapet – Peter Krogh (3. april 2013)
”Phasewide, Exit Signs er en tør hvid rosenknop med minimalistisk klaver, sarte strygere og båndsløjfer med spøgelseskolde vindpust i en elegi for den falmende eros. Med vokal som papirtynd marmor synger Martin Hall med pertentlig patos om kindben, kønsidentitet og det forbudte begær, som aldrig blegner. Smukt og unikt.”
Politiken – Kim Skotte (3. april 2013)
”Et appetitvækkende og afdæmpet værk i luksusklassen: Fornemmelsen af over- og underbelyste lydbilleder, der smelter sammen, stråler uovertruffent i stille øjeblikke i ”Site Specific”, ”Meth og ”Retrograde”. At lytte til Phasewide, Exit Signs er i det hele taget lutter betagende 45 minutter, på linje med at iagttage de levende mønstre som store stæreflokke kan danne på en tusmørkehimmel. Albummets punktum, ”Phasewide”, er i noget af det smukkeste længe fra Halls hånd.”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Thomas Nygaard (7. april 2013)
”Pladen er temmelig smuk. Dens mestendels klaverdrevne numre er en række fængslende og let klaustrofobiske rum, såsom ”Tin Music”, der har grandiositet og uhygge som hos Scott Walker. ”Muted Cries” lader tangenter og klokkespil dryppe langsomt som kinesisk vandtortur, og ”L” er en knapt hørbar og halvglemt drøm … Måske på grund af pladens uafgjorte og ekstremt nærværende karakter går det hele i spænd. Hall skriver smukke kærlighedshymner, især til dem, som er i færd med at dø langsomt. Kroppen besynges, men som alabasterhud, marmor, dødsmasker og autistisk berøringsskyhed. Det er ganske vist en del af legen, at vi skal være bekymrede for Halls helbred, men det er ærlig talt foruroligende.”
Information – Anna Ullman (8. april 2013)
”The song “Meth” is a true musical pearl, lasting more than eight minutes. The delicacy and subtlety in the way the pianist Henriette Groth plays is impressive – alongside a voice that sings with incredible sensitivity and reaches the boundaries of vocalism. Hall is in great shape, something we bear witness to on “Meth” – a work of such high quality that even David Bowie is not worthy of the title … One thing is certain: A few days ago one of the most important records of 2013 appeared. Outstanding.”
( * * * * * )
Nowamuzyka – Łukasz Komła (15. april 2013)
”Phasewide, Exit Signs er en kompleks størrelse, der afsøger grænselandet mellem avantgarde, moderne kompositionsmusik og pop med inspiration fra kabaret, lo-fi og skrammeljazz. Selvom det lyder som en voldsom mikstur, glider den faktisk overraskende let ned. Alt synes nemlig at være nøje afvejet – uden at være kalkulerende. Med Halls eminente og teatralske vokal og et forsigtigt piano som omdrejningspunkt vokser sangene frem som iskrystaller – smukke, unikke, men også umulige at fastholde, idet musikken i al sin skrøbelighed konstant truer med at gå i opløsning. Det skitsepræg, der findes på mange af numrene, fungerer utroligt godt, for det sikrer nærvær og musikalsk renhed … At lytte til Phasewide, Exit Signs er slet og ret en æstetisk oplevelse, der vidner om en musiker, som efter en mere end 30 år lang karriere stadig besidder et kreativt drive og en originalitet, som kun de færreste i branchen kan prale med.”
( * * * * * )
Undertoner – Thor Penthin Grumløse (1. maj 2013)
”It’s with growing enthusiasm that I have informed myself of the previously unknown to me (unfortunately) Martin Hall since his latest solo album Phasewide, Exit Signs fell into the hands … and surprised me very positively. His introvert and at the same time atmospheric ways of working in the areas between ambient, art rock, sophisticated pop and avant-garde as well as neo-classical excursions only add to his sparsely arranged songs and make them even more impressive this way … Anyone into musicians and projects like David Sylvian, Peter Hammill (in his restrained songs), Blackfield, Tim Bowness and Scott Walker will not be disappointed by this disc.”
( 11 / 15 )
Baby Blaue – Siggy Zielinski (23. august 2013)
”The fame of the eclectic and talented artist Martin Hall has recently been increased by his commitment to more classical and symphonic work and has yielded great feedback at national and international level. On his new solo release he mainly performs in the role of the singer and leaves the task of the instrumental parts to an abundance of sublime collaborators. Masterly recorded in various cities around the world and in many different situations the album lives particularly through its passion and its showers of excellent vocals … Yet another proof of the formal perfection of the songwriting of an artist who, in addition to the unquestionable practical skills, can guarantee a level of writing that only the best can achieve: To bow before such an artist is a duty, to enjoy his art a pleasure not to be denied.”
( 8 / 10 )
Darkroom Magazine – Roberto Alessandro Filippozzi (14. september 2013)
“Martin Hall returns … ready to blow away your senses: The modern classical music from Denmark by Martin Hall can be hard to describe. The new solo album by the versatile artist proves that once again. It mixes neo-classical moments with electronic experiments, ambient and atmospheric passages and clear, intoxicating singing – rocking, soulful and inspiring … Phasewide, Exit Signs includes an enormous range of styles and contributions. Be sure to check it out.”
Orkus Magazine – Manuela Ausserhofer (25. september 2013)
“A quiet, thoughtful and spherical album.”
( 7 / 10 )
Der Hörspiegel – Michael Brinkschulte (29. september 2013)
“Impressive: Phasewide, Exit Signs is an album that has matured within seven years and is a testament to creativity and sovereignty. And even though the album might seem reserved and intimate, it allows deep insights into what a brilliant artist Martin Hall is.”
Alternativ Musik – Tristan Osterfeld (1. oktober 2013)
“A rousing album.”
Music Scan – Daniel A. Rabl (3. oktober 2013)
“Dark and hypnotic: This is not music for the impatient, for listeners to whom music has to offer stable, attention-seeking attractions to please. Hall understands the award of forging strong tension, so when climax and resolution is expected, he remains calmly positioned and lets his music disappear, fade, until it ends somewhere in the void. You want to let yourself fall into this velvety bed of gentle sounds and brooding words only to find that there is no pliable mattress to catch you. Instead, there lurks something else – something bottomless. Art itself perhaps?”
( 12 / 15 )
Musik Reviews – Jochen König (17. oktober 2013)
“Danish artist Martin Hall strikes back with his first new solo-album in seven years. Conclusion: A poignant, but obscure experimental album that comes in a kind of cabaret format making it more accessible. Best songs: “Meth”, “Tin Music”, “Site Specific”.”
( 6 / 7 )
Side-Line Music Magazine – D.P. (17. december 2013)
Martin Hall: Vokal, dobro, guitar, bånd og keyboards
Othon Mataragas: Piano
Linus Carlsen: Piano
Johnny Stage: Guitar, mandolin, klokkespil og ringmodulator
Henriette Groth: Flygel
Ida Bach Jensen: Kontrabas
Eskild Winding: Harmonium
Peter Marott : Trompet
Mads Mathias (altsaxofon
Vincent Nilsson: Trombone)
Jakob Munck: Sousaphone
Esben Duus: Llilletromme og perkussion
Søren “Blackfoot” Frost: Stortromme og perkussion
Christian Skeel: Flygel, strygearrangementer
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Karoliina Koivisto: Soloviolin
Cathérine: Speak
Nele Devillé: Televox
Design: Kenneth Schultz
Foto: Territorium
Phasewide, Exit Signs er indspillet i en række forskellige storbyer (København, Montreal, London og Bruxelles). Pladen er præget af en tilbagevendende fornemmelse af rodløshed, hvilket understreges af den stedvist nærmest skitseagtige produktion, hvor indspilningsmetoderne bl.a. indebærer brugen af diktafoner og kassettebåndoptagere (en enkelt vokalindspilning er foretaget på et hotelværelse i Białystok i Polen). Selvom udgivelsen både musikalsk og tekstmæssigt bærer præg af en vis isolation, har de forskellige steder naturligvis sat deres tydelige præg på værkets endelige form.
Martin Hall gav ved udgivelsen ingen danske interviews, men skrev følgende noter om hver sang til Gaffa. Du kan også læse et modelleret uddrag af en samtale mellem Hall og billedkunstneren Christian Skeel:
I oktober 2013 blev albummet udgivet i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor det ligesom i Danmark blev modtaget meget positivt af både presse og brugere. I forbindelse med den europæiske lancering gav Hall bl.a. et interview til det store tyske musikmagasin Orkus Magazine, hvor han var en af oktobernummerets hovedfeatures. Du kan læse den engelske oversættelse af interviewet her.
I november blev Martin Hall indstillet til to af årets GAFFA-priser (i kategorierne “årets danske album” og “årets danske mandlige kunstner”). Yderligere kårede det polske site Nowamuzyka i december Phasewide, Exit Signs som årets album.
“Et gennemmusikalsk roadtrip med den altid så omskiftelige hr. Hall i foruroligende god form.”
( * * * * * )
Gaffa”Dragende skønhed og fintmærkende melankolsk desperation.”
( * * * * )
Jyllands-Posten“At lytte til Phasewide, Exit Signs er slet og ret en æstetisk oplevelse.”
( * * * * * )
Undertoner”Åndeløst smukt: Det er en fornøjelse atter at konstatere, at der ikke findes mange andre kunstnere som Martin Hall.”
( * * * * * )
Lydtapet”Lutter betagende 45 minutter. Noget af det smukkeste længe fra Halls hånd.”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende“Elegi for eros: Smukt og unikt.”
Politiken“Ekstremt nærværende.”
Information”På albummet her er det en fornøjelse at følge med.”
( * * * * * )
BT“One of the most important records of 2013. Outstanding.”
( * * * * * )
Nowamuzyka“Intoxicating.”
Orkus Magazine
IF POWER ASKS WHY
IF POWER ASKS WHY
ANDREA PELLEGRINI/TANJA ZAPOLSKI/MARTIN HALL
LP/CD
OKTOBER 2012
PANOPTIKON (OPTIK 25)
If Power Asks Why er et album fuld af (på tidspunktet for udgivelsen) nyskrevne Martin Hall-sange fremført af mezzosopranen Andrea Pellegrini og den klassiske pianist Tanja Zapolski. På indspilningerne medvirker også ensemblet Lydenskab.
Pladen er produceret af Martin Hall, og materialet er for størstedelen af numrenes vedkommende arrangeret af Alexander Zapolski, der også medvirker som førsteviolinist på albummet.
1. Dead Horses on a Beach (5:32)
2. Rather Quotable than Honest (3:36)
3. MILFs, Cum and Schopenhauer (4:07)
4. A Garboesque Leaning (4:21)
5. Feeling like a God (4:11)
6. The Stench of Your Pity (5:00)
7. Hope Is a Lack of Information (5:29)
8. Notes on Self-Destruction (4:26)
9. If Power Asks Why (5:40)
DEAD HORSES ON A BEACH
Dead horses on a beach
Red starfish at my feet
This used to be the place
Where we would hide away
The mirrors of the streets
The cafes where we’d meet
All places in the past
Where we would hide away
I used to believe
That there would be a way
I used to believe
That I would find a way
To cure this pain
Dead letters make up words
Scar tissue seals the hurt
This used to be the place
Where we would hide away
I keep running to the shore
I keep calling out for more
Blood-driven to the sand
To see it wash away
Keep running to the shore
To try to see your face
Keep running to the shore
Still trying to find a way
To cure this pain
Life doesn’t cease to amuse just because people die or get crippled
Neither it stops being sad just because someone laughs
Someone sing me a song
Somebody tell me a joke
Make me cry, make me bleed
Make me wake up and see that this dream ain’t for real
All these suicidal wrecks
These aristocrats of death
Keep running to the shore with me
The bodies at my feet
The horses in my dreams
Somebody take them away
Dead horses on a beach
Red starfish at my feet
This used to be the place
Where we would hide away
Keep running to the shore
Keep calling out for more
Blood-driven to the sand
To see it wash away
RATHER QUOTABLE THAN HONEST
Like a beacon in the gutter
Simulation’s your ideal
Rather quotable than honest
Seems to be the way you live
You tell me women fake their orgasms
Men entire relations
Well, I couldn’t really give a damn ‘bout your moral indignation
It’s a sign of constipation
Some Darwinian frustration
You apply divine intention
To your spontaneity
Even add a little reason
To the lack of sanity
You tell me women base their promises
Entirely on emotions
Well, you’re such a great authority
In all your self-indulgence
You’re so stupid it’s insulting
Even your clothing is revolting
Pardon my French
But you’re too lazy to be a nihilist
At best you’ll make a travesty
A tragedy that needs to be unzipped
You’re a male, but you’re a cunt
Second only to no one
Yea right, well take advice
The only thing that alcohol does not preserve for long is the state of dignity
I raise my hand
To swear a sacred oath, to make a toast
For wasted times, for blinded eyes
For tragedies and suicides
Yet the ride was my delight
It’s the story of my life
Oh God, I need advice
Yet, Freedom! yet thy banner, torn, but flying streams like a thunderstorm against the wind
MILFS, CUM AND SCHOPENHAUER
What a wonderful mixture of glamour and pain
In a room with the rich and the famous, the useless and vain
People reading each other like price tags, oh what a game
First the artist’s a painter that drinks, then a wino that paints
Give me MILFs and cum and Schopenhauer any day of the week
Give me white bread and dark beer to avoid more of this
Luciferian figures and shemales wherever you go
Plastic spoons on a table that’s covered with traces of snow
Someone lights up a swaggering reefer, look at him choke
Hear the sound of your brain cells go “pop” by the smell of the smoke
Better check the urban dictionary, the guy is out of hand
His excitement and vocabulary need coordinated plans
Remember that song
They used to play everywhere we went
At airports, in homes
From Zurich to Munich
Girls pulling off their panties
Yet they don’t
They leave you all on your own
Begging for mercy at the throne of the poster stand
From barbarity to decadence at incredible speed
Skip the whole state of civilization to suit current needs
Such a marvellous scientific study, it’s such a relief
‘Cause it proves what I’ve known all along:
That everyone – else – is a hypocrite
A GARBOESQUE LEANING
What a Garboesque leaning towards seclusion
What a glorious way to believe in yourself
What an elegant way to uphold your composure
Such erratic behaviour all veiled in a mist
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
Tongue-tired conversing
In Saturn draped autumns
No more kitchen sink dramas or sweet temptations
No more coloured belief in the way that you liked
All this Vaseline might get it on, but it’s filthy
It’s the caricature of a heart made of gold
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
Tongue-tired conversing
In Saturn draped autumns
Good-looking boys on runaway trains
Hiding their hard-ons with the same old phrase
Still cracking cheeks with wildfire smiles
Suggested behaviour in lingerie styles
There were bags and mags and crazy stuff
We drank some wine and we laughed a lot
We talked about all the glamour and pain
First Lana Turner and then Cheryl Crane
What a Garboesque leaning towards seclusion
What a glorious way to believe in yourself
What an elegant way to uphold your composure
Such erratic behaviour all veiled in a mist
Sliding down rainbows
Pale moons keep rising
FEELING LIKE A GOD
What is not worth saying is what you sing about
What is not worth believing is what you rant about
A failed suicide, you can’t get much lower than that
What is revenge but love caught with its trousers down
Can’t say that you love someone
Then rape them all ferociously
Yet that’s what people do all the time
Forgiveness might appear a little too extravagant
Behaving like a pig while feeling like a god
Feeling like a god
Better to be hated for all of the things you are
Than appreciated for what you are not
Oh vanity, it’s the uncertainty of arrogance
All very cultural, ’cause really nothing’s going on
Can’t say that you love someone
Then rape them all ferociously
Yet that’s what people do all the time
Forgiveness might appear a little too extravagant
Behaving like a pig while feeling like a god
Feeling like a god
What is the perfect pleasure?
Exquisite in its nature
Yet it never satisfies you
Scratch in the surface, you’ll only find a little more
Is there a difference – artist, criminal or whore?
A sympathetic worn-out understanding of living
Won’t get you anywhere, not anywhere at all
Yet you’re feeling like a god
THE STENCH OF YOUR PITY
Don’t make me suffer the stench of your pity
Don’t make me suffer the sound of your voice
Don’t make me embarrassed on behalf of your conscience
Don’t make me offer you any way out
You made me feel so obsolete
You made me feel so incomplete
Half socialite, half necrophile
You only desire what you despise
So absent-minded it seems contemplative
So absent-minded it seems all profound
Convincing the public of your noble nature
Taking advantage of naïve rebounds
Dove of delight, pigeon of peace
Relieving yourself on all you meet
All high and dry, up in the sky
The smell of your piss all over me
HOPE IS A LACK OF INFORMATION
Hope is a lack of information
A spirit of temptation
A flicker inside of each heart
Even though you don’t believe it
Still you’re goaded on to seek it
Revolted by all of its claims
Hope is the absence of summation
Disregarded calculations
A whimper inside of your heart
Though you might want to believe it
It will fail you when you need it
Someone is said to have died for the sake of your lies
Well, be my guest – what a feast, what an armoured belief
Bring out your credos and songs, your perverted mischief
All these excessive delights make you cry like a child
I need to see nothing else than the look in your eyes
It’s so pathetic, my God, it makes me puke at the sight
What does it do to you?
Making a fool of you!
Look what it does to you
Where is the love – and the beauty, the truth we all seek?
But in the mind of the stupid, the feeble and weak
It makes me sick to my stomach, my bones and my core
To see you drool in delusion while begging for more
To see you high as a kite on sedated beliefs
Just a sick little junkie in search of relief
Don’t lay your hands on me!
Hope is leprosy!
Stay away from me
Filthy leprosy
Hope is a lack of information
A mere interpretation
A flicker inside of your heart
NOTES ON SELF-DESTRUCTION
Self-destruction remains
The quickest way to regain
Control over your destiny
It’s so blatantly clear
Give me a rule and I’ll break it
Show me a fool and I’ll shake ’im
Erratic censorship rules
An angry ass ridicules
Time to burn off some fuel
Do-re-mi-pla-ce-bo
Baby, mama, girl, ho
Could you please make up your mind?
Your metaphorical ass kicking is going nowhere
It’s surely not as in Santa comes to town
It’s all men imitating women
Women imitating men
People are imitating other people’s lives
Without the caricature of yourself where would you hide?
I’m gonna tear your playhouse down
So whenever in pain
Self-destruction’s the game
You’ll fake your way into history
Though you’re only a parody
It’s all a matter of spleen
Of downright dirt, be obscene
There ain’t no easy way out
You rave and twist and you shout
Gonna go down real loud
Do-re-mi-pla-ce-bo
Baby, mama, girl, ho
Could you please make up your mind?
Your metaphorical ass kicking is going nowhere
It’s surely not as in Santa comes to town
It’s all men imitating women
Women imitating men
People are imitating other people’s lives
Without the caricature of yourself where would you hide?
I’m gonna tear your playhouse down
Let’s turn the light off now
Let’s pass the night on now
In just a little while
We’ll reach the midnight hour
IF POWER ASKS WHY
If power asks why
Then power is weakness
If silence is shy
Then silence is cheap
For so long
I’ve seemed to manage this role
Consider
How do you short-circuit control?
High status women
And narcissistic men
Articulated
They do it all again
Salon des Refusés
Depressingly out of date
If power asks why
Then power is weakness
If power abides
Then power is lost
To conquer
You need to silence the prey
Relentless
There’s nothing left here to betray
A lover’s rental
Don’t get too serious
If sentimental
You’ll get delirious
Salon des Amateurs
Such a despicable waste
A vague embarrassment at play
Profound desires came too late
Cosmetic changes all the way
The comfort zone of silent hate
A female victim once again
Innocence caught by the male gaze
Such an ambiguous display
Enacted by a renegade
She’s nodding tentatively towards you
Recalling how she once adored you
She’s running out of social graces
She’s running out of fitting phrases
A figure carved out by uncertainty
It’s the veneer of jaded hostility
Just an illumined hunger admiring itself
She’s out of breath
”Te med eddike: Fremragende melodisk materiale og glimrende arrangementer. Nej, der er ikke mange, og slet ikke herhjemme, der i disse tider kaster sig ud i musikalske udfoldelser som disse, men dette her er vellykket fra ende til anden.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (27. september 2012)
”Et mesterligt hovedværk!”
P6 Beat – Anders Bøtter (1. oktober 2012)
”Guderne, og vi andre, skal vide at Martin Hall altid er gået egne veje – og helst de veje som ligger uden for kortets ramme … altid interessant, når der er nyt fra denne ener.”
Lydtapet – Peter Krogh (2. oktober 2012)
”Jeg synes, den er fantastisk! Meget burlesk, P.J. Harvey møder Marlene Dietrich … modigt i en dansk sammenhæng. Jeg har ikke hørt noget der minder om det.”
DR2’s Smagsdommerne – Leonora Christina Skov (4. oktober 2012)
”Det er en vildt god plade. At man tør være så ambitiøs omkring en udgivelse, det synes jeg, er enormt sejt, og det er virkelig flot.”
DR2’s Smagsdommerne – Kresten Osgood (4. oktober 2012)
“Punk and circumstances: Musikken står længe og vibrerer i luften – også efter at man har foldet ørerne sammen. For Halls sange i klassiske kjoler er som tatoveringer i hjernen. Men er de en slags Schuberts Lieder? Nej, og dog … Resultatet er et lækker-dekadent univers.”
Berlingske Media – Elisabeth Saugmann (9. oktober 2012)
”En hidsig kommentar til vores kultur.”
P1 Kulturnyt – Claus Vittus (10. oktober 2012)
”Hall iscenesætter som den musikalske auteur på eminent vis dynamikken mellem Zapolskis skarpt smældende anslag og Pellegrinis snart ekstatiske, snart hvislende kolde stemme i ni sange af lige dele lied og cabaret, pop og perversion. Vi er langt fra rockens autenticitetshunger i en række maskespil, der kækt iklæder især tidens kønsdebat en sært anakronistisk dragt af Weimar-tidens Berlin og fransk symbolisme … fortvivlende skønhed der er værd at give videre til de efterfølgende generationer.”
Information – Rasmus Steffensen (17. oktober 2012)
”Det er ikke pop, det er slet ikke jazz, det er simpelthen Martin Halls dekadente, syrede og syrlige univers … Outreret? Excentrisk? Ja …”
Fyens Stiftstidende – Mikael Krarup (29. oktober 2012)
”Man bliver som lytter smidt direkte ud over afgrunden på albummet If Power Asks Why, som er frugten af et samarbejde mellem pianisten Tanja Zapolski, mezzosopranen Andrea Pellegrini og endelig Martin Hall, som har skrevet og produceret de ni sange. Det spænder ikke stille af. Og åbner lige på kanten til kaninhullet med den urovækkende ”Dead Horses on a Beach”, hvor Pellegrinis varme og fortryllende klang kan få isbjerge til at smelte. Hun er albummets styrke, og helt vidunderligt er det, når hun på ”Feeling Like a God” synger flerstemmigt med sig selv.”
Politiken – Pernille Jensen (9. december 2012)
“Andreas Pellegrini, Tanja Zapolski und Martin Hall präsentieren mit If Power Asks Why ein handwerklich starkes Album.”
Kulturterrorismus (10. december 2012)
“Es ist anders, interessant und doch irgendwie luftig leicht, ohne einen tiefen Anspruch missen zu lassen. In unserer schnelllebigen Zeit schafft es Martin Hall sehr kunstvoll, daß man innehält und gebannt zuhört. Wann kann man das über eine neue Platte schon sagen?“
( 8 / 10 )
Music Scan (20. december 2012)
“If Power Asks Why is a release that is one you don’t hear every day. It will attract a wide variation of audience when it spreads, from the female metal voices fans to gothic fans, to fans of classical music. Give yourself the opportunity to be amazed and get this release.”
Tempelores – Sabine van Gameren (11. februar 2013)
”Genuinely thrilling … Give it a chance, it’s definitely worth it.”
Santa Sangre Magazine (5. marts 2013)
“Behind this output there is an enormous attention to detail and, above all, a strong vision. And the results are more than tangible: The talent we keep hearing about is real and not the result of some kind of hype artfully constructed … Moments like “MILFs, Cum and Schopenhauer” with its histrionics and groove to the sublime strings, the airy “Feeling like a God” or the passionate and intimate “Notes on Self-Destruction” emphasize the whole range and experience of this amazing congregation of Danish artists.”
( 8,5 / 10 )
Darkroom Magazine – Roberto Alessandro Filippozzi (6. marts 2013)
“Regardless of his past and affiliations with large labels, Hall has always seemed to be a relative outsider in the business end of the music world — a fact which, over the years, has eventually culminated into the climactic If Power Asks Why … Unique.”
( 4,75 / 5 )
Heathen Harvest – Sage (27. maj 2013)
“The thing that gets me about this album is the simple fact that the songs are so gorgeous, and yet the lyrics so hysterical and so biting that you really question what you’re listening to … This is definitely a rare album. I keep coming back to it with a twitch in my eye, because this really just should not work at all. Yet, the trio has made it work wonderfully, without a doubt, in every sense. I can wholly recommend this album to everyone who comes across my path; it’s an ironic self-enlightenment course with tasteful music on the side, able to make fun of itself and the world around it. This is not something you want to miss.”
( 9,5 / 10 )
Brutal Resonance – Steven Gullota (18. august 2013)
Nomineret til P2-prisen 2013 i kategorien ”Lyt til Nyt”
Andrea Pellegrini: Mezzosopran
Tanja Zapolski: Flygel
Alexander Zapolski: Førsteviolin
Anja Zelianodjevo: Andenviolin
Grigoriy Khodos: Bratsch
Mette Spang-Hanssen: Cello
Ida Bach Jensen: Kontrabas og strygere
Thea Vesti Pedersen: Akustisk guitar
Eskild Skovbakke Winding: Perkussion, harmonium og perkussivt klaver
Johnny Stage: Elektrisk guitar, mandolin, autoharpe og sitar
Ketil Duckert: Trompet og flygelhorn
Hans Nybo: Fagot
Martin Hall : Music box, tapes og detaljer
Design: Kenneth Schultz
Foto: Robin Skjoldborg
If Power Asks Why består af en række flygelbaserede “hybridlieder”, en samling rendestenssange med havudsigt, hvor titler som ”Hope is a Lack of Information”, ”Rather Quotable than Honest” og ”MILFs, Cum and Schopenhauer” måske kan være med til at give en indikation af projektets lyriske åre.
Der er tale om et værk fuld af affektbårne indsigelser mod tidens kulturelle imperativer – om en serie både højstemte og bramfrie kommentarer til tidens centerløse kønsrolledebat og standardiserede begærsparametre.
Andrea Pellegrini har hen over de senere år markeret sig som en af landets mest efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner og bl.a. modtaget Musikanmelderringens Kunstnerpris. Tanja Zapolski har ligeledes høstet stor ros som solist ved koncerter med de fleste store danske symfoniorkestre og er i den forbindelse blevet tildelt Victor Borges Musikpris. Hall og Pellegrini har tidligere samarbejdet på plader som Camille (2002), Das Mechanische Klavier (2004) samt Hospital Cafeterias (2009), hvorimod det er første gang, at Hall arbejder sammen med Zapolski.
If Power Asks Why blev udsendt som vinyl-lp, cd og download. Albummet modtog produktionsstøtte fra Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Musikerforbund.
Pladen var yderligere nomineret til P2-prisen 2013 i kategorien ”Lyt til Nyt”.
“Dette her er vellykket fra ende til anden.”
( * * * * * )
Gaffa”Martin Hall iscenesætter med bravour mezzosopranen Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski i maskespil af klassiske lieder og pervers pop.”
Information“Et mesterligt hovedværk!”
P6 Beat”Fantastisk! En vildt god plade.”
DR2’s Smagsdommerne”Et lækker-dekadent univers.”
Berlingske Media”Pellegrinis varme og fortryllende klang kan få isbjerge til at smelte.”
Politiken”Give yourself the opportunity to be amazed and get this release.”
Tempelores”Genuinely thrilling … Give it a chance, it’s definitely worth it.”
Santa Sangre Magazine“Unique.”
Heathen Harvest“Gorgeous … This is not something you want to miss.”
Brutal ResonanceNomineret til P2’s “Lyt til Nyt”-pris 2013
I HAVE SEEN YOU THROUGH THE YEARS, WORN BY DIFFERENT FACES
I HAVE SEEN YOU THROUGH THE YEARS, WORN BY DIFFERENT FACES
PESTEG DRED/SS-SAY
CD/LP
SEPTEMBER 2010
PANOPTIKON/DARK ENTRIES (OPTIK 24)
Med cd-genudgivelsen af I Have Seen You through the Years, Worn by Different Faces med Pesteg Dred og SS-Say blev et stort hul i digitaliseringen af Halls ældre plader endelig udfyldt. Begge grupper har sangerinden Inge Shannon i den vokale front, og projekterne har hver især påkaldt sig en vis international bevågenhed.
1. Salt (Pesteg Dred) (3:42)
2. Postcards and Reasons (Pesteg Dred) (3:56)
3. 20th Century Superior (Pesteg Dred) (4:08)
4. Cold Impressions of Perhaps (Pesteg Dred) (4:21)
5. Light, More Light (Pesteg Dred) (12:51)
6. Untitled (Pesteg Dred) (4:05)
7. Almost (Pesteg Dred) (2:30)
8. Transaction (SS-Say) (7:45)
9. Care (SS-Say) (4:48)
10. Fanfare (SS-Say) (4:19)
TRANSACTION
You say you’ve tried
Well try harder
Change it
Re-arrange it
The turning point’s getting closer
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
Without delay
Take a chance now
Take it
Reinforce it
So make a move, make it happen
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
You say you’re sorry
Well you’d better learn to forgive yourself
‘Cause there’s no one here who can do it for you
In this twentieth century
Emotional sell-out
Be what you wanna be
Get out
Shout it out loud
You talk about a truth
Well it’s all an illusion
So what you have to do is to make your own fusion
Do what you wanna do
Be what you wanna be
Take what you wanna have
Just remember to give
I’m gonna take it
Moving slowly
Master planning of the means
Make it happen
Fight the limits you obey
Burning fire
Feel it as a part of you
Make it happen
Fight the limits you obey
You say it’s like all words are used up
Well I’m not
I’m standing right here
Look into my eyes
Take me by the hand
I will never let you down again
All together and no excuses
Turning every weakness to strength
CARE
Moments of love
Distant from darkness
Overturning the balance with the power of doubt
Caring for the first time
See you for the first time
Feel you for the first time
Need you for the first time
Don’t you recognize yourself in the mirror?
Far too involved to cancel the care
The nameless games and the real thing
The final solution and emotional stunts
Viewing for the first time
Value for the second
I have seen you through the years worn by different faces
FANFARE
Come on
Come on
Come on
Let it shine on you
Knowing what I feel
Knowing I’m able to give
Knowing what I need
Willing to risk all my love
”Samlet genudgivelse af to af Martin Halls ældre værker, der stadig holder … helt oppe at ringe med det bedste i den genre.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (13. september 2010)
”1985: Kunsttidsskriftet Atlas er på gaden med et nyt nummer. Vedlagt er et Pesteg Dred-kassettebånd med den mundrette titel: Years of Struggle Against the Lies, the Stupidity and the Cowardice. Bag båndet stod dansk rocks enfant terrible; punkdrengen Martin Hall, der som bekendt hurtigt blev avantgarde. Og som siden har udgivet et uoverskueligt antal albums. De seneste par år er flere af Hall’s ældre perler blevet genudgivet; nu foreligger denne langt om længe på cd. Og hvilket frydefuldt genhør!”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Thomas Nygaard (20. september 2010)
“Martin Hall appears to be the figure who defined the Danish New Wave scene. We’ve never heard of any of Hall’s other projects, but if any were half as good as Pesteg Dred, they’d be worth the price of admission. Death disco? You bet! Dark Entries scores yet again with a really great re-discovery on Pested Dred.“
Aquarius (7. november 2010)
“Industrial solitude pours forth in a haunted Kirlian Camera style work of lonesome isolation. The album progresses along sepulchral darkwave lines. Desperation cascades over angst, with vocals of Inge Shannon eclipsing all … I don’t know where Dark Entries scare up these obscurities, I only know I’m glad that they do.“
Igloo Magazine – Robbie Geoghegan (23. november 2010)
”Years of Struggle is a hitherto rarely heard album that exemplified the black-hole nihilism and hostile theatrics found in the abstractionist fractions of the post-punk movement. After this sole Pesteg Dred recording Hall formed a number of darkwave projects in Denmark with considerable aplomb, but the innovation coupled with the claustrophobia of Years of Struggle is so strong that I have to wonder where Pesteg Dred might have gone if they had had the opportunity back in the day.“
The Wire – Jim Haynes (januar 2011)
“Uncompromising seriousness and unfettered urgency … It’s kinda easy to become blasé with so many ****wave reissues around, but this is simply one of the most essential we’ve stumbled upon.“
Boomkat (14. januar 2011)
“Immerses you into another world immediately.”
Sideline Music Magazine (1. februar 2011)
Henrik Möll: Bas
Inge Shannon: Vokal
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, cello, violin, guitar, båndmateriale, percussion, trompet, balalajka, autoharpe
Per Hendrichsen: Treatments, guitar, synthesizers
Design: Kenneth Schultz
Artwork: Christian Skeel
Cd-versionen åbner med det obskure, men meget veloplagte art rock-album Years of Struggle against the Lies, the Stupidity and the Cowardice, som en 18-årig Martin Hall indspillede sammen med Shannon og guitaristen, støjmageren og medproduceren Per Hendrichsen (senere Under For) i december 1981. Der gik dog flere år, inden indspilningerne rent faktisk udkom, og da de endelig så dagens lys, var det som et vedlagt kassettebånd i forbindelse med udgivelsen af det første nummer af kunstmagasinet Atlas i sommeren 1985.
Den anden og sidste del af udgivelsen er SS-Say’s meget efterspurgte 12-tommersingle Fusion, der indeholder de tre klassiske skæringer “Transaction”, “Care” og “Fanfare” (1985). Bandet debuterede ved William S. Burroughs’ legendariske visit i Danmark i oktober 1983, og siden da er gruppens renommé vokset støt og roligt – både i Europa og USA hvor en fransk DJ efter sigende blev ved med at spille numrene fra Fusion på New York-klubben The Batcave og på den måde gjorde flere og flere mennesker interesseret i bandet.
Pesteg Dred-albummet er indspillet og mixet i Karma, december 1981. SS-Say 12″-singlen er indspillet og mixet i Hookfarm, december 1984.
Kort efter den skandinaviske genudgivelse af Pesteg Dred-albummet blev pladen også udgivet i USA i et begrænset vinyloplag af det San Francisco-baserede pladeselskab Dark Entries (oktober 2010). I den forbindelse modtog udgivelsen megen international ros – bl.a. skrev det hæderkronede engelske musikmagasin The Wire følgende om pladen i deres januar 2011-nummer (#323):
”Years of Struggle is a hitherto rarely heard album that exemplified the black-hole nihilism and hostile theatrics found in the abstractionist fractions of the post-punk movement. After this sole Pesteg Dred recording Hall formed a number of darkwave projects in Denmark with considerable aplomb, but the innovation coupled with the claustrophobia of Years of Struggle is so strong that I have to wonder where Pesteg Dred might have gone if they had had the opportunity back in the day.“
ONE-SIDED LP
ONE-SIDED LP
EFTERKLANG FEAT. MARTIN HALL
LP
DECEMBER 2006
BURNT TOAST VINYL (BTV074)
I december 2006 udgav det amerikanske label Burnt Toast Vinyl vinylalbummet One-Sided LP med Efterklang. Pladen indeholder gruppens 2006-samarbejde med Martin Hall, nummeret “Tu Es Mon Image” fra sidstnævntes Facsimile-album.
Ifølge rygtet indeholder LP-udgaven et mix af nummeret, hvor Amber-sangerinden Biljana Stojkoskas kor skulle være en anelse højere end på Facsimile-udgaven.
1. Falling Post (4:48)
2. God Vind, Kaptajn! (2:20)
3. Tu Es Mon Image (7:01)
TU ES MON IMAGE
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Les rêves paraissent continuer
Les chants intérieurs
Murmure des mots inouïs
Tu es mon image
Enfourche la lumière comme une vague
Les yeux d’océan, d’amant ne mentent jamais
Détournons nous comme des étrangers
Tout ce que je veux, c’est tout
Tout ce que je veux, c’est toi
Tu es mon image, c’est toi
Les rails de la nuit noire
Ils brillent comme lumière
Le monde ne dort jamais
Nourrit nos rêves
Mon image de toi
Est tombée du ciel
Tombée du ciel
Tu es mon image
Plus bleus que toute raison
Timides comme tout mensonge
Des yeux d’amants jamais secs
Tu es mon image
Biljana Stojkoska: Vokal
Casper Clausen: Vokal, keyboards
Edda Rún Ólafsdóttir: Violin
Hélianne Blais: Violin
Hildur Àrsælsdóttir: Violin
Mads Brauer: Keyboards
Martin Hall: Vokal
Niklas Antonson: Trombone
Rasmus Stolberg: Guitar
Rune Mølgaard: Flygel
Thomas Husmer: Trommer
Design: Nan Na Hvass
LP’en er udgivet af det amerikanske selskab Burnt Toast Vinyl. Edda Rún Ólafsdóttir og Hildur Àrsælsdóttir fra den islandske gruppe Amiina optræder som gæstemusikere på pladens to andre numre, “Falling Post” and “God Vind, Kaptajn!”. Disse to titler er kun tilgængelige på vinylpladen.
Som pladens titel antyder, er der ingen musik på side 2 af One-Sided LP – den består derimod af et grafisk motiv, udstanset i vinylen, lavet af billedkunstneren Nan Na Hvass.
INTELLECTUAL SELF-MUTILATION
INTELLECTUAL SELF-MUTILATION
BALLET MÉCANIQUE
7″
OKTOBER 2006
NAT INC. PRODUCTIONS (002LP)
Intellectual Self-Mutilation er en limited edition gatefold 7”-single trykt i 500 nummererede eksemplarer. Det er det sidste nummer, Ballet Mécaniques indspillede, før bandet blev opløst I 1982. Det var oprindeligt meningen, at nummeret skulle udgives som en 7”-single, men idéen blev af økonomiske årsager aldrig realiseret.
24 år senere udgav Nat Inc. Productions singlen sideløbende med Sony-BMG’s 25-års jubilæumsudgave af gruppens debutalbum The Icecold Waters of the Egocentric Calculation.
1. Intellectual Self-Mutilation (3:13)
2. Leathern (Live) (4:52)
INTELLECTUAL SELF-MUTILATION
All their care in me mentioned briefly in a move
Selfish bourgeois as intellectual self-mutilation
Generosity of shared evil
Some denied the possibilities
And the icecold waters spread without intention then
Fattish colourless seemed eternal
Gloriless emotions strangled me
Pulse with mercy gave me light to see
Individual only as a consequence
From bleeding of brotherhood
I seek never seen
I seek never been
Pretentious as soul
Pretentious as honesty
From the journey that killed useless hate
I was born again to share the strength
And for those who try to wash their hands in suffering
I will be there soon but not already
I do not regret what I fought for
Only all the weapons I fought with
I refuse to feel the pain from all my former friends
Those who lived by form and then denied it
Nature
Something has begun to open
Beauty cuts thought
LEATHERN
Edges of speaking, outlived of hatred
Could I forgive at all?
Or could sigh be further than I reached always?
Light died, -ly pregnant
Up, killed in your words
Sheet-minded loving was respect as given thought
Of hairy swine-like
Hours of nameless
Of this penetration
Could I still cry for sad?
Tell friend and leech apart?
The fall of the fallen
Unnamed or misused
Lethal hate given
Word castles built in vain
Salute nugacity
Could I feel guilty?
The leathern tenderness
Did you cry lustful?
I can now nevermore give what I wanted to
To feel so leathern
Cry of the stone tears
Kiss of the unsaid
Without these arms to stretch (died in this early grave)
Like passion for unseen (buried before dying)
I seek the guiltful
To feel so leathern
Emotional
Leprous
Martin Hall: Vokal, flygel, bas, cello, guitar, båndmateriale, percussion, balalajka, klokkespil
Michael Karshøj: Trommer, bas
Morten Versner: Bas, violin
Artwork: Martin Hall
Ballet Mécaniques debutalbum The Icecold Waters of the Egocentric Calculation blev udgivet i september 1981. Gruppen blandede rock, avantgarde og lyrik på en dengang ganske uhørt måde og benyttede bl.a. dansere, dias og film under sine shows. Ballet Mécanique udgav deres andet og sidste album For i 1982, hvorefter Martin Hall fortsatte sit musikalske virke med Under For.
Da The Icecold Waters of the Egocentric Calculation blev genudgivet som en special edition dobbelt-cd i september 2006, indeholdt pladens bonusdisk et hav af ikke tidligere udgivet materiale, bl.a. ”Intellectual Self-Mutilation”, Ballet Mécaniques sidste og indtil da uudgivne studieindspilning (indspillet i Werner Studio). Nummeret var oprindeligt planlagt til at skulle udgives for egne midler som en 7”-single i forbindelse med gruppens opløsning i efteråret 1982, men idéen blev af økonomiske årsager aldrig realiseret.
Sideløbende med genudgivelsen af The Icecold Waters of the Egocentric Calculation udsendte det uafhængige label Nat Inc. Productions i samarbejde med goth- og industrial-klubben The Black Cat “Intellectual Self-Mutilation” som en limited edition gatefold 7”-single i 500 nummererede eksemplarer. På den måde blev oprindelige intentioner med indspilningen langt om længe indfriet – 24 år efter Ballet Mécaniques opløsning.
Meget overraskende gik “Intellectual Self-Mutilation”-singlen ind som #26 på den officielle danske single-hitliste i uge 41 (2006) efter blot en enkelt dags salg i butikkerne. Ud over A-siden indeholder singlen også en sjælden live-indspilning af ”Leathern” optaget i Saltlageret i foråret 1982.